Pigelogik #1

Ambivalens er, når Tante Rød dør. 

I går sad jeg på min kontorstol, da jeg blev ramt af den mærkeligste følelse. Følelsen af menstruation. 

Når det føles, som om æggelederne gør knuder, alle musklerne i underlivet går i kramper, og din mave til forveksling ligner noget, der er klar til at føde en fodbold. 

Sagen er bare, at jeg ikke har menstruation, og det har jeg ikke haft i meget, meget lang tid. Jeg har nævnt det et par gange herinde, og sidste år gav jeg det også et skud med sådan noget Krop i Balance-halløj, som måske hjalp meget på balancen i mit hoved, men ikke desto mindre ikke havde den mindste effekt på mit forbrug af tamponer. 

Jeg er god til at glemme sådan noget. Når det bare er status quo på den dårlige måde. Jeg er god til ikke at tænke over, hvad det måske kommer til at betyde for mig om et par år. Og eftersom menstruation bare er smadder irriterende, og jeg var blødertypen, der månedligt plejede at spise 2 x Panodiler og 2 x Iprener hver anden time for ikke at ligge i fosterstilling som et lille gedekid, er det svært hundrede procent at begræde, at min krop ikke følger nogen fast indre kalender.

Det gør lidt ondt, når jeg begynder at konsekvensberegne og ræsonnere – det er typisk sådan noget, der først går i gang, når der ikke er nogen vej uden om. Som ved fantommenstruationssmerter for eksempel (for det var, hvad det var. Også den her gang.)

Fra tid til anden, især når jeg er oppustet til fjerne proportioner, bliver jeg ramt af den tanke, at jeg burde være gravid lige nu. For det er ofte det, der sker, når kvinde er sammen med mand, og ingen af de to idioter husker prævention. Men jeg er ikke gravid, og det har jeg flere portioner tis som vidne på.  Måske kan jeg ikke engang blive det, og jeg ved slet ikke, om jeg er klar til at finde ud af, hvad der ligger i mine kort. 

I fire måneder har jeg haft en henvisning liggende til en gynækolog, og jeg mener faktisk, at jeg skylder mig selv at gøre brug den. Nu er den snart forældet, og jeg er ikke så meget som begyndt at undersøge, hvem af dem, der ikke bare stikker et koldt metalnæb op i mit kun-næsten-revirginized underliv uden at advare om det først. Jeg har hørt, at den slags gør ondt. Den smerte har jeg ikke brug for, ligesom jeg heller ikke har brug for at vide, hvis det hele bare står ret slemt til. 

Jeg ved godt, at man kan være uden cyklus og stadig blive gravid. Jeg ved også, at det modsatte desværre også er ret udbredt. Og så har jeg læst alt for mange beretninger om tidligere anorektikere, hvis kroppe aldrig nogensinde rettede ind, selvom deres hoveder havde det godt. 

Det er blevet mit metier at leve i ulykkelig uvidenhed. Sagen havde nok været lidt anderledes, hvis jeg stadig var sammen med min ekskæreste. Hvis ikke jeg tager meget fejl, var han ret skruk, og han ville i hvert fald gerne have børn som 28-årig. Hvis det var med mig, betød det, at jeg skulle være 25. Det er jo en meget rimelig mor-alder, men det er også lige nu

Hvad nu hvis jeg allerede som 20-årig var begyndt at bekymre mig, da min læge sagde ‘Ja, det kan selvfølgelig godt ske, at du har aborteret, men alt ser fint ud nu‘, i stedet for bare at tænke: . . .

Så gik jeg nok ikke i dag og blev ramt af vådeskudsbekymringer. Hvis ikke det var så symptomatisk for mig ikke at bekymre mig over alvorlige ting, havde jeg måske slet ikke haft en trusseoverlevelsesrate på 100 (hvilket er alt, alt for højt for en kvinde i min alder.) For så havde jeg sgu nok dealet med alle de ting, der gjorde mig syg, for længst. 

