Fitness World-ÅKL

Serier, jeg synes, I skal se


Præmiskøberen
Fælles for Drop Dead Diva og Jane The Virgin er det, at begge har et langt ude, usandsynligt og grænsende til latterligt udgangspunkt. Hvis du kan acceptere det, er du imidlertid sikret mange timers sanseløs serieslugning, for resten fungerer helt og aldeles upåklageligt. Jeg er stadig igang med Jomfru Jane, mens jeg planlægger snart at se Drop Dead Diva for tredje gang.

Den, der ændrede sitcom-genren
Har du også et utal af gange siddet hjemme i sofaen og zappet dig gennem arsenalet af TV-kanaler uden synderlig succes? Også sådan for 10 år siden? Hvis ja, så har du helt sikkert set et glimt af Scrubs, som en årgang blev flittigt vist på 3+ om eftermiddagen. Jeg havde selv været hende, der ikke orkede endnu en hospitalsserie, men da jeg blev opereret i mit knæ og måtte være sengeliggende i 2 måneder, var jeg nødt til at udvide min horisont en smule. Og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Scrubs er uden sammenligning den sjoveste sitcom, jeg nogensinde har set. Alle, og jeg gentager ALLE, karaktererne er henrivende og skøre på deres egen måde, og der er oceaner af personlig udvikling og progression fra sæson til sæson. Manuskriptet er gennemført, og den lineære fortælling bliver brudt op af J.D’s krøllede dagdrømmerier og skøre flashbacks til pinlige fortidsscenarier. Se den. Bare se den.

Sex and the City – Bro-edition
Jeg fik 2. verdenskrig ind gennem modermælken, og jeg har ikke tal på, hvor mange nætter jeg har set Auschwitz-dokumentarer og Matador i selskab med min onkel. Det er dog absolut ikke en forudsætning for at elske Band of Brothers (Kammerater i Krig). Serien er baseret på interviews med amerikanske krigsveteraner, som var udsendt til Europa under krigen. Den er hjerteskærende og rørende, og hvis I minder bare en lille smule om mig, kommer I både til at græde i lårfede stråler og knække sammen af latter. Desuden er den produceret af selveste Steven Spielberg og Tom Hanks, og det er nok et af de mest succesfulde samarbejder, jeg nogensinde har været vidne til.
Især afsnittene Bastogne og Why We Fight er formidable.

Den amerikanske krimikliché
Mit forhold til Dexter Morgan begyndte i en sommerferie i Spanien for 7 år siden. Jeg havde bogen af Jeff Lindsay med mig sydpå, og efter et par dage ved poolen havde jeg hurtigt kværnet mig igennem den. Da vi kom hjem igen, fandt jeg ud af, at der rent faktisk var lavet en serie om Dexter – desværre var det her lang tid før streamingtjenesternes tid, så jeg måtte i gang på diverse suspekte sortserieterminaler, før jeg kunne få gang i 1. sæson – og det var al besværet værd. Sidenhen er han kommet på Netflix, og selvom serien kan være lidt amerikansk, er det umuligt ikke at holde af Dexter og sluge afsnit efter afsnit.
Sæson 3 er lidt langsom, men den kan til nøds godt skippes.

Noir by the Brits
Faktisk har jeg hverken set Borgen eller Arvingerne, men jeg fik da 1 1/2 sæson med af Forbrydelsen, da den sidst kørte over skærmen. Hvis man er til sidstnævnte, vil jeg helt klar anbefale The Fall og Broadchurch, som begge er britiske dramaserier med en mordgåde i centrum. The Fall er mørk, ubehagelig og nervepirrende, og Jamie Dornan ser  irriterende godt ud, hvilket i grunden er ret irriterende, fordi han netop spiller verdens største creep. Broadchurch er lidt mere low key, men plot og skuespil fungerer lige som det skal.

