Hårfjerningscreme fra Normal

Post Barcelona Blues og 8 ting vi kan lære af Spanien


Klokken 2.30 sidste lørdag nat kom jeg hjem efter 6 dage i Barcelona. Jeg fik mig relativt ubesværet snøvlet op i min lejlighed på 3.sal, hvilket primært må tilskrives det faktum, at min 19,7 kilo tunge backpacker rygsæk var forsvundet et sted i nærheden af Frankfurt (Tak, SAS, you really made my day).

Heldigvis dukkede bagagen op allerede aftenen efter, og bortset fra en maltrakteret plade mørk chokolade og en BB-cream, som havde spredt sig til resten af indholdet i tasken, var alt i skønneste orden. Så langt så godt. Nu er vejret sågar blevet enormt fint herhjemme. Alligevel føler jeg lidt, at jeg render rundt i dén der efter-ferie melankoli, hvor man bare synes, at Danmark er lille, trist og kedelig. Jeg kan egentlig godt lide danskere og Danmark, men der er dog en række ting, jeg synes, vi kunne lære af spanierne.

Voksne børn passer forældrene: Herhjemme er det altså et særsyn at se voksne mennesker tage sig af og skubbe deres forældre rundt i kørestole. I Spanien bliver du seriøst mødt af det syn, for hver hundrede meter du går. Helt generelt virker de ældre spaniere bare mere friske og frejdige end herhjemme. 

Folk kommer hinanden ved: Efter en uge i Barcelona, har jeg ekstremt meget lyst til at tage derned og leve en hyggelig pensionisttilværelse. Jeg tror nemlig, at det er ufatteligt svært at blive ensom dernede. Folk vil gerne snakke, og de virker oprigtigt interesserede i at høre, hvad du render og laver. 

Man anerkender hinanden: Herhjemme er der ting, som bliver unødvendigt akavede. For eksempel hvis man snubler over en kantsten, rammer ved siden af skraldespanden eller ved et uheld flasher sine baller. Det bliver nemt akavet, fordi vi lader som ingenting – både når det sker for os, men også hvis det sker for andre. Spaniere griner med dig, hvis du snubler, og de hjælper dine shorts tilbage til anstændighed. 

Børn er med som ligesindede: I Danmark er det lidt, som om alle børn under 10 år forsvinder efter klokken 20 om aftenen. Det er noget helt andet i Barcelona – noget af det hænger selvfølgelig sammen med deres tradition for siesta, men det forklarer ikke helt, at børn alligevel behandles på en helt anden måde. Det er bestemt ikke unormalt, at se spædbørn, tumlinger og børnehavebørn sidde sammen med deres familie på den lokale tapasrestaurant klokken 22.30 onsdag aften. Men det mest iøjnefaldende er, at børnene ikke bare bliver beskæftiget af en iPad eller et legelokale (for de er der ikke). Nej, de er faktisk med i de voksnes samtaler. Børnene bliver talt til og spurgt ind til af både forældre og bedsteforældre, og deres inputs er ligeså vigtige og underholdende, som resten af selskabets.

Patatas bravas: Chunky kartoffelfritter med 2 liter mayo. Jeg spiste dem dagligt. 

Come as you are: Måske er det ren indbildning, men ikke desto mindre fik jeg det indtryk, at der er mere plads til forskelligheder, end der er i Danmark. Bøsser går åbent rundt og kysser med deres udkårne, gamle, tykke, tynde render rundt i bikini og ser fantastiske ud, mens de gør det. 

Hunde overalt: Ja, ja, JA!

Alle flotte fyre går i korte, stramme shorts: jeg synes, at fyrene herhjemme har tendens til at gå med lidt for lange shorts i sommervarmen. Det er altså en skam, når man (jeg) godt kan lide at kigge på flotte fyrestænger.


 

 

Næste indlæg

Hårfjerningscreme fra Normal