Hej mor. Jeg ved jo, at du læser med. Jeg har selvfølgelig aldrig dyrket ubeskyttet sex. Eller sex. 



35 kommentarer

  • Nina

    Mon ikke det var din ægløsning du kunne mærke? 🙂 Med tanke på dit indlæg om din menstruation. Og hurra og tillykke med den! Det er utroligt når man kan mærke sin krop “vågne” igen – sådan har jeg det selv efter p-pille stop og jeg pludselig kan mærke både ægløsning og når min menstruation er på vej. Det er lidt vildt (og skræmmende) efter 10 år uden

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jo, jeg har også godt tænkt den tanke, og det har det jo nok været… og hvor er det vildt! Er det ikke lidt det?! 😀
      I sådanne situationer – det vil sige også med din – synes jeg, at det bliver så ekstremt tydeligt, hvordan kroppen virker, hvis man bare giver den lov. Og ja, hurra og 100000 tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge

    Selvfølgelig ikke skat 😉 og kom så af sted til den gynækolog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Åh mutterfix. <3
      Jeg er på vej. Der var en ledig tid i november måned. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Læseren

    Hvor besynderligt. Altså, ikke det du skriver. Det læser jeg altid med stor fornøjelse og kluk-grin eller en lille tåre i øjet. Bliv endelig ved. Det besynderlige er, at jeg lige ville anbefale Lisbeth Eriksen i Ahlefeldtsgade. Det er jeg så ikke den eneste, der gør. Med den empiri i ryggen, må der konkluderes, at det er stedet, man går hen og får tjekket rørsystemet. Som selvfølgelig har tænkt sig at virke upåklageligt. Blev der sagt.
    Kærlige tanker og pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Du er godt nok rar at høre på. <3
      Og jeg sætter koloenorm pris på omtanken og anbefalingen. Tak for det! I'm on my way.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Sjovt, jeg kan også anbefale hende! Der må jo være noget om snakken 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    En henvisning plejer først at udløbe efter 1 år. Men lad det ikke holde dig tilbage 🙂
    Afsted med dig… det er ikke så slemt, og en gynækolog er bedre end den praktiserende læge, som oftest. Alt andet ville jo ikke give mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Min udløber nu her i august, sååå… jeg ved ikke, om lægen har givet mig kort snor. 😉
      Jeg er på vej! Og forhåbentlig også til en sød og blid en af slagsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg har været igennem det samme. Har i mange år lidt af bulimi og tildens til anoreksi. Har heldigvis været “rask” i 2 år. For 4 år tog jeg til lægen, da min mens havde levede sit eget liv. Jeg var stensikker på at jeg enten havde kræft eller var gået i overgangsalderen! Heldigvis skulle jeg ikke dø eller starte en strikkeklub. Jeg fik i stedet konstateret pcos, med hele pakken, hvilket ikke ligefrem hjalp på min spiseforstyrrelse, da mange med pcos også er overvægtige. Jeg fik at vide at jeg nok ville få svært ved at få børn og at jeg ikke skulle vente for længe. Den var virkelig svær at sluge, da jeg var meget single. MEN den dag i dag er jeg virkelig glad for, at jeg fik det at vide som 24 årig, så jeg har kunne forberede mig på den procos jeg skal til at gennemgå nu.
    Jeg håber virkelig at du gør brug af den henvisning, så du kan få lidt afklaring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg er iffing angst for PCOS! Det er jeg godt nok ked af at høre på dine vegne.
      Hvad gør du så nu helt lavpraktisk? Kan man få noget behandling for det, eller er det ‘all lifestyle’?
      Jeg har ringet nu, og tak for det. <3 sender dig lige alle de bedste tanker i din retning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • …og ingen kommenterer billedet? Elsker dig blot for det.

