2 ting, jeg er lidt i tvivl om

hvidkaffe

1. Mit sidste møde med Jehovas Vidner. Ung pige banker på min dør.

Jehovapige: har du nogensinde tænkt på, om der kan eksistere en verden uden fred?

Mig: øhhhhhh……..

Jehovapige: nej, uden vold, selvfølgelig! Hihi.

Mig: nååårh, øøøøh, jooooh…….

Jehovapige: ja! Godt! Men det er faktisk sådan, at hvis man læser i Biblen… *fisker en tyk bog frem fra inderlommen, leder efter den rigtige side*

Mig: øøhhhhh… hvor lang tid tager det her?

Jehovapige: ja, godt! Jeg fandt det! *begynder at læse højt fra biblen*

Jehovapige: så faktisk lover Gud, at der kommer fred på jorden. Er det ikke dejligt at høre?

Mens hun sagde det sidste, funklede hendes øjne, og hun kiggede på mig med sjælefred, som om hun nærmest forventede, at jeg med ét var nået til samme åbenbaring som hende selv. Gud har lovet fred, ergo vil der være fred. Er det sådan, når man virkelig tror, at man så tror på det hele i bogstaveligste forstand?

2. Min sidste samtale med en veninde, som havde været sammen med en fyr i weekenden.

Han skriver om mandagen. Veninden svarer. Han svarer ikke. Er han interesseret, eller er han ikke interesseret? Personligt abonnerer jeg på he is just nit that into you-tankegangen, og efter den er blevet implementeret i mit liv, er det blevet så meget nemmere (måske også lidt fattigere på andre fronter, men jeg holder ud.)

Veninde: jeg ved ikke, om jeg skal satse på ham, eller om jeg bare skal tænke, at det var det. Han virkede nu ellers meget sød.

Mig: øøøøhhhh….

Hvad gør man i den situation? Er man Miranda-kyniker, eller spiller man med på pleasende vis, og forsøger at overbevise veninden om, at de er et totalt godt match/han er idiot, hvis han ikke vil dig/han skal nok svare, det kan jeg bare mærke?

Skal man være følelseskold for sig selv, eller bør man invitere sin veninde med på vognen?

33 thoughts on “2 ting, jeg er lidt i tvivl om

  1. 1. Forhåbentlig ikke altid. Men i Jehovas Vidners tilfælde: ja.
    2. Miranda for president. Altid. Kald mig kynisk, I dare you 🙂

    1. 1. Wauw. Hvis det forholder sig sådan, så forstår jeg det ikke.
      2. KYNIKER!!!! (Tak. 😉 )

  2. Tror også he’s NOT just that into You er rigtigt i mange tilfælde, men HVORFOR skriver han så om mandagen, hvis det er tilfældet? Forstår det ikke…

  3. Få hende til at skrive til ham endnu engang – hun har jo ikke noget at miste. Hun kan f.eks. skrive imorgen og spørge, om han har lyst til en øl senere – så det virker som en spontan ide. Få hende til at droppe det, hvis han endnu engang ikke svarer.
    Mænd er ikke til at blive kloge på og nogle gange kan “dårlig timing” fungere som en god trøstende forklaring til ens veninder, når de ikke må tage afslag for personlige – det hele handler jo om timing og det er svært at vide om timingen for ham, bare ikke var god.

    1. ‘Dårlig timing’ er nok en meget god indpakning, synes jeg.
      Hvis/når den kommer på banen igen, tror jeg simpelthen ikke, at jeg vil kunne råde hende til at invitere ham ud. Ikke fordi ideen er dårlig, men udelukkende af den årsag, at jeg aldrig selv kunne finde på det. Ville være så bange for at tabe ansigt.

  4. Hvad ligger der i ordet satse? – på en fremtid? et put til?
    Hvis det at ’satse’ betyder at vælge ham frem for noget andet, så nej nej nej!

