Bloggere uden domæne.

Jeg har i lang tid tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at sprede lidt af den famøse LINK LOVE, som bare gør Bloggossfæren et rarere sted at være. Desværre har jeg holdt igen, fordi jeg har tænkt, at Hvid Kaffe er så lille, at nogle linkanbefalinger til andre skrivende hoveder ikke ville gøre noget fra eller til. Nu er det så (THANK GOD) gået op for mig, at det er sindssygt underordnet, hvor mange kliks, jeg genererer. Som altid er det den søde tanke, der tæller.

I hjalp jo med godt læsestof, hvilket har opgraderet min blogrutine noget så gevaldigt. Derfor vil det jo være oplagt at give lidt af den gode stemning videre, og det har jeg så besluttet mig at gøre i form af en – lad os ikke kalde det en føljeton – men end håndfuld (eller i hvert fald 3-4) tematisk vinklede indlæg med bloganbefalinger – gamle kendinge som nye bekendtskaber. Det første kommer her, og jeg har valgt at samle blogtrioen under titlen Bloggere uden domæne.

#1/ Weemoed: Jeg aner ikke, hvordan pokker man skal udtale navnet, og jeg aner heller ikke, hvem skribenten er. Det irriterer mig helt modbydeligt, for jeg ville ønske, at jeg kunne spotte hende på Nørrebrogade og give hende en velfortjent høj femmer for hendes sproglige udskejelser. Weemoed skriver godt og langt – mest om livet, kærlighed, sex, følelser, mænd, ekskærester og smøger – mens hun brækker sig over sig selv. Det er navlepilleri, når den slags fungerer fucking fedt (hvilket er lidt af en præstation), for det bliver aldrig selvhøjtideligt eller uvedkommende.

#2/ Nom de Mie: Mie (eller det hedder hun sgu nok ikke i sit pas, hun er nemlig også anonym…) ved det ikke selv, men for tiden har jeg dedikeret mit liv til at finde ud af, hvem hun er, når hun ikke nommer den online. (Jeg har nemlig grunde til at tro, at vi ikke er så langt væk fra hinanden.) Hendes blog er en af dem, man ville ønske blev opdateret dagligt, for hun skriver bare fedt, hun er sjov, og hun er skarp. Desuden har hun lige sat fokus på det faktum, at Blogland seriøst godt kunne bruge en dansklærer/sproglig mentor – et indlæg, jeg desuden slet ikke følte mig truffet over.

#3/ Ungtanten: Faktisk gider jeg slet ikke anbefale Ungtanten, for jeg bliver oprigtigt bange for, at I klikker jer ind hos hende for aldrig at komme tilbage til mig. Ungtanten er også også anonym, og selvom hun hader mange mennesker, kan jeg stadig virkelig god lide hende. Hun slipper afsted med sarkasme og stikpiller til det etablerede, fordi man kan mærke, at hun inderst inde er et nogenlunde anstændigt menneske, som ikke bander ligeså meget i virkeligheden, som hun gør på sin blog. Tjek hende ud (og husk at komme tilbage!)

PS. Hvis din blog ikke er med, så hold igen med bedrøvelsen (den får jeg nemlig selv, hver gang jeg ikke bliver anbefalet. Bekræftelse <3) så er det nok bare, fordi du er på til næste (eller næste) gang igen.