    Jeg er sikker på, at du en dag kommer til at få de smukkeste og sejeste børn søde Karoline. Som jeg husker din historie (og dine billeder) havde du en meget, meget alvorlig spiseforstyrrelse (= du blev ekstremt tynd), men den var ikke mega langvarig (som i 5-10 år eller længere). Mon ikke det spiller ind, og at din krop helt af sig selv kommer til at rette ind på et tidspunkt? Det håber og tror jeg på.
    Kyskram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, nååårh. <3
      Jo, det har jeg også tænkt på mange gange. At den da for søren må kunne finde ud af det, når det heldigvis ikke varede længere.
      Du er simpelthen så sød, er du.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har selv været cyklusløs i mange år. Ikke pga. anoreksi, men i stedet noget lægerne forklarede som fysisk og psykisk stress. For to år siden blev jeg alligevel gravid og har en fantastisk lille datter, så det kan man sagtens. Kroppen er ret vild, og jeg er sikker på at der ikke er noget galt. Thumbs up for at få det undersøgt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hvor er det dejligt at høre – det lysner virkelig i mit hoved at læse sådan noget. Og kæmpe stort tillykke med datteren. <3 Jeg får det undersøgt. Kram herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er nu alligevel den eneste fordel ved alt for høj BMI: Ingen menstruation. I hvert fald næsten ingen (7,9,13). Det betyder dog også, at når det en gang hver halve til hele år vælger at komme, er jeg på ingen måde forberedt og gennemgår smerte for 10 år i løbet af 2-3 dage. Not so nice. Jeg burde nok gå til læge og blive undersøgt, men ved jo godt hvad årsagen er, og har ingen planer om børn nu. Eller nogle sinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Du skriver altid noget, der får mig til at smile og blive lidt trist på samme tid. How do you do it?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Ambivalens er, når man ikke ved om det er en positiv ting eller ej, så man aner ikke om man skal takke eller blive fornærmet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Bare sig tak! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej med dig!
    Jeg er selv en pige der lider af anoreksi. Jeg har været helt (helt) nede i kulkælderen, men er endelig, meget langsomt, bevares, på vej i den rigtige retning. Jeg har skrevet et indlæg, hvor jeg bl.a. Har nedskriblet mine dybeste tanker og følelser omkring hvordan jeg egentlig går og har det nu. Det ville betyde rigtigt meget, hvis du kunne have lyst til at læse med.
    Du har sikkert ikke lyst til at læse et ubetydeligt indlæg, fra en ubetydelig pige, med en lille ubetydelig blog. Men hvor Inter vover, intet vinder, som man siger. Så jeg forsøger alligevel.
    Al god vind til dig.
    Kram herfra
    http://nouw.com/lillelyng/det-gar-og-det-gar-godt-30821173

    PS. I get you med det der mens. Har selv heller ikke haft den i flere år nu, og jeg savner den godt nok ikke haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jamen hej med dig, Lillelyng. 🙂
      Selvfølgelig vil jeg kigge forbi – hvor er det sejt af dig.
      Og så skal du lige ændre retorikken om dig selv. Jeg er ganske overbevist om, at du ikke er ubetydelig (omend jeg tror på, at du er lille.)
      Jeg har lyst til at skrive alt muligt til dig, og fortælle dig alt, men helt opsummeret: pas godt på dig selv. Ønsker dig alt det bedste.
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh den krøllede smerte i maven ….. her er det så ikke falsk alarm (om end den nogle gange kommer ca 24 timer for tideligt) jeg er intet værd i mellem 24 og 72 timer med menstruation… kvalme, mavepine, hovedpine….. eneste jeg har lyst til er at ligge krøllet sammen og spise kartoffelmos (ved ikke hvorfor men det bare godt, orker bare ikke at lave det)

    Håber du kommer af sted og for testet det, hvis du vil vide besked…. selv om det altså ikke er sjovt at blive undersøgt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha! Kartoffelmos! Utroligt hvad hormoner kan gøre ved en. 😉
      Det lyder bestemt ikke rart. Håber, at der en dag kommer noget, som kan tage toppen af done smerter.
      Du har ret. Og jeg kommer afsted, det har jeg besluttet mig for nu. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jep helst med bacon…. også kendt som brændende kærlighed (men kødsovs dur også)
      Homorner er mystisk…

      Kender nu et par anti smerte tricks… men stadig æv.

