Vis mig din blog!

I anledning af min fødselsdag minder jeg jer om, hvordan det startede


På en eller anden måde er i dag en ganske speciel dag for mig. Det er nemlig præcis et år siden, jeg begyndte at blogge. Jeg kan røbe så meget, som at vejret d. 18. juni 2016 ikke var specielt godt. Faktisk var det noget værre møg, og jeg følte mig også som en stor klat møg, der virkelig trængte til et bad. Men jeg gad ikke. For varmtvandsbeholderen i min mors sommerhus var så lille, at jeg knapt nok kunne nå at gennembløde min krop, før det hele ville forvandle sig til en fesen omgang vinterbadning i en gammel bruseniche. Ironisk nok har jeg i dag – præcis et år senere – stadig ikke noget bad. Det er mindre frivilligt, men om ikke andet er det er godt påskud for at cykle til Waterloose i aften og snylte lidt på min venindes gæstfrihed (og varme vand.)

Måske lige bortset fra det er det meste nærmest nyt og anderledes. I dag sidder jeg i København (eller Frederiksberg……….) fordi jeg i efteråret søgte praktik, hvilket heldigvis gik hammer godt ( jeg er sikker på, at mine brystvorter havde noget med det at gøre)  – selvom det også blev et farvel til Aarhus på ubestemt tid. Igen i dag har jeg ikke specielt meget på hjerte, og så alligevel. Jeg har altid elsket, når etablerede bloggere lavede sådan en form for Throwback i deres arkiver. Af ganske logiske årsager har jeg ikke kunnet gøre kunsten efter, men det kan jeg heldigvis nu. Med lidt god vilje, i hvert fald.

Her er lidt fra den spæde begyndelse; enten er det stadig relevant, eller også er det lidt dumt, men forhåbentlig mest af alt hyggeligt. 

Husker du at sige tillykke til huefolket? En kort, formanende og halv-hellig opsang til alle os, der brager ind i de nyudklækkede studenter i disse dage. Det er ikke stor kunst, men det er nok en meget god påmindelse. 

Har jeg egentlig fortalt, at jeg er i et forhold? Første gang min far kom på banen. Det var i hans bløde periode, som desværre kun varede et halvt års tid. Kort efter mødte han en kvinde, som han blev hovedkulds forelsket i på en halv time, and it was all downhill from there, som man siger. 

Journaliststuderende er så nemme at hade. Måske er det også derfor, jeg hader mig selv så meget. Hvis jeg kunne få lov til at rejse tilbage i tiden og ændre det billede, ville jeg aldrig bede om mere. 

Alle burde give Nordjylland en chance. En ode til det nordjyske – og Ålbæk i særdeleshed. Om to uger vender jeg langt om længe tilbage. 

Livsviden fra min bror, som tilfældigvis har Aspergers. Mest fordi der har været så meget snak om Frøken Ninka. Min bror hverken kan eller skal kureres, og han trives faktisk også ret godt med pizza og indbagt kylling. 

For dummies: To Google or not to Google. Back in the days var jeg ret god til kærlige guides, og jeg bilder mig ind, at mange har taget ved lære af min Guide til Google. Ikke desto mindre irriteres jeg sjældnere og sjældnere over spørgsmål som ‘Hvor kan man købe den Faxe Kondi Limited Edition’? (= Føtex og alle andre steder. Ved I egentlig, om den er god? Den ser ret fråderen ud.)

 

Næste indlæg

Vis mig din blog!