  5. Jehovas kan jeg ikke rigtig svare på. Min far skældte mig en gang hæder og ære fra fordi jeg havde åbnet døren for Jehovas og taget imod Vagttårnet. Så lærte jeg ligesom det. Eller noget.
    Mht. veninden, så er jeg af den overbevisning, at vi piger/kvinder skal være bedre til at lære hinanden at stå op for os selv. Alt for ofte har jeg (og nok nærmest 99% af alle andre kvinder) siddet og overanalyseret og konkluderet, at han bare skal have lidt tid/er genert/har haft en lidt hård barndom osv. osv. He IS not that in to you! Og hvis han er, så skal han fanme nok skrive/ringe/dukke op med blomster eller kleenix og Otrivin, når du ligger syg med snotnæse og I kun har kendt hinanden i en uge. Jeg selv – og mine veninder – har bare alt for ofte bildt os selv ind, at han jo gerne ville, han skal bare lige have lidt tid, og i den forbindelse trukket den alt for langt både hvad angår følelser og værdighed. De bedste ikke-forhold, jeg har haft, har været når jeg selv har været ovenpå og været den, der har bestemt, hvorvidt vi skulle ses, knalde, drikke kaffe, være tømmermændsramte, holde hånd eller ej. Det er helt fantastisk at have en kæreste, som man kan putte med og finde tryghed hos, men det er også helt fantastisk at kunne flirte (mm.) med hvem man vil, fylde hele sengen og egentlig bare være totalt uafhængig – og det skal man nyde mens man kan og indtil det allerbedste kommer, når man møder den, man gerne vil dele sin dagligdag med på ubestemt tid. Sikke en svada. God dag Karoline Mathilde og tak for dine fine tanker og ord. Kh Anne

    1. Haha, køligt! 😀 Jeg fatter aldrig, hvem de er, før det er for sent.
      Shit, Anne! Du er så mega spot on! Det er præcis mine tanker, og jeg tror nærmest ikke, at jeg kunne have formuleret det bedre eller tydeligere selv. Men hvor har det også taget meget ulykkelig, uforløst og længselsfuld (ikke)kærlighed at komme dertil. Derfor: så meget tak til dig også! 😉 KH

  6. Han er sandsynligvis ikke interesseret.
    Men man kan aldrig vide. Jeg er gift med en, som aldrig tog kontakt uanset hvor tydelig jeg blev. Mine venner sagde netop, at han ikke var interesseret. Han var bare ikke så sikker på det med piger…

  7. Ærlighed! Tror vitterligt ikke fyre er så vanskelige at forstå. Svarer han ikke eller kontakter han dig ikke, ja så er han just not that into you 😉 Kører samme tankegang som dig!

    1. Haha, det tror jeg faktisk heller ikke, at de er – i de fleste tilfælde, altså. Vi har bare en dårlig uvane med at tillægge dem en pokkers masse tanker og eftertænksomhed. 😛

  8. Hvad svarede du pigen? 🙂

    Synes, det lyder topmærkeligt, at fyren skriver om mandagen, hvis han iøvrigt ikke har tænkt sig at respondere på svaret … seriøst stenet type.

    1. HAHA, JA! Det er nemlig bare super stenet! Hvad pokker er meningen? Det er jo bare spild af alles tid.
      Ja, hvad sagde jeg egentlig derfra? Først var det jo bare ‘øøøh….’ Og så sagde jeg vist noget med, at ‘hvis det havde været MIG, så havde jeg nok ikke sat forhåbningerne for meget op, men det er jo også bare mig, og jeg er desuden ikke ret god til det der med mænd’-svadaen. Dybest set ret ubrugeligt. Måske.

