Det kunne være fedt, hvis jeg stoppede med at snakke om vejret. 

Nu vil jeg starte med at snakke lidt om vejret:

Denne sommer har vi sammenlagt haft 77 timers sommer, hørte jeg i forgårs. Det er lige over tre døgn. Tre døgn. Og nu er aftenerne allerede blevet mørke, de første stormstød er kommet, og der er hul på himlen, som om alle dens beboere har været på druk og kollektivt har besluttet sig for at tømme blæren. Shit, hvor jeg hader det, jeg hader det faktisk nærmest endnu mere end det faktum, at jeg ikke kan tænke, endsige tale om andet end det komplette lortevejr, der gør mig så trist og træt oven i roen.

Det ville nok være smart, hvis jeg bare prøvede at flytte fokus en smule, men det kan jeg bare ikke, og det er totalt dumt, for resultatet er bare, at jeg bliver sur. Se bare her, hvad jeg har formået at hidse mig op over siden sidst.

En facer fra Red Barnet. Jeg er SELVFØLGELIG altid sød mod facere, selvom jeg ikke har nogen intentioner om at lade mig hverve, for de er jo mennesker ligesom alle os andre. Når det så er sagt, så er der bare nogle af dem, der er mere irriterende end andre. Fx ham her.
Han lægger ud med en meget indstuderet salgstale krydret med retoriske spørgsmål (Politiker, kend dit Spin Vol. 1) a la: Synes du ikke, at det er synd, når børn bliver mobbet? Går DU ind for mobning? Gad du sætte en STOPPER for mobning? (Ja, nej, ja er de rigtige svar.) Men herefter slog han over i en mere personlig beretning, som kunne have været hjerteskærende, hvis ikke han havde været en elendig fortæller, og hvis jeg havde været i et bedre humør. Den lød nogenlunde således: ”Tænk på, at du kan hjælpe børn derude, som bliver mobbet lige nu. Jeg er faktisk selv blevet mobbet i folkeskolen. Det var så hårdt, og jeg ville ønske, at nogle havde sat en stopper for det. Jeg er et mobbeoffer”.
Det forstår jeg godt, for fuck hvor er du irriterende, var cirka min eneste tanke under hans svada, og undskyld for det, mobning er selvfølgelig aldrig okay.

WeDoFood, som jo lidt bryster sig af at være leverandør af gode råvarer, wakametang og greenies, og så kan de ikke engang nosse sig sammen til at investere i økologisk mælk. Stram op.
TIP: Jeg kommer der alligevel. Ikke for de grotesk dyre salater, men for deres rawbars med Valrhona-chokolade, som jeg sværger er noget af det lækreste, jeg nogensinde i mit liv har smagt.

Bloggere, som ikke svarer på kritiske og undersøgende kommentarer, men kun er søde og inkluderende, når de får sendt skulderklap i deres retning. *UNFOLLOW*.

Bloggere, som skriver indlæg, som giver sig ud for at være vigtige, men seriøst ikke er det. (Hey, måske jeg snart skulle tage hul på en Blogger-bullshit #3, jeg er åbenbart helt i stødet.) For ikke længe siden stødte jeg på en rubrik med den omtrentlige ordlyd ’Der er vigtigere ting i livet end sociale medier.’ OH. MY. GOD. HVAD. HVAD. HVAD. *Jeg har aldrig fulgt dig, men jeg har lyst til at følge dig nu, bare så jeg kan af-følge dig igen*.

Min egen skruk-ness, som grav alvorligt har resulteret i, at jeg tidligere på ugen brugte (lidt) lang tid i Cryos’ database. Jeg fandt for resten en ganske kvalificeret kandidat, en kær John Doe: Dansk/iraner, 189 centimeter høj, brune øjne, mørkebrunt hår, psykologistuderende. Ham havde man da matchet med på Tinder, havde man ikke?

