Ondt i maven: En analyse

Kære jer, som læser med. Har I lyst til at hjælpe?


Når ret skal være ret, så yder overskriften slet ikke jeres indsats retfærdighed. Der burde stå ‘Har I lyst til at hjælpe – igen?’. Efter mit lille mavepine-indlæg i går fik jeg så mange søde beskeder, at jeg blev blæst helt omkuld. For de hjalp hver og en, og i dag er knuden stort set væk. I er for gode. 

Eksamen er også overstået, og jeg er næsten 100 procent sikker på, at i hvert fald 50 procent af mine svar var rigtige. Heldigvis er mit studie ikke specielt eksamenstungt. I hvert fald ikke i traditionel forstand, hvor man læser 5000 siders pensum, som man efterfølgende skal prøves i. Til gengæld bruger vi uanede mængder tid på at evaluere og feedbacke. 

Jeg vil ikke helt bruge de ord til at beskrive min nuværende agenda, fordi de måske har en lidt for usexet akademisk klang. Lad mig i stedet sige, at det er tid til at gøre status. Og det er i fuldt knæfald og med sammenfoldede hænder, at jeg vil bede jer om at hjælpe med netop det. 

Jeg har haft en dialog med mig selv, og konklusionen på den samtale var, at jeg elsker at skrive herinde – gerne hver dag, gerne hele tiden. Jeg hygger mig, og det er egentlig også mit indtryk, at I gør det samme. 

Men jeg vil selvfølgelig også gerne blive bedre, så derfor: Hvad kan I lide? Hvad kan I ikke lide? Er der noget, I mangler, og er der noget, jeg fuldstændig har overset? Føler I, at I lærer mig at kende, eller kunne det ligeså godt være en ChatBot, som trykkede på tasterne?

Hvis I har en holdning til et eller andet, så vil jeg hellere end gerne høre det. 

PS. En kat har miavet om, at der er en masse herre irriterende (video)reklamer herinde. Lige nu har jeg ingen indflydelse på det, men jeg arbejder på sagen. 

PPS. Jeg ved godt, at dette indlæg lidt er i kategorien blogpølse i eget svøb, og det må I selvfølgelig gerne joke med. 

 

Næste indlæg

Ondt i maven: En analyse