Er du skyldig i fornedrende mandesmiger?

I løbet af foråret så jeg lidt til en fyr, som ret meget viste sig at være en idiot af dimensioner. En af de gode ting ved idioter er, at de siger idiotiske ting. Nu sidder du måske og studser over, hvordan idiotiske udtalelser er gode, ja faktisk gavnlige. And I’ll tell you; dumme, kontroversielle og idiotiske holdninger og udtalelser har en fantastisk evne til at sætte gang i tankeapparatet, hvis bare man giver sig selv lov.

Historien er fuld af eksempler på, at idioter har fået taletid (sommetider også for meget.) Men generelt tror jeg, at det er sundt for debatten og vores egne refleksioner, meninger og evne til at tage et standpunkt og argumentere for det. Og det er ikke kun på et samfundsmæssigt plan, det er også i vores private liv, hvilket nu leder mig tilbage til min egen idiot. Egentlig er det ret forunderligt, at vi så hinanden i så lang tid, som vi gjorde, for dybest set var vi uenige i stort set alle aspekter i livet. Men jeg fandt det fascinerende at lytte til hans ord, når han snakkede lort om mennesker med dårlig tøjsmag, grædende piger og ustabile mennesker.

En dag kom vi til at snakke om, hvordan piger prøver at få fyre til at gøre dem tjenester, og hvilke kneb der kan komme i brug for at nå sit mål. Her havde min idiot ofte oplevet, at piger indtog rollen som underdanige og uduelige finker, mens de prøvede at appellere til hans mandlige ego. Og idioten havde gennemskuet pigerne, og han absolut hadede, når det fandt sted. Mens han sad og svovlede over kvindekønnet, blev jeg en smule ærgerlig. For jeg måtte desværre erkende, at jeg selv var skyldig. Hvis jeg skal bede om hjælp til en tjeneste af min far, min bror, mandlige kammerater eller tidligere kærester, kommer jeg tit til at bruge jeg-er-en-pige-jeg-kan-ikke-samle-ikea-møbler-eller-bruge-en-boremaskine-til-gengæld-er-jeg-sød-og-har-bryster-tricket. Because it fucking works. Det er alt for nemt at minimere sig selv til en uduelig novice ved at blæse til mandens ego og kunnen. Og når jeg ser sådan på det, er det jo i grunden til at brække sig over. For jeg kan sagtens selv samle en IKEA-reol, hænge billeder op eller installere spyware på min computer.

I dag er jeg blevet ekstra opmærksom på ikke at gøre mig mere uduelig eller slap, end jeg er. Min pointe er ikke, at man ikke skal bede om hjælp, for jeg mener faktisk, at det er utroligt vigtigt og dygtigt at bede om hjælp, når man har brug for det. Men man kan altså godt gøre det med værdigheden i behold uden at lefle for meget for forældede kønsroller.

Det er altså et eksempel på, at en idiot har gjort mig klogere. Hvis ikke jeg havde slettet hans nummer fra min telefonbog (helt uden hjælp) ville jeg måske have skrevet til ham og sagt tak. 😉