Bumser er noget, teenagere har

Der findes sikkert et eller andet parallelunivers, hvor der render en pige rundt, som til forveksling ligner mig. Forskellen er bare, at hun har en fejlfri porcelænshud. Men det må være noget, jeg må nøjes med at drømme mig til. For virkeligheden er, at min hud alle dage har set ret herrens ud. 

Allerede som 12-årig havde min pande udviklet sig til et krater. Senere rykkede det sig til kinderne, bagefter til munden og til sidst til hele ansigtet. Jeg var så generet af min elendige hud, at jeg så sociale arrangementer som med overnatninger som uoverskuelige. Da jeg var sammen med min teenagekærlighed blev ideen om en romantisk morgenvækning også skubbet til side, fordi jeg blev nødt til at snige mig ud på badeværelset og tømme en tube foundation, før jeg igen kunne føle mig som en elskværdig person. 

Dengang fortalte både min mor og Vi Unges brevkasse mig, at bumser var for teenagere. For man ser jo ikke voksne mennesker rende rundt med fedtede filipenser og sårskorper i hele krydderen, vel? Så selvom voksenlivet virkede meget abstrakt og fjernt, var det alligevel en nogenlunde trøst, som jeg godtog. Jeg kan leve med det nu, fordi jeg ikke skal leve med det for altid. 

Nu er sagen så bare den, at jeg lige er fyldt 24. Min talgproduktion er stadig så aktiv, at det er et under, at min krops øvrige vitale funktioner har energi nok til at holde sig kørende. Jeg har smidt tusinder af kroner efter Cliniques 3-trinssystem behandlinger hos kosmetologer, men den eneste effekt har været, at min bankkonto gradvist er blevet drænet mere og mere. 

For et par måneder siden igangsatte jeg en mirakelkursjagt for guderne-må-vide-hvilken gang, og så faldt jeg over Basiron. Jeg ved ikke helt, hvad det er (creme) eller hvordan det virker (måske noget med at tørre huden ud.) Men det virker. Ikke øjeblikkeligt eller noget, men det er billigt, og det kan erhverves i håndkøb på apoteket til næsten ingen penge. Så hermed tip givet videre, hvis I også går og kæmper mod indre hudormsdæmoner. 

Hvis man har læst mere end 2 af mine indlæg, har man sikkert lagt mærke til min forkærlighed for bogstavrim. Til at starte med havde jeg forfattet en fængende overskrift med ordlyden Bumser, Basirion og Bagedyst-beef. Men man kan også få for meget af det gode. Hvilket også gælder for allitteration.