Hvad ville Harry gøre?

I dag er der sket noget vildt.
Miriam, som i Miriams Blok, har anbefalet min blog. Jeg forstår ikke helt, hvordan det er gået til, eller hvad jeg har gjort for at fortjene sådan et skulderklap. Den første blog jeg nogensinde begyndte at læse var Miriams, og det virker helt forbandet surrealistisk, at hun nu har fundet min.

Hele min dag har føltes som én stor rødvinsbrandert, og jeg har fået så mange pæne ord og komplimenter, at jeg næsten er blevet nødt til at finde min foundation frem fra sit vinterhi for at skjule mine rødmende kinder. Jeg er bare så glad. Og så var det, jeg tænkte, at jeg skulle markere den taknemmelighed på en eller anden måde. Men hvordan gør man lige det? Sommetider, når jeg er i tvivl om noget, spørger jeg mig selv: Hvad ville Harry Potter gøre? Det prøvede jeg så. Men cirka 2 sekunder inde i den overvejelse konkluderede jeg, at han med sammenbidte tænder og lidende ansigtsudtryk ville slette lortet og sende en snap ud til sine følgere med ordene I MUST GO ON THIS QUEST ALONE! Så jeg skrottede ret hurtigt ideen og tænkte videre. Og så gik det op for mig, at det sommetider er det mest umiddelbare, der er den bedste løsning.
Derfor: Tak. Og hvis der er kommet nye læsere til: velkommen.

I morgen har jeg besluttet mig for, at det skal handle om sex. Og det er ikke den gode af slagsen.

Jeg var så meget i hopla, at jeg overtalte min studieveninde til at lære mig at stå på hænder (og dokumentere det med fotos.) Desværre kom min kjole i vejen, så man ikke kunne se mit begejstrede ansigtsudtryk. Vi besluttede os for at afprøve en halvnøgen version, og selvom mit smil kom til frit skue, mente vi alligevel, at det var lidt for show off til Instagram. Derfor kjoleversionen.
Da jeg viste min lillesøster close to naked-udgaven, sagde hun, at mit hoved lignede en kartoffel – og jeg er egentlig tilbøjelig til at give hende ret.