3 sexsamtykker, jeg gerne trak tilbage

Forleden da jeg sad og overspringshandlede på Instagram, stødte jeg på et billede, som oplyste mig om, at en gennemsnitsperson har seksuelt samkvem med 8 forskellige mennesker i løbet af sit liv. Min første tanke var cool, det lyder da meget tilforladeligt, men den blev ret hurtigt afløst af wow, den statistik har jeg måske overhalet en kende for hurtigt. I mine teenageår var jeg ret promiskuøs, og så drak jeg også en del alkohol. For mit vedkommende var det en cocktail, som ofte resulterede en række eskapader. Nogle mere uheldige end andre.

Lige for tiden diskuterer politikerne en del, om man skal give juridisk samtykke, før man knalder. I min optik er måske ikke den helt rigtige måde at gribe det an på, ikke desto mindre har det fået mig til at overveje et par knald, jeg gerne ville kunne spole tilbage til for at ændre mit samtykke til et rungende nej.

1/ Nynazisten: I løbet af mine gymnasieår var jeg fast gæst i fredagscaféen, jeg havde lige lært at drikke øl, og jeg var ret god til det. I hvert fald var der stensikker brandertgaranti, når skolens undervisning sluttede, og fadølsanlægget blev hevet frem. En veninde og jeg gjorde det hurtigt til tradition at drikke os beduggede på skolen, hoppe på en bus ind mod byen, bælle et par elefantøl og smutte ned på Pustervig i Aarhus for at spille terningespil og bælle Vodka Safari ad libitum. Så langt så godt. Jeg husker ikke så meget fra pågældende eftermiddag eller aften, jeg ved bare, at jeg hookede op med en skaldet gut, som inviterede mig et smut forbi McDonalds til en cheeseburger og betalte en taxa videre hjem til ham. Efterfølgende morgen vågnede jeg med en voldsom hovedpine, fuldstændig blændet af gigantiske røde faner, som prydede væggene i hans hjem. De var alle udstyrede med sorte hagekors. Min første tanke var, at han sikkert var gået kold om natten, før han havde husket at slå mig ihjel. Altså skyndte jeg at få skruet min røv ned i mine stramme, skinnende latex-leggings (som vistnok var ret fashion dengang) og forlade stedet med det samme.

2/ Meyer-nederlaget: Location var endnu engang Pustervig, og min veninde og jeg delte bord og shots med en stor gruppe af ældre fyre, som var ret klar på at feste med os. Vi sidder midt i et slag Meyer, da min sidemand prikker til mig og siger, at hvis jeg ikke slår Meyer, så skal det sanktioneres med et knald med ham på Pustervigs toilet. Det lød jo både charmerende, fristende og sjovt, så jeg kiggede ham i øjnene, stak min hånd frem mod hans for ligesom at sige, at det var en aftale. Selvfølgelig slog jeg ikke Meyer, og man skal jo holde, hvad man lover. Så vi smuttede ud på toilettet, mens resten af selskabet upåvirket fortsatte spillet. Det skal dog tilføjes, at han kun nåede at sætte sig på kummen og smide sine boxershorts, før jeg fik kolde fødder og forlod ham på stedet. Men for pokker, jeg skulle jo aldrig være gået med derud.

3/ Nekrofiliknaldet: Da jeg var allermest syg og tynd, var der en kort periode, hvor jeg stadig så lidt til min ekskæreste. En eftermiddag havde han inviteret mig hjem til DVD-film og kaffe (det var før Netflix and Chill) og fordi jeg var lidt ensom og trist, havde jeg sagt ja. Vi havnede på hans sofa for at se Up! og der gik ikke specielt længe, før han begyndte at lægge op til mig. På det tidspunkt var jeg frigid og knastør, og jeg orkede generelt ikke specielt meget, især ikke sex. Åbenbart magtede jeg heller ikke at sige fra, og jeg husker mest seancen som en 2 meter høj kæmpemand, som kørte løs i min mikroskopiske, skeletlignende krop. Ikke specielt sjovt, men desværre ret sandt.