 

28 kommentarer

  • Daniella

    Uuh, The Fall. Er oprigtigt bange for at Stockholm syndromet ville ramme mig hårdt, hvis jeg mødte Jamie Dornan en mørk aften.
    Selvom jeg nok ikke ville være i live lang tid nok til at udvikle syndromet 😉

    Band of Brothers – Det bliver næsten ikke bedre (Matador?). Fantastisk serie som fortjener at blive set igen og igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hahahahahahaha! Det er så sjovt, fordi det er sandt. 😀 Gud, hvor ser han bare dejlig ud.
      Ja. Matador slår nok Band of Brothers, HVIS det skal stilles op mod hinanden. Men begge er dæleme kunstværker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla K

    Greys anatomy er min ultimative guilty pleasure!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Broadchurch og band of Brothers. Du har fantastisk film/serie smag! Faktum! Jeg elsker elsker broadchurch og band of Brothers!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Så bliver jeg jo nødt til at sige i lige måde. 😉 De er fantastiske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bess

    Broadchurch!!!!!!! ågud, hvor jeg fucking elsker den serie!!
    (og din blog 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Homeland er den første og eneste serie jeg nogensinde har set og sikkert nogensinde kommer til at se. Fuldstændigt fabelagtig serie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacob

    Scrubs er bare god. Hvis du kan lide Scrubs, kan du måske også lide nogle af de nedenstående komedier.
    De er allesammen færdige, så hvis der er noget der falder i din smag er der nok at gå i gang med.
    1. Den britiske udgave af “The Office”, husk juleafsnittene.
    2. Den amerikanske udgave af “The Office” mindst de 6 første sæsoner.
    3. “My name is Earl”. Blev ikke forlænget efter sæson 4, slutter desværre med en cliffhanger.
    4. “Raising Hope”. Samme instruktør og forfatter, og derfor også samme univers og persongalleri som “My name is Earl”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      JEG. ELSKER. MY NAME IS EARL, og mit liv sluttede lidt, da serien gjorde det. Til gengæld havde jeg ikke den fjerneste idé om, at Raising Hope kunne det samme, men den information har lige fungeret som et drys sukker på min dag! TAK, JACOB!
      PS. Du er vist den første fyr, som nogensinde har kommenteret herinde. Det fortjener næsten en gave.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Okay, jeg elsker (næsten) alt hvad der falder inden for britisk krimi/drama. Så selvfølgelig også The Fall og Broadchurch. Meen jeg vil gerne anbefale Happy Valley og River (begge på netflix) Happy Valley er virkelig god, og ret overset. – og et fint modspil til konstant perfekte og cool Gillian anderson i the fall – som jeg elsker! Men lidt variation er godt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      True! Gillian er sådan lidt. Øh. Kontrolleret. Men bestemt også cool, som du siger. 😉 Og jeg har ikke set nogen af de to, du nævner, så det er helt perfekt. Tak for tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jules

    Uh, britisk noir (hjerteemoji).
    Helt enig mht The Fall og Broadchurch. Kan anbefale ‘Marcella’ og ‘Luther’ i lidt samme boldgade. Begge er vist på Netflix

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Yes!
      Hvor er det fedt med gode, nye forslag. Marcella har jeg aldrig hørt om, men den er hermed på listen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Kloster Larsen

    Dexter <3 elsker elsker elsker dexter! er så enig i at sæson 3 er dårlig. Sæson 1, 2, 4, 5 og 7 er så gode! (særligt traileren til sæson 7 fik mig helt op at støde). Sæson 6 fangede mig ikke helt og i sæson 8 synes jeg lidt, at de prøver at nå for meget.
    hahah, det blev lidt langt og kikset. er bare vild med, når man finder en anden fangirl 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ikke kikset! Bare udtryk for den passion, Dexter jo fortjener. 😀 ah, jeg kunne godt kværne serien en gang til lige nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Drop Dead Diva er the bomb – føler mig nærmest som advokat efter at have set den Den skal jeg igang med at se nu igen – TAK

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Åh, jamen det var dog det mindste! 😀 Skulle det være en anden gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg er SÅ meget med på Scrubs! Den sjoveste serie nogensinde – har stadig alle sæsoner på DVD. Elsker det! Og Band of Brothers er også fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness World-ÅKL