Fejlagtige forestillinger

Bunkerlivet: Hvis du gerne vil gå på Journalisthøjskolen (m. dudes)

Navn: Jonatan May
Alder: 25
Praktiksted: DR (Samfundsliv, helt præcist)

Hvis Journalisthøjskolen var en person, hvem ville det så være?
Den skaldede træner i FCK. Fordi han/skolen har en rimeligt konservativ måde at gribe sit fag an på, men samtidig har en pæn portion succes med det.  Samtidigt er de fleste af spillerne/eleverne positivt arrogante, som han kalder det. Lad mig til sidst lige understrege, at det ikke har noget at gøre med, at jeg absolut ikke kan fordrage så meget som tanken om ham.

Hvad er det bedste ved skolen?
De muligheder, man får, når man går der. Jeg havde aldrig lavet det, jeg laver nu, hvis ikke det var DMJX. På skolen kan man lave en masse åndssvage, og af og til lærerige, ting i de forskellige foreninger, eller hvad fællesbetegnelsen nu end er for ComingUp (TV, red.), Illustreret Bunker (Avis, red.) og alt det der.

? og det værste?
Undervisningen kan i nogle tilfælde godt virke lidt? uambitiøs. Det er super fint at bruge et indslag/klip med Anders Agger som udgangspunkt for undervisningen, men taget i betragtning af, at han er én af de mest eksponerede TV-mænd de sidste mange år, kunne man jo godt finde noget, der ikke var fra ?98. Især i en branche der udvikler sig så meget. Jeg har en forstærket mistanke om, at hvis man kigger på pensum fra for 5 år siden og sammenligner med det i dag, er det uændret. Det samme kan man ikke sige om medielandskabet.

 Hvad overraskede dig mest ved skolen?
Jeg havde egentlig ikke gjort mig så mange tanker om det. Men jeg havde en idé om, at skolen ville være fyldt med Peter Falktoft?er og Huxi Bach?er. Generelt bare folk, der havde tjek på ? og vidste, de havde tjek på det. Uden at der er noget galt i det.
Men sådan var det ikke! Jeg er sikker på, at diversiteten er lige så stor som på alle andre studier.

Nævn en fordom du havde om DMJX og be- eller afkræft den.
Alle folk er kloge. Sådan er det absolut ikke. Apropos – en anden ting, der overraskede mig, var, hvordan visse elever nogensinde kunne blive optaget. Og for nogens vedkommende endda få flere gode praktikpladser på både Discovery og TV Midtvest.

Min egen fordom om skolen var, at der var en meget høj andel af egoistiske rundsave. Holder det stik?
Hvis man gerne vil se dem, kan man godt få øje på dem. Men der er heldigvis langt flere almindelige mennesker, der er ganske rare at omgås.

Giv et godt råd til en kommende journalist(studerende)spire.
La være med at gi en fuck. Hør godt efter, hvad der bliver sagt, og gør det præcis modsatte. Undtagen når, det handler, om kommaer.

Navn: Kristian Brønsbæk
Alder: 26 år
Praktiksted: Discovery / TV MIDTVEST

Hvis Journalisthøjskolen var en person, hvem ville det så være?
Så ville den være Hank Moody fra Californication. Ikke fordi den er uimodståeligt pigeglad, men fordi der på samme måde er en uimodståelig fristelse over for socialt samvær. Uanset om det hedder fredagsbar, rusforløb eller almindeligt gruppearbejde er hver dag en kamp mellem det sjove og sociale over for at få overholdt deadlines. Netværk for fremtiden over for journalistisk håndværk. Ligesom Hank Moody falder i konstant, har mange på journalisthøjskolen svært ved den balance. Men med seriøsitet, når det kræves, kan talent og evner ikke fornægtes.

Det bedste ved Journalisthøjskolen?
Det bedste ved skolen er det sociale samvær, og at man konstant bliver udfordret i praksis. 18 måneders praktik siger vist det hele.

