Anorektiske arbejdstitler

Min lørdag aften gik med at rydde lidt ud i gamle sager på min iPhone. Min indlægget her skal ikke handle om, hvordan man bedst undgår at bruge søndag i sin seng med tømmermænd.

Hvid Kaffe er en relativt ny blog. Den blev skabt i foråret, hvor den bare lå og samlede støv. Da jeg fik sommerferie fra studiet, begyndte jeg at savne at skrive. 2. semester på Bunkeren havde desuden dræbt min ordglæde, fordi vi i et halvt år ikke havde lavet andet end at skrive nyheder og udredende journalistik, som skal være så nøgternt og objektivt som overhovedet muligt.

Men faktisk har jeg haft lyst til at skrive på min egen blog i flere år. Jeg fik øjnene op for formatet, da jeg var ved at blive syg og kunne bruge hele nætter på at lede efter andre, jeg kunne identificere mig med. En dag oprettede jeg faktisk en blog hos Bloggers Delight, og jeg nåede også at lave et enkelt indlæg; en opskrift på kalorielette pandekager, som primært bestod af æggehvider og sødemiddel. De var så triste og papagtige, at ikke engang den mest ihærdige bikinifitness-atlet på konkurrencediet ville komme i stødet over dem. Så bloggen blev slettet igen, og tak Gud for det.

Tilbage til min iPhone. Jeg fandt et gammelt notesark med ideer til arbejdstitler til blogindlæg. Og så blev jeg meget glad. Glad for, at jeg ventede med at lave en blog. Og glad fordi det blev meget tydeligt, hvor meget bedre jeg har det i dag. Det peger lidt tilbage til dette tidligere indlæg om at identificere sig for meget med sin sygdom. Over halvdelen af ideerne på min lille liste handlede og sygdom og intet andet. Sådan er det heldigvis langt fra i dag. Ved at vente med at blogge, har jeg sikret mig, at det er mig, som taler – og ikke en forbandet sygdom.

Hell, det havde været trist, hvis det her var en anorektisk fitnessblog.