"Hvis du er ost, er jeg musen, der kommer i alle dine huller."

Jeg manglede ikke engang en god grund til at tage i LIDL. 


Det er også ved at være længe siden, jeg sidst tippede om gode discountvarer. I en kladde et eller andet sted ligger der et halvfærdigt dokument med 2-3 nye nye anbefalinger, men jeg har tænkt, at der skulle lidt mere kød på. 

Desuden har jeg været lidt træt af LIDL. Selvfølgelig ikke på en dealbreaker-måde, men bare lidt småfornærmet. Som bekendt er vi jo midt i dem sæson, hvor det er ret fantastisk at kunne flashe ben og armhuler, og på en helt ikke-mandsdomineret plan, kan jeg altså bedst lide, når jeg ikke har lodne totter af stride hår, der stikker frem alle mulige steder. 

Jeg har fundet en ven i min Veet hårfjerningscreme, men den lugter også virkelig meget af prut, og jeg er ganske angst for at få udslet på benene, hvorfor jeg har suppleret op med en skraber. Lige på den front er jeg ret jyde, og selvom Venus laver gedigne produkter, er de også bare alt, alt for dyre. 

Ind i billedet kommer nu LIDL. De havde nemlig lavet sådan en rip off-model af luksusversionen, og den havde jeg selvfølgelig købt. Et par dage efter så jeg på butikskædens Facebookside, at en kvinde havde skrabet halvdelen af sit kød på benet af med selvsamme skraber. Hun havde nok været uheldig, men jeg turde ikke løbe risikoen, så mod alle principper kylede jeg den uåbnede pakke i skraldespanden. 

En uges tid efter køber jeg en ny skraber.  Også i Lidl. En af dem, hvor man kan skifte hovedet ud. 3 blade pr. hoved og 10-15 styks med i hver emballage. Fandme billigt, altså. Jeg tog hjem for at gå hårfjerningsgrasat, men lige behåret blev jeg. Den lille lorteskraber formåede ikke at fjerne så meget som et enkelt hår. I afmagt smed jeg pakken med ekstrahoveder ud, beholdt resten og ventede på besindelse. 

I går, tre uger efter, fandt jeg de sidste levn, rystede på hovedet og tænkte ‘aldrig igen’. Og det var da, det gik op for mig, at jeg havde vendt skrabehovedet forkert. Altså har jeg knivkæmmet hårene i deres groetning, og med lettelse kan jeg konstatere, at det bare er mig, der er dum, hvilket er tusindfold federe end at være skuffet over LIDLs varesortiment. 

Min lille discountdarling er altså inde i varmen igen, og det besluttede jeg mig for at markere ved at aflægge et lille visit. 

Og det var lige der, nærmest lige nu, det skete. Jeg så den mand, jeg har lyst til at blive forelsket i. Bag kassebåndet på Vesterbrogade sad han bare der og så helt ualmindeligt sød ud. Det var han heldigvis også; ønskede mig god aften og blinkede med sit højre øje og alt muligt. 

Er det bare mig, der er ufrivilligt nonne, eller er det ikke et tegn på, at jeg skal blive en af dem der, som dagligt jagter datovarer? I LIDL. På Vesterbrogade. 

Næste indlæg

"Hvis du er ost, er jeg musen, der kommer i alle dine huller."