Boligsøgning i faser

Karoline tester: Hårfarve (L’oreal Preference Infinia 10.21)

Nævn en hårfarve, og jeg har haft den. 

Jeg var vist kun 12 eller 13, da jeg fik helfarvet mit hår for første gang. I flere år havde jeg plaget min mor om at få lov, og hun sagde hver gang, at når jeg selv var i stand til at betale (behandling, udbedring af skade samt vedligeholdelse) kunne jeg give den ligeså meget gas, som jeg ville. Hun mente i øvrigt ikke, at jeg havde behov for at farve garnet. Jeg bed mest fast i førstnævnte, og da jeg fik mit første job, bookede jeg også en tid hos frisøren. Siden da har ingen set Karolines naturlige hårfarve (som vist bedst kan beskrives som grofthakket leverpostej – det vil sige den mørke, hjemmelavede variant.) 

I mange år skiftede min farve sammen med vinter- og sommertid. Når vejret var godt, var jeg afbleget, og når det var skidt, var jeg mørk på toppen. Det betyder ikke blot, at jeg har været gennem alle gule, orange, hvide, brune, gyldne og sorte nuancer i denne verden, det betyder også, at jeg en stor del af mit liv har haft så ødelagte lokker, at jeg har siddet i frisørstolen og grædt, fordi mit hår opførte sig som elastik og knækkede af som tørt pindebrænde. Andre gange har jeg bare grædt, fordi jeg begyndte at farve håret selv, og resultatet er aldrig nogensinde blevet fantastisk, men det har alligevel været bedre end patéfarvede udgroninger – for slet ikke at komme ind på de økonomiske fordele. 

Sidste år fik jeg den ide, at jeg skulle køre et mere au naturel-look, og det måtte være i følgeskab med en frisør. Men som bekendt har man et standpunkt, til man presses ud i et nyt, og således voldsmadrede jeg min frisørs fornemme og og hyppige indsats på en enkelt time, da jeg var i Edinburgh. Fælden klappede, og jeg er nu tilbage i den gode, gamle DIY-afblegningsrutine. 

Er der én ting, jeg alle dage har savnet, er det tests af hjemmehårfarver samt meget visuelle bevis på, hvordan de præsterer – eller ikke formår at præstere. Så det starter jeg sgu nu. Til anledningen havde jeg været forbi Matas på Vesterbro og købt en L’oreal Preference Infinia i farven 10.21 Stockholm – Extra Light Pearl Blonde med hjem. Jeg tænkte, at den virkede forholdsvist lys, men jeg blev klogere. 


Pris: 78 kroner. 

Det får du: Blonderingsvæske + creme, conditioner og en eller anden farvebevarende kur + sorte handsker. 

Det lover den: Op mod 8 toner lysere hår med et perlemorskær(???). 

Umiddelbart indtryk: Lækkert med en masse ekstra pleje til håret, som rækker længere end en enkelt hårvask. Dufter eller føles hverken ligeså krads som andre blonderinger – hvilket der også var en grund til…………


Horribelt før-billede. 


Endnu et. Stadig ikke flot. 

Hit me! Ok. Normalt med sådan noget afblegningshejs, har det en hvid/turkis skummende farve og konsistens, og lugten river lidt i næsen. Jeg vil ikke sige, at denne farve duftede dejligt, men den var ikke slem. Desuden var farven helt klar, og da den først var kommet i håret, begyndte alle alarmklokker at ringe: mit hår bliver ikke lyst. Nok. 

30 minutter senere…. skulle kemikalierne egentlig være skyllet ud, men jeg kunne ligesom se på det hele, at jeg hverken havde fået hvidt eller tisgult hår; det var snarere blevet til en lys, fransk lever. Faktisk sådan lidt naturligt. 

3 kvarter senere… vaskede jeg håret og forberedte mig på det værste. Umiddelbart så det ikke slemt ud, hvorfor jeg lagde mig til at sove (med vådt hår) og tænkte, at natten måtte gøre resten af tørrearbejdet. Nu kunne jeg ikke selv gøre mere. 

Resultatet? Jeg vågnede op, og noget af mit hår så mirakuløst unaturligt og lyst ud – mest det forreste, som i forvejen er bleget af solen. Resten… well.. det er ikke forfærdeligt, men det er heller ikke fantastisk – det er i hvert fald ikke extra light som lovet.

Græder jeg næsten? Nej, jeg har prøvet væsentligt værre. Og med noget silverkur bliver det sikkert også meget fint og køligt, som jeg gerne vil have det. 

Samlet vurdering 3 ud af 6 hjerter. Prisen taget i betragtning får man meget for pengene – til gengæld får man ikke helt den farve, man køber gennem indpakningen. Og det er altså lidt noget juks, synes jeg. Mit hår føles blødt og rart, men jeg prøver nok noget andet næste gang. 


Dagen efter. 


Blond Front. Med det rigtige filter kan alle se hvidhårede ud. 


Aldrig har Karoline set mere alvorlig ud hahahahahaha

Næste indlæg

Boligsøgning i faser