De bananchips, jeg havde købt til en hjemmelavet granola, jeg skulle have lavet. Jeg har ikke haft tid til at lave granola, men åbenbart ikke så travlt, at jeg ikke kunne nå at kværne de tørrede tingester in one sitting. I kender det.

hvidkaffe-er-sur

Du ved, du er københavner, når…


du har et forskruet forhold til afstande. (Og klager til Rema 1000, fordi du skal HELT FRA NØRREBRO TIL FREDERIKSBERG for at handle hos dem. Flyt til Ålbæk. Så lærer du, hvad Rema-længsel er.)

du nemt kan overtræde alle færdselslovens paragraffer på en enkelt dag. 

du mener, at kørekort er overflødigt ( og lidt provinsielt.)

du har købt præmissen om, at Jylland er en by langt, langt borte. 

‘vild natur’ betyder Amager Fælled. 

der findes fem videregående uddannelsessteder i landet: CBS, KU, RUC, DTU og Metropol. Hvad. Er. Syddansk. OG. (A)AU.

det lyder venskabeligt, når du snakker om Stine Goya. Og hvis Ganni var et pigenavn, var du også veninder med hende. 

du ved, at Nørrebro er for seje mennesker under 25, Vesterbro for seje mennesker (med kunstner/musikerdrømme) på 25+, Indre By for turister, Østerbro er P-hus for Teslaer, og Frederiksberg er for kendte og italienersokker i mokkasiner. 

du har hørt om stilhed, men aldrig for alvor har oplevet det på egen krop. 

du overordnet set kun har været i berøring med tre slags dyr: fugle, rotter og dem i Frederiksberg Zoo. (Selvfølgelig bortset fra dig på Østerbro. Du har med garanti en hest stående i Klampenborg.)

dine børn hedder det samme som skuespillerne i Matador. 

du egentlig ikke synes, det er specielt funky, at du kun kan købe Ritter Sport og Nescafé ved kassen i supermarkedet. (For slet ikke at tale om dankortsterminaler for enden af pakkebåndet.)

du – uanset hvad – er lidt cool. Det er bare et spørgsmål om at være i det rette nabolag.

du forbliver upåvirket, når du støder på kendisser i dit hood. 

du har to låse til din cykel. 

alt, du hører om i Nyhederne, foregår i gaden ved siden af din egen. 

du aldrig behøver at flytte væk. Alt andet vil være en nedgradering. 

Kære Kjøwenhavnere. Jeg er seriøst så vild med jer, at jeg – imod alle odds – overvejer aldrig at flytte hjem igen. 

Den der menstruationskop… er den noget ved?

Det er med bævrende underlæbe og sitrende krop, at jeg skriver det her, for venner… enten har jeg sparket mit indre skridt til blods, eller også HAR JEG LIGE FÅET MIN MENSTRUATION IGEN!

Tankerækken fra toilettet gik nogenlunde således:

  1. Hvad pokker… hvad foregår der… det kan ikke være rigtigt… *tørrer en ekstra gang*.
  2. Den er sgu god nok.
  3. For helvede. Jeg er allerede træt af det.
  4. Har jeg nogen tamponer? Nej, det har jeg ikke. Jeg brugte den sidste til at proppe i munden og tage billeder af det.
  5. Skal jeg virkelig ned og købe tamponer nu? Jeg har lige handlet. Jeg gider ikke at købe tamponer som det ENESTE. Skal jeg camouflere dem med et par poser gulerødder og noget sodavand? Jeg håber, at det er en kvindelig ekspedient.
  6. Jeg har heller ingen smertestillende piller. Det skal jeg også have. Menstruation er for viderekommende, og jeg gider det ikke mere.
  7. NOooOOoO. Jeg skal til Barcelona i overmorgen… sut…
  8. Hvad nu hvis jeg havde tænkt mig at sove ude i nat? HVA’?
  9. Gad vide, om den der menstruationskop er noget ved. *Forlader badeværelset og går ind i seng for at researche på menstruationskop. Ligger her stadig. Stadig uden tampax.*

