Jeg har det stramt med...

Leverpostejs- og Lokumentumaktivisme

Fra naturens side er jeg blevet velsignet med en ret lækker leverpostejshårfarve. Der er ganske givet mennesker, som bærer den med bravour, jeg er bare ikke et af dem. Nok derfor har jeg, siden jeg var 12, farvet mit hår. Efterhånden har jeg været hele farvepalletten igennem, men jeg faldt altid tilbage på det blonde look. Og der har jeg været ret stabilt de sidste mange år.

Men jeg var efterhånden ved at se ret udgroet og ulden ud. Jeg er bare ikke så heldig, at jeg kan rocke det casual leverpostejs/platinlook. Gid, jeg kunne. Det havde gjort mit liv så meget nemmere. Og billigere.

Så i dag var jeg til frisør i 3 dejlige timer ledsaget af kaffe, Femina og Se og Hør. Der var ikke et øje tørt. Nu er jeg fierce og fattig (ja, den er brugt, men den er også meget passende.)


Og så lige til noget helt andet af væsentligt mere alvorlig karakter. Har I hørt om de -mentumlydende grupper på Facebook, hvor Lokumentum og Offensimentum vistnok er de største? De har været en del i medierne, fordi de blandt andet har fungeret som fora for udveksling af nøgenbilleder. Jeg er medlem af Lokumentum (og jeg er vel cirka 10 år ældre end aldersgennemsnittet) og jeg må ærgerligt konstatere, at det er et mega ubehageligt sted at være. Da jeg kom ind i gruppen, sendte admin en besked rundt til medlemmerne om, at de var blevet infiltereret af journalister (lol, han havde selv godkendt mit medlemskab) så hvis de ville fortsætte med at sende juicy, forbudte billeder til hinanden, så skulle de gøre det i privatbeskeder. Hæderligt.

Jeg er ikke stødt på nøgenbilleder, men jeg er stødt på mange tilfælde, hvor folk hænger hinanden ud, og deres sprogbrug er decideret grimt, spydigt og nedladende. For det meste er det sikkert harmløst, og jeg kan da også selv huske mine egne tvivlsomme kommunikationsskills, da jeg selv begav mig rundt på Arto for en menneskealder siden.

Men i får faldt jeg over noget, som var mere alvorligt. En dreng havde oprettet en tråd, hvor han efterlyste en pige, som hedder Julie. Få minutter efter havde nogle brugere bidraget med link til pigens Facebookprofil. Tilfældigvis havde jeg tidligere på dagen læst denne artikel (og jeg opfordrer jer til at gøre det samme.)

Julie har anklaget sin stedfar for voldtægt. Han er blevet dømt skyldig, og det er selvom, Julie har trukket sin anklage tilbage med udsagnet om, at overgrebene aldrig har fundet sted.

Nu ville drengene på Lokumentum finde Julie, fordi hun er en stor sindssyg kælling and what not. De havde igangsat en offentlig domstol, erklæret Julie som den skyldige, og nu ville de finde hende.

Jeg var målløs. Det er jeg egentlig stadig. Og jeg ved heller ikke helt, hvad jeg gerne vil fortælle med det her. Men jeg synes, at  I skal læse artiklen, for jeg forudser, at det er en sag, som i allerhøjeste grad kommer til at køre i medierne den næste tid.

So. Be nice, og lad os prøve at undgå Jagten-lignende tilstande. God weeeeeekend. 🙂

Næste indlæg

Jeg har det stramt med...