42 ruller toiletpapir senere

Jyden skal snart tilbage til fastlandet igen. 

I sidste uge havde jeg det måske en smule stramt med at skulle være gæst i København på ubestemt tid. Ikke kun fordi jeg altid har følt mig som Bambi på glat is i hovedstaden, ligeså meget fordi det også betød en uge uden rutiner eller rammer, overnatning i en anden persons seng, lånehåndklæder, travlhed og grådlabilitet. 

Men det er faktisk gået overraskende godt, det der med at være i København. Om mine samtaler var gode, og om jeg kan forfatte nogle uimodståelige ansøgninger, er en helt anden sag. Lige om lidt er hele det her praktikræs ude af mine hænder, og så kan jeg ikke gøre andet end at folde hænderne i stille bøn og stole på, at jeg har gjort det hele godt nok. 

Det er hårdt at søge praktik, og det er svært at tænke klart hele tiden. Så jeg prøver at tænke på min kære Seneca og tage det hele med stoisk ro. Det er sværere, end det lyder. 

Selvom jeg har brugt det meste tid på at søge praktik, har jeg selvfølgelig også oplevet andre ting, som er værd at nævne. 

Just Eat – hver dag! Hvilket har betydet kebab og fedtede kartofler hver dag. Det der med madlavning har været en kende nedprioritereret, og jeg fandt et helt fremragende kebabsted på Frederiksberg, som sælger et helt aftensmad til 37 kroner. Der findes stadigvæk gode mennesker derude, jeg siger det bare. 

Stresshud og hævede øjne. Min basiron har givet op, og Lord Talg har taget over. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om lidt sundere kost kunne have holdt den nuværende situation i ave (but i’m not even sorry.) Og kombinationen af for lidt søvn og et eksploderende saltindtag har bare aldrig gjort noget godt for væskelagringer i hovedet. 

Rekordforbrug af toiletpapir – hver dag! Med en imponerede (og/eller foruroligende) toiletbesøgsfrekvens tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange ruller toiletpapir, jeg har belemret storbyens hårdtarbejdende kloaksystem med. Mit mest kvalificerede gæt er 42. Altid 42. 

Kaffe, kaffe, kaffe-overtræk. Normalt stopper mit koffeinindtag omkring klokken 14. Not this week. En del af min proviant var faktisk 2 x Faxe Kondi Booster og et rør med koffeintabletter, men kaffe smager bare SÅ meget bedre. Det er også lidt dyrt i længden. Især når man generøst giver til sine venner. (Se blandt andet billedet med kaffeglade Jonatan, som I kommer til at høre møj mere til.)

Og bare helt generelt-overtræk. Det er dyrt at være hjemmefra. Min hjerne går i hvert fald i økonomisk feriemodus, når jeg forlader Aarhus Kommune. Kronen bliver lidt ligesom en fremmed valuta, som jeg har rigtig meget af. Når det så er sagt, gør det stadig ondt at bruge 24 kroner på en billet til S-toget. Offentlig transport gør generelt bare ondt. 

Aarhus kalder, og snart er alt det her (7-9-13) veloverstået. Og så glæder jeg mig helt vildt til at komme tilbage. 

GO’ WEEKEND.