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Mit hoved er ved at flyde over af uforløst fejringspotentiale, mens jeg også bare har lyst til at gå i fosterstilling med en plade Marabou for først at rejse mig om 5 dage igen. Eller hvor lang tid den slags nu tager. Jeg mangler virkelig en form for guide til, hvad man gør, når ens krop lige pludselig takker for god opførsel, og Tante Rød genopstår fra de døde. For det her føles vitterligt som første gang og som en indkørsel til noget helt, helt nyt.

Hvis det er den her effekt, Amager har på mig, så skal vi sgu nok få et fremragende forhold, os to.

Basic Bitch på budget

Jeg fik engang af vide, at en flytning er en af de mest stressende begivenheder i et menneskes liv – cirka på linje med skilsmisse, dødsfald og sygdom. Heldigvis er den for det meste ret tidsbegrænset, og stresset forsvinder nærmest det øjeblik, man kan begynde at pakke finde dine nipsting frem og placere dem i vindueskarmen i sit nye hjem. Det har jeg nok ret meget haft in mente de sidste par uger, at den der latente følelse af ubehag og rastløshed nok skulle forsvinde sammen med alt flytterodet. Det gjorde den også.

Jeg flyttede i går, og i morges var mit adrenalinniveau allerede faldet til et stadie, der gjorde det muligt, at jeg kunne sove til klokken 8.30, hvilket er tre timer længere, end det har været muligt den sidste måned.

Flyttekasserne er allerede væk, og mit værelse mangler kun en tur med støvsugeren, før jeg er tilfreds. Når jeg siger ‘tilfreds’, er det til det punkt, hvor kurverne AMBITION og BUDGET rammer hinanden et sted på logaritmepapirerne, for hvor ville det bare være smukt, hvis mit værelse ikke lignede en fusionsgenre mellem et IKEA-katalog og det bedste fra Indretning for fattigrøve med et twist af Sku’-ha’-været-instagrammer. Men lad det nu være ligegyldigt, for jeg føler mig allerede ret godt tilpas.

Hermed en hurtig rundtur på mine 14 kvadratmeter på underskønne Amager.

Birkenstock, købt på tilbud til 150 kroner // Stor plante fra mit barndomshjem, gratis // Vægspejl, arvestykke fra farmor (vist egentlig min fars, men jeg tror, at han har glemt alt om det) // Gulvspejl fra IKEA, som MOVER-chaufføren ødelagde under flytningen.

IKEA-reoler + tøjstativ galore // Billede med guldramme, arvestykke fra mormor // 2 styks af verdens bedste appelsinsodavand, 2,50 (eksklusiv pant) fra SuperBrugsen.

Hogwartsbillede fra etsy // Askebæger med isbjørn fra genneren i Ålbæk // Lampe fra Netto – stablet på en gammel ølkasse fra bagagerumsmarkedet på Ingerslevs Boulevard.

Harry Potter-malebog fra ebay // spejl fra Kiwi <3 

Figurer fra Sydafrika (dernede har alle husholdninger de to figurer – en mand og en kvinde – stående. Ifølge gammel overtro bringer de stabilitet og velstand og/eller kærlighed.) // Krølle-Bølle fra min første kæreste, to kaktusser og et billede, der engang var af min onkel.

Bordet er fra DBA til 150 kroner, og maleriet med sælen har jeg stjålet fra min far (som selv har lånt det af en gammel ekskæreste). 

Lige nu er det ikke så presserende, men jeg mangler en loftslampe, og jeg har en opfattelse af, at det er en jungle – primært af grimme lamper – at navigere rundt i. Så hvis I har nogle gode steder, gode tips eller (endnu bedre) helt konkrete lampeforslag til mig, tager jeg imod med kyshånd.

Jeg føler slet ikke, at vi har snakket nok om MIG.

