Lommelinks #1

Der findes to slags mennesker.
Der er dem, som har en meget spartansk tilgang til antallet af faner i deres browser. Og så er der dem, som altid har 42 forskellige sider åbne. Jeg tilhører klart den sidste gruppe. Min dag kan sagtens starte ud med clean screen, men lynhurtigt hober der sig interessante artikler og opskrifter op, som jeg ikke liiiiige har tid til at læse. Sådan fortsætter det som en lavine, og før jeg ved af det, har jeg samlet mig en lille potpourri af spændende links, som jeg intet overblik har over.
Derfor har jeg downloadet Pocket på min Mac. Det er egentlig bare en form for bookmark-funktion, som gemmer dine links og samler dem på én side. Opsætningen er imidlertid væsentligt mere brugervenlig.


Her er nogle af mine lommelinks, som I ikke skal snydes for.

1/ Jeg vil super gerne være en ansvarlig forbruger, men i praksis kan det altså være et ret omfattende projekt. Her kan man finde 10 meget overskuelige Zero Waste-ting, man lynhurtigt kan implementere i sin hverdag.

2/ Holland rimer ikke ligefrem på gastronomi, men de laver virkelig nogle lækre vafler. Hvis man ikke føler for at bage dem selv, kan man købe en pose autentiske stroopvafler i Normal til ingen penge. (TIGER har dem også, her kalder de dem blot for ‘hollandske vafler’.)

3/ Julie har lavet et indlæg med 32 numre til en hjemmedate. Personligt har jeg ingen dates i sigte, men det er virkelig noget lækkert musik (også uden mænd i min lejlighed.)

4/ Sådan bliver du charmerende. Siden har desuden nogle gode personlighedstests, som jeg er en sucker for.

5/.By-del. Deleøkonomi på højt – og lokalt – plan!

One thought on “Lommelinks #1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *