En ode til fortiden. 

Lommelinks #7 – Den morbide udgave.

#1: Det der dødsstraf… det løber mig altså koldt ned ad ryggen. Og det blev virkelig ikke nemmere for mig at håndtere, efter jeg stødte på denne side, hvor man kan klikke sig ind på de enkelte henrettelser, der har fundet sted i USA. De er blandt andet ledsaget af årsag til henrettelse, billede samt den henrettedes sidste ord, som bliver skriblet ned på et stykke papir. Dét er meget, meget foruroligende læsning.

#2: Har I nogensinde overvejet, hvordan det mon har været at befinde sig på et af de kaprede fly ved 9/11? Da jeg var lille, var det faktisk et hyppigt tilbagevendende mareridt. Nu har jeg fundet ud af, at man rent faktisk kan læse båndudskriften fra flyet lige her – der er også fra mange andre flystyrt, og enkelte af dem er også suppleret med lydoptagelser.

#3: Videnskab.dk svarer på spørgsmålet: Kan man beslutte sig for at dø?

#4: Det her er i grunden nok lige dele sjovt og lige dele langt ude. Selvet.dk er ‘Danmarks spirituelle webmagasin’, og jeg lover jer, at der er guf at hente, hvis man er nysgerrig på diskussioner af okkulte emner. Personligt havner jeg der altid, når jeg er forurettet over ikke at være en del af Frimurerlogens hemmeligheder. Lad mig lige citere fra dette kommentarspor (klik for billede af djævledyrkende stjerner): “Så kan vi igen tage en diskussion om, dette så betyder noget ondt eller ej. Men jeg fastholder, at benytter man dette symbol, viser man udadtil, at man er til hr. Lucifer. Langt størstedelen af verdens mest feterede popsangere og skuespillere er Lucifer-dyrkere. Læg mærke til at de viser troskab til Lucifer ved at lave Eye of Horus. Nogle af dem laver også et 666-håndtegn (lave en cirkel med to fingre og så stritte de øvrige tre fingre opad – så former man tre 6-taller:666). Man kan ikke gøre karriere i Hollywood eller i den amerikanske popbranche uden at sælge sin sjæl til Lucifer. Det er derfor alle amerikanske popidoler og skuespillere laver disse okkulte tegn. Det er meget naivt at tro, at det blot er et tilfælde.” Hvad siger I? Er det bare os, der er nogle agnostiske ignoranter?

#5: Dr. James Fallon er hjerneforsker (og en dygtig en af slagsen), og så har han selv en hjerne som en psykopat. Selv betegner han sig som en pro-social psychopath. Hans fortælling folder sig ud på en ret sej måde i 6 Scary Realities of Working with Actual Psychopaths  – VICE har selvfølgelig også lavet interview med ham, hvor han blandt andet forklarer, hvorfor kvinder har en tendens til at falde for kolde idioter – eller borderline psykopater som ham selv.

Hvis I har brug for sider, der er decideret ubehagelige, kan jeg anbefale jer at downloade browseren Tor, som giver jer mulighed for at luske rundt på the deep web (= det skjulte/mørke net, som skønnes at være 500 gange større end ‘det net’, vi normalt tilgår. Få det forklaret her.) Før I giver jer I kast med det, vil jeg bare anbefale at tjekke det her ud – hvis deres testimonials er sande, skal jeg aldrig, aldrig, ALDRIG gå på opdagelse på den mørke side.

Og til sidst…

… en uhyggelig bog: Uhyret i Brønden af Dennis Jürgensen, og den er vel ret beset tiltænkt teenagere som det primære publikum. But I don’t care, this shit is crazy, og aldrig har jeg oplevet en hund være så klam, som i denne bog. Giv den et skud!

Og..

… en uhyggelig film: Sinister. Det er en god gyser. God og uhyggelig på den gedigne gysermåde. Hvis du vil have noget mere psykologisk – men også ganske ubehageligt – så kan jeg anbefale Hard Candy, hvor Ellen Page giver den gas med kastrationer, mens hun ligner Den Lille Rødhætte.

Næste indlæg

En ode til fortiden.