5 akavede minutter og 5 ambitiøse mål

Bumser er noget, teenagere har


Der findes sikkert et eller andet parallelunivers, hvor der render en pige rundt, som til forveksling ligner mig. Forskellen er bare, at hun har en fejlfri porcelænshud. Men det må være noget, jeg må nøjes med at drømme mig til. For virkeligheden er, at min hud alle dage har set ret herrens ud. 

Allerede som 12-årig havde min pande udviklet sig til et krater. Senere rykkede det sig til kinderne, bagefter til munden og til sidst til hele ansigtet. Jeg var så generet af min elendige hud, at jeg så sociale arrangementer som med overnatninger som uoverskuelige. Da jeg var sammen med min teenagekærlighed blev ideen om en romantisk morgenvækning også skubbet til side, fordi jeg blev nødt til at snige mig ud på badeværelset og tømme en tube foundation, før jeg igen kunne føle mig som en elskværdig person. 

Dengang fortalte både min mor og Vi Unges brevkasse mig, at bumser var for teenagere. For man ser jo ikke voksne mennesker rende rundt med fedtede filipenser og sårskorper i hele krydderen, vel? Så selvom voksenlivet virkede meget abstrakt og fjernt, var det alligevel en nogenlunde trøst, som jeg godtog. Jeg kan leve med det nu, fordi jeg ikke skal leve med det for altid. 

Nu er sagen så bare den, at jeg lige er fyldt 24. Min talgproduktion er stadig så aktiv, at det er et under, at min krops øvrige vitale funktioner har energi nok til at holde sig kørende. Jeg har smidt tusinder af kroner efter Cliniques 3-trinssystem behandlinger hos kosmetologer, men den eneste effekt har været, at min bankkonto gradvist er blevet drænet mere og mere. 

For et par måneder siden igangsatte jeg en mirakelkursjagt for guderne-må-vide-hvilken gang, og så faldt jeg over Basiron. Jeg ved ikke helt, hvad det er (creme) eller hvordan det virker (måske noget med at tørre huden ud.) Men det virker. Ikke øjeblikkeligt eller noget, men det er billigt, og det kan erhverves i håndkøb på apoteket til næsten ingen penge. Så hermed tip givet videre, hvis I også går og kæmper mod indre hudormsdæmoner. 

Hvis man har læst mere end 2 af mine indlæg, har man sikkert lagt mærke til min forkærlighed for bogstavrim. Til at starte med havde jeg forfattet en fængende overskrift med ordlyden Bumser, Basirion og Bagedyst-beef. Men man kan også få for meget af det gode. Hvilket også gælder for allitteration. 

20 kommentarer

  • […] tidligere lejlighed har jeg vist fået nævnt, at jeg langt fra er velsignet med en glat og funklende porcelænshud. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er bare træt af, at skulle dække mig med make-up i mængder ikke engang en teenager burde benytte. Og ikke engang med make-up føler jeg mig tilpas med mig selv og min hud. Så jeg håber det virker og rødmen aftager.
    Det lyder spændende. Jeg ville være rigtig glad for et link – og en anmeldelse, når du kommer så langt. Jeg håber det virker! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Genkender det alt for godt. Og det er ikke sådan, at du selv synes, det er meget værre, end det er? Hmm. Min gode veninde er begyndt på en pillekur, som en hudlæge har ordineret. Måske det kunne være noget?
      Super! Jeg finder lige linket i aften. Og held og lykke med det – virkelig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Mange tak, det er virkelig sødt af dig. Jeg tror altid, at jeg vil se mere kritisk på mig selv ende de fleste andre, men desværre er sandheden at jeg, også set udefra, har uren hud. øv! De siger, det er genetisk og min mor har lidt af det hele hendes liv. Det håber jeg altså virkelig ikke, at jeg skal.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du synes sikkert, at det er en million gange værre, end andre gør. 🙂
      Det håber jeg heller ikke, og så krydser jeg arme og ben for, at noget af alt det her kan hjælpe på det. Linket er forresten her: http://www.ebay.co.uk/itm/131957757504 – og kæmpe pøj pøj mæ’ed. Gi’ gerne en update!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak for svar. Jeg er også derude, hvor jeg har prøvet ALT. Jeg er virkelig ved at være træt af at det tærer så meget på min selvtillid. Men pt. ser det ud som om min bivirkning er rødme, hvorfor jeg skal vælge mellem en uren hud eller at være helt rød i ansigtet med mindre, der er chance for at bivirkningen aftager..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har netop købt den, men min hus rødmer en del. Havde du også det problem i starten? Forsvandt den bivirkning evt.?

    VH.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har læst et eller andet sted, at huden danner så meget fedt pga urenhederne, at vi så får færre rynker.så lidt positivt er der da ved det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh sista, jeg føler med dig! 🙁
    Wow.. det lyder som en effektiv omgang! Tusind tak for tippet. Tænker, at jeg skal afprøve det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåsernes t-zone pelling er genial hvis du ønsker at prøve noget andet. Bruger den morgen og aften i hele ansigtet under min dagcream:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uh, tak for tip. Har overvejet den MANGE gange, så det kan ske, jeg hopper på den, når basirontuben er tom. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er nødt til at spørge om du har prøvet Beaute Pacifiques produkter? Det er et dansk mærke, men det er fantastisk.
    Jeg kan ikke leve uden deres Super 3 Booster, som har redet min tørre/fedtede/kombinerede/urene hud. De har også en Clinical serie, hvor der er flere aktive ingredienser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har jeg ikke, nej. 🙂 Men det lyder jo meget fristende… hvis det har et acceptabelt prisleje, så giver jeg det hellere end gerne en chance.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også prøvet alt, og var ved at blive sindsyg da jeg fyldte 30 og de stadigvæk ikke gik væk, så da jeg var 34 år gik jeg til endnu en hudlæge som ENDELIG var god, som gav mig piller (en slags pencilin kur) og to creme, og DET virkede. Jeg har siden da gennem det seneste år kun haft små tilbagefald (7-9-13 og alt muligt)
    Det kan være jeg skulle lave et indlæg om det, hvis det kan hjælpe andre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, det lyder godt nok som en træls og lang kamp. Men hvor er det godt, at det er under nogenlunde kontrol nu. 🙂
      Det synes jeg da, at du skal. Akne er en af de mest hyppige hudlidelser, så hvis du kan hjælpe andre med dine erfaringer, er det da oplagt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej 🙂
    Først og fremmest så synes jeg, at din blog er ret nice (tak til Miriam for at anbefale at følge med hos dig!). Jeg prøvede i mine teenageår også at bruge Basiron, men efter et par måneder fik jeg en allergisk reaktion af det, fordi det er ret krads for huden. Det er jo forskelligt fra menneske til menneske, men man skal være lidt varsom med at bruge det …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne! Først og fremmest; tak! 😉
      Øv, hvor surt. Det er jo desværre en af bagdelene ved at smøre kemikalier i hovedet. Jeg overvejede godt, om jeg skulle skrive noget om bivirkninger (som jeg ikke selv har oplevet nogen af) men så var indlægget blevet meget langt. Og så går jeg ud fra, at folk selv skimmer indlægssedler, ligesom apotekerne altid oplyser om de mest hyppige bivirkninger. Det er i hvert fald min erfaring. 🙂 God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man skal lige huske at investere i en rigtig, rigtig god creme før man kaster sig ud i Basiron for den er sgu hård mod huden 😉 men den virker. Man kan endda få en på 10 mener jeg, hvis man opsøger læge. Jeg havde så meget acne som barn og ung, at jeg både har forsøgt renserutiner, medicin osv. Jeg ved ikke hvad der til sidst tog livet af det, men nu er der kun hudorme tilbage på trods af jeg spiser relativt fed mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har jeg godt hørt noget om. Jeg synes (heldigvis) ikke, at den har været specielt hård mod min hud. Men du har ret, det er helt sikkert vigtigt at tage højde for. 🙂
      Hmm, måske er det NETOP den fede mad, som gør det? En del LCHF’ere snakker i hvert fald om, hvor god deres diæt er for huden. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 akavede minutter og 5 ambitiøse mål