      Har hørt folk sige det går over når du får børn. .. hmpf tak og udsigten til det er jo ikke stor, næste forslag tak … feks en der servere den mad der dulmer

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      HA HA! 😀 hvor er du sød. Jeg håber, at du finder din kartoffelhelt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MieC

    Hvis du vil til gynækolog her i Kbh, kan jeg anbefale Lisbeth Eriksen, i Ahlefeldtsgade lige ved Nørreport, hun er SÅ sød og forsigtig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      DEJLIGT at høre. Jeg skriver hende på min nyopstartede liste. Tak. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    I feel you. Eller ja, det er sgu lidt nedern af mig at skrive, for jeg er helt med på at du pt sidder med lorten af os to. Men ja.. For to måneder siden fik jeg fjernet min p-stav, og med ord på at min cyklus så ville kommer igen og min mens ville komme indenfor maks en måned. Det er den så ikke. Efter 3 år uden er man både sådan lidt ”tja, okay” men også lidt ”fuck med fuck på”. Jeg håber for os begge at der snart må strømme blod i massevis.. Altså, på den gode måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Fuck. Av. Det er jeg ked af at høre. Mildest talt en streg i regningen.
      Jeg giver heads up, så snart væskerne begynder at flyde. Du må lige gøre det samme. Jeg krydser fingre for os.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyh, den overskrift erlige på kornet! Jeg er 37, selvvalgt uden børn men kender problematikken vældig godt. Jeg har ikke haft anoreksi, men mine menstruationer stoppede pga træning (løb og meget af det!)
    Der er faktisk noget man selv kan gøre for at kickstarte menstruationer igen. Det er ikke noget alternativt eller mystisk råd, men baseret på vestlig lægevidenskab: sex i rå mængder kan medføre hormonelle ændringer i hjernen, der sætter menstruation i gang. Seriøst!!! Det virker ikke for alle eller altid, men det virker Min mor læser ikke med når jeg kommenterer hos andre, så jeg tør godt fortælle at mødet med min ekskæreste (og hvad der fulgte) resulterede i en pubertetslignende tilstand (bryster voksede 2 størrelser og russerne landede). Ikke super fedt når man er i 30erne og prøver at spille voksen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Kroppen kender jeg dybest set heller ikke forskel på de to. Den registrerer jo blot stresstilstanden og festprocenten i kroppen, og så retter den ind efter det. Egentlig ret klogt, men for helvede hvor er det dumt, når den ikke regulerer den anden vej rundt!
      Haha, jeg er totalt glad for dit råd – på papiret er det j nemt at gå til, men i praksis… Well.. det er desværre en helt anden sag. 😀 Jeg lover, at jeg tager det til mig og reagerer på det, så snart jeg har muligheden. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg ved godt det måske er en ringe trøst og jo overhovedet ikke sikkert det er gældende for dig, desværre, men jeg håber.. jeg følger en kvinde på 37 år på Instagram som også tidligere har haft anoreksi og i dag har en datter på 3, og venter nr 2 pt. Jeg kender ikke statistikken men ville blot lade dig vide at det sker. Og hun havde heller ikke tante rød besøg i mange år og troede egentlig heller ikke hun kunne..

    Stort kram fra mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er en stor trøst? Er det Mille? (Hedder hun ikke det?) I så fald begyndte jeg at græde, da jeg læste hendes historie første gang. Det lettede så meget.
      Tak. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det er nemlig lige præcis Mille! Jeg har ikke turde læse den fulde historie.. slet ikke med alle de hormoner jeg har fisende rundt i min krop pt :p Glad for du kendte til hende. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Dig og din flotte mavse. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pigelogik #1