… og det værste?
Det værste er Randersvej. Den uendelige bakke op til skolen. Jeg hoppede på bussen efter 1 måned, og så var det slut med at være gennemblødt af sved.

Hvad overraskede dig mest?
Det overraskede mig mest, at der er så mange forskellige typer. Det er stadigvæk en gåde for mig, hvordan man med den samme simple optagelsesprøve år efter år kan samle så varieret en flok. Nyhedsfreaks, kulturnørder, sportsidioter og your name it. Dybt imponerende og fedt!

Nævn en af dine fordomme om skolen, og be- eller afkræft den.
Jeg havde en fordom om, at folk virkelig, virkelig var kloge og ville være verdensmestre i Bezzerwizzer. Det er man altså ikke, bare fordi man er kommet ind på Journalisthøjskolen. Folk er helt almindelige og ser også dumt tv som Paradise Hotel.

Og den med rundsave… passer det?
Som på alle studier er der nogle, der tror, at de er det nye, store stjerneskud. Men de brænder hurtigt ud.

Dit gratis råd?
Engagér dig i alt, hvad du kan på journalisthøjskolen. Lav gerne overspringshandlinger, og hyg dig, når der er gruppearbejde. Selvom du så kommer en time eller to senere hjem, er dét det hele værd. Man lærer sgu bedst, når man har det sjovt.

 

19 kommentarer

  • […] Det første seriøst sure opstød, da verdens sødeste Jonatan blev kaldt for ‘en røv med ører’. Det var ikke så sjovt, mens det på samme tid var ret sjovt. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Det skal jeg i hver fald. Og hvis ikke det går, er det lidt noget lort – så når jeg at blive BA i dansk.. Hurra for uddannelsesloftet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Årh ja, det pokkers loft! (Selvom dansk også er nice!) Men hvor er det fedt – krydser alle arme og ben for dig. Sig til, hvis du har brug for et godt råd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Tusind tak! Alle råd bliver modtaget med kyshånd. Desværre falder det (kind of) på tilfældigheder. Manglede i 2015 og 16 et eller to korrekte svar mere i videnstesten.. De andre prøver scorer 90 point. So close and yet so far…! Er på ingen måde en nyhedsnørd, men jeg regner med at rende ind i et heldigt år i år!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ah, jamen så er du jo home safe! Giv lige en update og en million gange held og lykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Det skal jeg gøre! Nu har jeg søgt på Odense også, så regner med bedre chancer i år :))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hold nu kæft noget forfriskende læsning for en tredjegangsansøger på den forbandede skole! Fantastisk at der findes folk der er lige så dårlige til Bezzerwizzer som undertegnede..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Skarum

    Det er fint. Bare svært at vide for en udenforstående, og lidt ærgerligt at du fremstår usympatisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Eller også skal man bare lige tælle til 10. 😉 jeg agerer selvfølgelig ikke forum for åbenlys, personrettet had

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Skarum

    Jeg tænkte, han var en røv med ører, der lige fik hængt et par medstuderende ud. Folk på hans årgang ved da udmærket, hvem han sviner. Hvor sølle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Dem, han ‘sviner’, er hans venner, så jeg er ret overbevist om, at de er indforståede med joken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Og der var en smiley til sidst, men den kom ikke lige med. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Røven med ører

      Hej Sarah, joken var, at han, jeg sviner, både hedder Kristian, er den anden i indlægget og en mine rigtig gode venner fra studiet. Og han kvitterede i øvrigt selv med adskillige grædeafgrinemojis.

      kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Røven med ører

      Hej Sarah, joken var, at han, jeg sviner, både hedder Kristian, er den anden i indlægget og en mine rigtig gode venner fra studiet. Og han kvitterede i øvrigt selv med adskillige grædeafgrinemojis.

      kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg morede mig over Discovery/tv midtvest.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fejlagtige forestillinger