… så her får I en masse ekstra om Yours Truly.

1. Min største drøm er at komme ud i rummet. Hvis jeg en dag bliver milliarder, vil jeg ikke tøve et sekund med at bruge alle pengene på at blive skudt ud i the outer space. Jeg bliver så ør i hovedet af at tænke på livet, universet og alt det der, og jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg nok aldrig kommer til at gå på månen.

2. Mine lilletæer har ingen negle. Kun noget, der minder om, men virkelig ikke kan kvalificere sig til at være det.

3. Jeg har irritabel tyktarm, men jeg skal nok lade være med at specificere, hvad det har af betydning for mine WC-rutiner og (over)forbrug af toiletpapir.

4. Noget af det pinligste, jeg overhovedet kan forestille mig, er at have et udtværet øjenbryn.

5. Jeg har haft en del piercinger, men de fleste er desværre væk for nuværende. Den seneste, der røg, var min smiley piercing, som jeg fik lavet, da jeg var i Sydafrika. Folk troede altid, at jeg havde et stykke broccoli siddende mellem tænderne, men jeg elskede den ufortrødent. Sidste sommer skulle jeg bide en pakke skimmelost op, men smykket satte sig fast og blev revet ud (lidt AV.) Den kom desværre ikke tilbage i hullet igen.

6. MIN ABSOLUTTE DRØMMEMAND er ganske utvivlsomt Phil Dunphy. Faktisk kan jeg ikke forestille mig nogen, jeg ville være lykkeligere sammen med.

7. Jeg er ganske afhængig af taleradio. Det første, jeg gør, når jeg vågner om morgenen, er at tænde for P1, og i weekenderne kører min DAB i døgndrift. Min cyklus lyder på 2 ugers P1, afløst af 1 uges Radio24syv, hvorefter jeg skifter tilbage til P1 igen, fordi jeg i længden får stress af 24syvs værter og – til tider – latterlige vinklinger.

8. Det mest rigtige og urkrafts-agtige, jeg overhovedet kan forestille mig, er at sidde og tisse i naturen. Desværre er den slags ret besværlig at praktisere i København – i hvert fald hvis det skal foregå nogenlunde uforstyrret. Sidste gang blev jeg selvfølgelig opdaget, selvom jeg havde prøvet at gemme mig i en busk. Ved København Zoo.

9. Jeg besidder en sær form for social akavet- og samvittighedsfuldhed, som for det meste kommer til udtryk i indkøbssituationer. For eksempel er jeg et af de mennesker, der kan finde på at svare ‘Nej tak’, når ekspedienten ønsker mig en god dag. Så snart det går op for mig, hvad jeg har gjort, traver jeg tilbage til butikken, hen mod den ansatte, og så lyder det som oftest i retningen af: Undskyld. Jeg troede, at du sagde noget andet. I lige måde, hej hej!

10. Jeg har en dårlig vane med at blive lidt forelsket i mine mandlige lærere.

11. Selvom jeg har boet i Aarhus i 24 år, er det umuligt for mig at tale med en aarhusiansk dialekt (hvilket faktisk passer mig ganske OK, da netop den dialekt er den suverænt grimmeste af alle danske dialekter.) Mit sprog kan vel bedst beskrives som Jysk Rigsdansk – dvs. jeg siger BIL-LED-ER (og ikke BID-LER), men jeg udtaler også ‘Maria’ rigtigt.

12. Jeg smadrede mit korsbånd, efter jeg – med ringe succes – dansede til Cotton-Eyed Joe, da jeg gik i gymnasiet. Det betød, at jeg i tre måneder i 3.g rendte halvdeprimeret rundt med krykker og var sur over livet, fordi jeg ikke kunne en skid (udover at facilitere Limbo-stav på dansegulvet til samtlige skolefester. Det var okay, men det kan ikke måle sig med Jersey Turnpiking.)

Jodel i Aarhus

Older posts