Sætninger, som skal dø

Jeg kan nok sommetider virke lidt sløv i optrækket, fordi jeg har tendens til voldsom latenstid, når jeg skal svare folk på noget, der er vigtigt. Enten er jeg rent faktisk bare lidt sløv, eller også er det, fordi jeg tror lidt for meget på, at de ord, vi vælger, skaber den verden, vi har – lige så meget som det omvendte gør sig gældende. Af samme årsag drømte jeg i flere år om at blive Lars Løkkes spindoktor (eller også var det, fordi jeg var håbløst forelsket og havde hede drømme om ham om natten. Nok en kombi.)

For eksempel er det ret nemt at skabe en borgerlig opstand mod SU’en ved at omtale den som cafépenge. Det er også nemt at marginalisere mennesker, når man siger, at de ER psykisk syge kontra at omtale dem som mennesker MED en psykisk sygdom. Man ER jo heller ikke tarmslyng. Vel.

Jeg hader fortsat mennesker, som – 10 minutter inde i en middag – på alles vegne konkluderer: Puuhaaaa, vi spiser da godt nok for stærkt, hva’? Jeg er allerede helt mæt, hold da op! Nu kan vi da vist ikke spise mere!’ underforstået, at vi selvfølgelig alle har det på samme måde, og at vi er nogle grådige svin, hvis vi faktisk tillader os en anden (og tredje!) portion.

Nu tilføjer jeg lige et par nye gloser til listen.

*Efter fysisk aktivitet*: “Arh, nu kan vi lægge os hjem på sofaen med god samvittighed!”

OG

*Også efter fysisk aktivitet*: “Arh, nu har jeg vist gjort mig fortjent til den burger i aften!”

Ok så… det er reelle følelser at have, men det ændrer ikke på, at ræsonnementet bag er helt vildt misforstået (og dumt!), hvorfor jeg foreslår, at vi sender begge sætninger i skammekrogen fra nu af og til evig tid. Som tidligere anorektiker kan jeg ikke se mig fri for, at jeg i høj grad har livet efter devisen ‘Du skal yde, før du kan nyde’, men i den her sammenhæng er tankegangen bare destruktiv.

(Jeg beklager altså, hvis jeg virker mavesur og bedrevidende, men det er vigtigt!) Der er et par ting, jeg ville ønske, at alle forstod:

1. Allerede gennem det faktum, at vi lever og trækker vejret, har vi fortjent at spise – uanset om det er shawarma eller kålsuppe.
2. Noglegange er det bedste, du overhovedet kan gøre for dig selv, at ligge en hel dag i sengen og binge Leonardo DiCaprio-film, og det ville faktisk være krænkende for din krop at bede den om at gøre noget som helst andet.

Andre dage er en gåtur det absolut bedste, men uanset hvad har du fortjent pomfritter med ekstra dyppelse. Mit liv blev 1000 gange bedre, da netop det gik op for mig.