Fed og færdig (og femogtyve). 

Nu har jeg netop vinket farvel til min mor og søster, som har været her for at fejre kanelweekend med mig. Det har været helt fænomenalt, men jeg indrømmer også gerne, at jeg nu er klar til en intens stirrekonkurrence i selskab med min væg, som efterhånden har kaldt på mig i flere uger. Jeg er træt helt ind til knoglerne. Det der med at være sammen med mennesker i døgndrift, ikk’? Det er sgu for viderekommende.

Torsdag, som egentlig føles meget langt væk lige nu, startede godt ud med uventet fødselsdagssang og gaver. Desværre var mange ting bare ned ad bakke derfra. Og da jeg hoppede op på cyklen fra Amager mod Vesterbro stod regnen stadig ned i stride stænger, til trods for evigt pålidelige DMIs lovning om, at vejret ville tørre op hen på dagen. På det tidspunkt var jeg – mildest talt – meget, meget sur.

Fordi: 

• Jeg var gennemblødt af skybrud, og den slags er enormt irriterende, når man er på vej et sted hen, der ikke er under ens dyne.
• Jeg havde fået menstruation efter kun en uge uden en konstant blødning. Og denne gang gav den fuld gas.
• Jeg havde, som afledt konsekvens af ovenstående, hamrende ondt i maven. Og den (maven altså) lignede noget højgravidt, som kæmpede en intens kamp med mine stramme, sorte bukser.
• Min far havde tidligere på dagen skrevet til mig. Af underlige årsager er det meget nemmere at leve med, at han ikke er her, når han ikke er her, og når han pludselig skriver en ‘Kærlig hilsen far’-besked, river det op i alt den manglende kærlighed, der er helt generelt.

Taget i betragtning af at alt mit blod nok var løbet fra hoved til menstruationskop, er der ikke så meget at sige til, at mit humør mildest talt var iltert.

Det er heldigvis ved at være et par dage siden nu, og rent retrospektivt (og mindre anæmisk) kan jeg også konstatere, at min latente lunefuldhed ikke havde sin berettigelse. For det blev en god dag og aften til sidst. Maler vi i større strøg, må jeg også bare sige, at det sidste år har været et af de bedste i meget lang tid.

Så nu tager jeg dem.  25 fede ting, jeg har bedrevet i løbet af det forgangne år (ikke rangeret i fedhed.)

Jeg…

overgav mig til sushi efter at have boykottet lortet i flere år. Av, det smager godt.

fik en praktikplads på Femina.

… og formåede forleden at skrive en blog-agtig artikel for dem, som mere end en halv million danskere klikkede sig ind på (og mere end 8000 kommenterede).

flyttede til København, og København er totalt nice. (Jeg forstår københavnere, der elsker København. Og jyder, som aldrig rejser hjem.)

blev inviteret på ARCH (men kunne desværre ikke komme.)

endte på en arbejdsplads med seriøst god kantine, sodavandsautomat, kage om onsdagen og morgenmad om fredagen. (Og et kontor med garanti for bland selv-slik minimum en gang om ugen.)

… og selvfølgelig også en arbejdsplads, som også er Mads Christensens.

opfandt en coping-strategi for, hvordan man mentalt håndterer ulidelige mennesker på en hensigtsmæssig måde.

fik så slem influenza, at jeg ikke kunne stå oprejst i 5 døgn. Det i sig selv var ikke specielt fedt, men det har betydet, at jeg siden dag ikke har følt stress over at sommetider at lave ingenting. Faktisk gav den influenza mig mit liv tilbage.

har fået bugt med mine ligtorne på lilletæerne og inflammationen i mine trædepuder, og pludselig kan jeg gå lange ture igen uden at dø.

blev anbefalet af Miriam. Det var min største drøm i blogøjemed, og den gik fandme i opfyldelse.

mødte Miriam. Og Frank.

havde succes med at stå på hænder.

blev tippet om en app, der oplyser dig om offentlige toiletters beliggenhed.

installerede jeg Jodel, som jeg til enhver en tid vil anbefale folk, hvis de ikke har held med Tinder.

flyttede væk fra min far, og han opdagede det ikke engang.

anskaffede mig to tatoveringer, jeg havde drømt om i lang tid.

erkendte, at ingen seng er ligeså god som din egen, men derfor skader det ikke at crashe andres i ny og næ.

rykkede til Amager hos en herlig kvinde på 56, hvilket har fået mig til at overveje, om jeg måske i virkeligheden selv er 56.

accepterede, at mine fødder nok mere er en størrelse 42 end 41, og mine knyster fra gymnasietiden er allerede skrumpet ind til halv størrelse.

holdt nytår i en morgenkåbe i Nordjylland, hvormed det gik op for mig, hvor befriende det er at være nået til det punkt, hvor jeg ikke længere er bange for at gå glip af noget.

startede på min My Name is Earl-liste. (Uddybning er på vej, men kort fortalt går det ud på at sige undskyld til alle de mennesker, jeg ikke har behandlet ordentligt. Tro det eller ej, men listen er lang.)

udskiftede 50 procent af mit sukkerfri tyggegummi med kage og chokolade.

betragtede på afstand, hvordan min lillebror på 22 er blevet bil- og lejlighedsejer. Det er åbenbart ikke kun kærlighed, han kan få mig til at mærke fysisk i mit hjerte. Det er også stolthed.

fik min menstruation igen (og er allerede blevet forbandet træt af den. Derfor er der kun én ting at sige/ét spørgsmål, som pludselig bliver meget presserende: Findes der andre midler end P-piller, som kan få den væk igen? Seriøst spørgsmål.)