I anledning af min fødselsdag minder jeg jer om, hvordan det startede

Mommybloggere må være det modigste folkefærd i verden

Hvis jeg skulle skrive ét passioneret indlæg, ville emnet nok ikke være om børn. Små mennesker siger mig ikke specielt meget, og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan lide dem, jeg er bare ret dårlig til at tolke deres signaler – lidt ligesom med katte, mænd og tweens. Faktisk er det nok én stor pulje af levende grupperinger, som bare gør mig lidt forvirret og rundtosset. 

Jeg ved ikke en skid om børneopdragelse. Eller om tigerspring. Eller økologisk legetøj. Eller om korrekt kost til en 2-årig. Én ting ved jeg dog: Det kræver sin kvinde at skrive om børneopdragelse, økologisk legetøj, tigerspring og grød. For uanset hvad du siger, er der ganske givet nogle, der 1) er uenige, 2) føler sig trådt på, 3) tager det som et personligt angreb, fordi de har valgt anderledes eller 4) tolker en masse ud fra et lille skriv, som de dybest set ikke ved en hujende fis om. 

(Hvis I har svært ved at tro på min komplette inkompetence, så lad mig tage jer tilbage til dengang, hvor jeg fast passede to små, søde drenge. Jeg formåede konsekvent at vende deres bleer forkert, så der altid flød bæ rundt over det hele, og på et tidspunkt forgiftede jeg den yngste med mørk chokolade – som han åbenbart var dybt allergisk overfor – hvilket resulterede i, at han kastede halvdelen af sin kropsvægt op af halvfordøjet føde. Det var så slemt, at jeg selv måtte en tur ud i toilettet og brække mig, hvorfor jeg blev nødt til at overtale 4-årige storebror om at gøre rent efter gildet.)

Måske af samme årsag har mommybloggere altid nogle af de mest levende kommentarfelter. Og hvor mange formår at holde en sober tone, er der desværre til tider også nogle, som ikke helt formår at ænse, at det på intet tidspunkt var bloggerens intention at støde eller provokere (det er selvfølgelig min antagelse.) Et par eksempler kunne oplagt være PseudotvillingGate, GrimBabyGate og JegSynesAtLærkeJedigErEnGodMorGate – alle tre stak jo helt af!

Lige nu kan jeg godt se, at jeg ikke helt har formået at vinkle det her skarpt nok, for den udløsende faktor for det her indlæg er, at jeg er pisse sur. Det ville være løgn at kalde mig for kernelæser, men selvfølgelig læser jeg sporadisk med hos Trine, som blogger under navnet Lortemor. Hun har ikke lagt skjul på, at livet på det seneste mere har været knubs end karameller, men selv for den mest børneimbecile person i verden (=mig) har det været overdrevent tydeligt, at det har flydt med kærlighed i lårfede strømme. For det er jo det, der sker, når man får børn, har jeg hørt. Man elsker dem for helvede helt ind i en anden verden, hvor sådan noget som penge har mistet sin betydning. 

Nu er der så tre “ansvarsbevidste”, anonyme(!!) borgere, der har lavet en underretning til kommune. Og Trine har –  selvfølgelig – trukket bloggerstikket for en stund. (Og lad mig minde jer om, at det faktisk ikke er første gang, præcis dette scanarie finder sted.)

Jeg tænker mange ting, men mest af alt tænker jeg ét: WHAT. THE. FUCK. 

På det sidste har jeg gået og tænkt en del over begrebet søstersolidaritet, for der er jo lidt den gamle traver om, at kvinder er kvinder værst. Og jeg har lidt haft en teori om, at det måske ikke på samme måde gør sig gældende i dag, som det har gjort tidligere (primært baseret på min egen empiri, det vil sige jeres uendeligt solidariske kommentarer til stort set alt jeg lukker ud). Derfor bliver jeg nok også lidt ekstra ærgerlig, når jeg læser om sådan noget her. For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at enkelte kvinder (igen min egen antagelse) ødelægger det så godt og grundigt for andre. 

På grund af ovenstående kommer jeg selvsagt ikke med nogen reprimande. I stedet håber jeg bare på, at den slags griseri ikke finder sted til den tid, jeg en dag får børn. Jeg er slet ikke modig nok til at anbringe mig i den sårbare position, langt de fleste mommybloggere står i. Når jeg en dag lukker og slukker, vil jeg helst, at det er, fordi jeg er løbet tør for ting at fortælle om –   her viser min erfaring mig igen, at børn har præcis modsatte effekt. 

Næste indlæg

I anledning af min fødselsdag minder jeg jer om, hvordan det startede