8 NERVEPIRRENDE FILM

Lige for tiden føler jeg mig notorisk bagude, og lige nu er desværrw ingen undtagelse. I fredags var fredag den 13., og dermed 710 år siden, at en masse tempelriddere blev fanget og brændt på bål, hvilket jo er ret uhyggeligt uden nødvendigvis at have betydning for at fredag den 13. er en ret uhyggelig dag.

I går, dermed med en dags forsinkelse, var jeg i biografen og se mother! Den der festivaltypiske film, som nogle anmeldere elskede, mens andre buhede og kaldte for makværk. Jeg tilhører mest den første gruppe, for jeg synes faktisk, at filmen var ret vellykket. Den var måske ikke decideret uhyggelig, men den var ganske, ganske ubehagelig – nogenlunde på samme måde som Lars von Trier også kan skabe fysisk væmmelse. Så til jer, der godt kan leve med, at I ikke fatter, hvad der foregår 50 procent af tiden, I bør tage ind og se den på det store, hvide lærred. Der tror jeg, at den gør sig bedst.

Jeg elsker gyserfilm. Desværre oplever jeg alt for ofte, at gyserfilmsmagere taler ned til deres publikum. Som om at de godtager plothuller og tynde fortællinger, hvis bare der er et par jump scares i ny og næ til at holde publikum fremme i sæderne. Det er ærgerligt, og mange nedbidte negle er gået til spilde af den grund. Så derfor: 8 forsinkede anbefalinger på grumme OG gode film.

Den traditionelle…
Sinister er en klassisk haunted house-gyser, som handler om en familie, der flytter ind i et – JA – hjemsøgt hus. Faderen, som er true crime-forfatter, finder en kasse med gamle VHS-bånd, som muligvis har en forbindelse til de mord, han er ved at skrive om. Indholdet på båndene er selvfølgelig enormt ubehageligt, og der begynder pludselig at ske en masse creepy ting, hvor man begynder at fortryde, at det lige præcis var det hus, man besluttede sig for at købe. Sinister er pisse hamrende uhyggelig, skuespillet er godt, og man føler, at man bliver holdt i hånden hele vejen igennem. TRAILER HER.

Den japanske…
Da jeg gik i folkeskole, holdt vi tit gyseraftener for hele banden. Det var altid hyggeligt, men med svingende uhyggelighedssucces. Hvis der er en film, som fik os alle til at blive mørkeræd i en længere årrække, er det Forbandelsen (The Grudge // dvs. den amerikanske version). Den handler om en amerikansk kvinde (Sarah Michelle Gellar), som er flyttet til Tokyo med sin kæreste. Michelle Gellar arbejder som hjemmehjælper, og hun bliver sendt ud for at se til en amerikansk kvinde, som bor i universets klammeste hus med universets klammeste, uhyggeligste og mest ubehagelige spøgelsesdæmoner.

Den fucked up…
Hvid kvinde skal introducere sin sorte kæreste for sin hvide familie. Hvid familie kan godt lide Obama og har ikke noget imod sort mand. Eller noget. Filmen Get Out er helt henrivende, velspillet, uhyggelig, ubehagelig, sjov, anderledes og twistet på én og samme gang. Det er første gang i mit liv, jeg har oplevet en gyserfilm, der også formår at være samfundskritisk på en intelligent måde. Se den!
TRAILER HER.

Den psykologiske…
Leonardo-musen er muligvis salgsargument nok for de fleste, men skulle der sidde et par stykker derude, som endnu ikke har set Shutter Island, så skal I altså få det gjort. Jeg tilhører den gruppe af mennesker, som synes, at lobotomi og den slags er noget af det mest væmmelige i menneskets historie, hvilket nok gør, at denne film rammer dobbelt hårdt. Filmen er instrueret af mesteren Martin Scorsese, og det er jeg ret glad for, for han gør det fænomenalt. Go watch. Get fucked.
TRAILER HER.

De Trierske…
Hvis man godt kan lide, at noget er smukt og grundlæggende uhyggeligt på samme tid, skal man helt klart se Lars Von Triers Antichrist og Melancholia. Handlingsmæssigt har de to film ikke meget til fælles (det er selvfølgelig, hvis man ser bort fra den grundlæggende eksistentielle håbløshed, som Triers hovedpersoner ofte befinder sig i.) Antichrist er fysisk ubehagelig at være vidne til, mens Melancholia er fuldstændig melankolsk, smuk og betagende i alle henseender. Den gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg brugte flere dage på at komme mig bagefter. Men altså… hvis man ikke kan lide Lars, kan man nok heller ikke lide disse to film.
ANTICHRIST TRAILER // MELANCHOLIA TRAILER.

Den grotesk vamle…
OK, Hostel er måske ikke en GOD-GOD film, men den er seriøst ulækker. Nogle amerikanske unge backpacker i Østeuropa, alt er fint og fun, lige til de tjekker ind på et hostel, der driver en lidt anden – og væsentligt mere obskur – forretning, end man lige gik og troede. Hostel er ikke for sarte hjerter; der er mange ufatteligt eksplicit ulækre scener, men hvis man er til den slags, er filmen i allerhøjeste grad værd at se.
TRAILER HER.

Den med det klamme barn…
Det er mange år siden, jeg så Orphan, så handlingen står ikke helt skarpt for mig. Hvad jeg imidlertid tydeligt husker er, at jeg – og resten af selskabet – var skræmt fra vid og sans fra start til slutning. Det er noget med en familie, som adopterer en pige fra Østeuropa, og hun er selvfølgelig ikke sød og dejlig, som hun giver sig ud for at være. Hun er faktisk ret ond. Og herre klam.
TRAILER HER.