      1. Haha, du er sød; “…men det er jo bare mig”
        Jeg håber, hun hovedsageligt møder mennesker for dig, og ikke bare får smækket en masse døre i ansigtet :-/

          1. Jeg tror bare ikke, at Jehova-børn bliver mindre “Jehova” af at møde en masse sure, uforskammede og afvisende ikke-Jehovaer, som kun bekræfter det, de har fået at vide hjemmefra om de “vantro”, eller hvad vi nu bliver kaldt

          2. Laurasveskemås, havde slet ikke forstået, at vi snakkede om Jehovapigen! Jesus Kristus (som hun nok ikke ville sige…) men nej! Det tror jeg, at du har fuldstændig ret i.

  9. Kynisk med fløjlshandsker på. Mine veninder ved godt, jeg ikke er i nærheden af romantisk anlagt og at jeg ser verden på en anderledes måde end de fleste. Jeg har aldrig været interesseret i at lege far, mor og børn og jeg mener som udgangspunkt mænd ikke forelsker sig. I hvert fald ikke lige så hurtigt og lige så ofte som kvinder. De ved også, at jeg ønsker dem det allerbedste. Så jeg har nogenlunde fundet balancen i, at fortælle dem tingene som de er, uden at fortælle for meget. Jeg mener, hvor tit vil vi egentlig høre hele sandheden? Hvorfor sige til hende, at han ikke er interesseret i hende og synes hun er vigtig nok, når man i stedet kan sige, at hun sagtens ville kunne finde en der var værd at bruge tid på og som ikke legede jeg-skriver-hver-anden-dag-tagfat? Du ved, give dem en skinnende rangle, de kan lege med indtil du nænsomt skifter emne til noget andet. Shit, jeg er led, hvordan har jeg overhovedet venner?

    1. Vi vil gerne høre sandheden. Håber jeg. Det vil jeg i hvert fald gerne.
      Men jeg forstår det ikke helt. Du giver dem håb og skifter emne – eller hvad?

      1. Jeg fortæller dem, hvordan han er og siger, de kan finde bedre. Jeg tror mest, jeg fratager håbet, uden at fratage noget fra dem ved samtidig at fortælle dem, der er andre bedre passende derude. Og så skifter jeg emne, fordi jeg ikke ser grund til at dvæle ved det og overanalysere til hudløshed over en fyr, der for længst er videre.

  10. Med hensyn til Jehovas Vidner: Det er det, jeg synes, der er så fantastisk – og skræmmende – ved dem. Der kommer troligt en ung pige og banker på hos min roomie og jeg, læser bibelord op og giver os Vagttårnet. Tænk at være så overbevist om, at verdens ende er nær, og bare gerne vil omvende alle folk, så de kan komme med. Det er både foruroligende og tankevækkende, synes jeg.
    Jeg tror, det var i deres sidste blad, hvor de stillede spørgsmålet “Vil lidelserne nogensinde få en ende?”, hvor svaret meget simpelt var, at jo, det ville de, for det står i disse passager i Biblen. Så simpelt og alligevel så svært at tro på for mig. 😉

    1. Skræmmende og fantastisk på een gang; JA! Hehe, i din besked lyder det, som om hun tit kommer forbi og læser højt for jer, eller er det helt ved siden af? I det tilfælde må hun være en meget dygtig højtlæser, eller også er du et meget tålmodigt menneske. 😛

      1. Haha, ja, det gør hun! Hver eneste gang, der er et nyt Vagttårnet. Jeg synes, det er lidt hyggeligt, og hun er meget høflig, så det generer mig ikke det mindste. 🙂

        1. Jamen, det er de jo altid! 😀 Jeg forstår bare ikke, hvorfor de bliver ved. Altså.. får de nogensinde omvendt nogen?!

  11. Tjek om beskeden rent faktisk er sendt – har tit været ude for at iMessage ikke bliver afsendt. Står det leveret? Det ville være komisk (indsæt smiley som græder af grin). Ellers kyniker – always. Hvilket også svarer på 1. spørgsmål 😉

    1. Hehe, hun bruger Android (hedder det ikke det, når man bruger andet end Apple-hejs? :-D) Så jeg ved det faktisk ikke. Den så ret sendt ud i mine øjne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *