Sugardating og Tinder(frustration)

Jeg har det stramt med…


folk, som fatter hat af storskraldsordningen og hårdnakket nægter at sætte sig ind i, hvordan den fungerer.

økonomieksamen på mandag, som jeg ikke kommer til at læse op til.

mennesker, som udelukkende argumenterer ud fra følelser og principper.

buræg og konventionel mælk.

helgener, som shamer dem, der køber buræg og konventionel mælk.

Milena Penkowa helt generelt. Men måske især i dette interview, hvor hun lader sig interviewe gennem sin hund Snubbi, og dermed bryder gennem den gængse forestilling om det bizarre.

bloggere uden selvironi. Og der er en del.

typen, som stiller sig i midten på rulletrappen uden den mindste intention om at rykke sig en millimeter.

at en julekalender kan udløse en regulær shitstorm. (Ja ja, det handler om mere end bare en julekalender, men dybest set handler det også kun om en julekalender).

min krop, efter jeg mødte en gammel ven, som udbrød: FUCK, du har taget på! som det første, da han så mig.

stadig at være syg.

mænd, som tager den vægtstang, du just var ved at bruge, og bliver pinligt fornærmede, når du konfronterer dem med det.

tandlægeregninger.

visse læsere på visse blogs, som har en imponerende evne og/eller trang til at starte konflikter og mudderkastning op i kommentarspor.

min egen moral, når jeg begynder at overveje at sælge brugte trusser til 250 kroner stykket.

udsigten til jul og nytår, hvor jeg egentlig bare har lyst til at rejse væk. Langt væk.

blogs, som bare skulle have fortsat som instagramprofiler.

de nye designs på cigaretpakker.

folk, som kun tager sådan nogle billeder, hvor de holder noget frem i hænderne (typisk en tallerken), mens et par blankpolerede støvler titter frem i baggrunden.

Næste indlæg

Sugardating og Tinder(frustration)