Påske, din bitch

Blogger. Sådan bliver du likeable.

konge

Du synger Nik og Jay for dig selv, mens du skriver et blogindlæg. Jeg kan især anbefale alle de tracks, hvor de synger NEXUUUUUS, så det måske kan være en påmindelse om, at du skal huske også at skrive sætninger med et udsagsnled og et grundled. Du må også gerne eksperimentere lidt med indskudte sætninger og bisætninger; de gør bare dit sprog lidt sjovere. Lidt mindre selvsmagende. Mindre prætentiøst. Mindre. Som. Tavshed. Kun tavshed.

Du kalder ikke din blog for ‘din biks’. Hvis du skal kalde din blog for noget som helst andet end BLOG, så må det være BABY, for så snart ordet ‘biks’ er på banen, er det allerede gået businessgalt for dig, og der findes ikke noget mere ucharmerende end en blog, som mest af alt bare er forretning. Vi kan godt gennemskue det.

Du skriver ikke et indlæg med titlen ‘Min ærlige mening om Fie Laursen’. Det må du KUN gøre, hvis dit mål er at få en hel masse kliks fra læsere, som ikke nødvendigvis kommer tilbage. Følg med i mit næste ‘Blogger. Sådan får du kliks’.

Når en læser stiller et kritisk spørgsmål på Instagram til dit sponsorerede indlæg, svarer du ikke: “Det er LANGT over min arbejdstid nu”, for så har du faktisk lidt givet udtryk for, at #Baby < #Business. For det andet er det nedladende over for en af dine forhenværende læsere (nu= “kunder”), og for det tredje tænker jeg, at du er nødt til at ansætte en kommunikatør i dit bloggerfirma, så I bedre kan håndtere andet end rygklap fremadrettet.

Hvis du har modtaget et gratis produkt, som er lort, så skriver du, at det er lort; du skamroser ikke din nye guddommelige tandbørste/epilator/kaffemaskine/tandblegningspen. Véd du hvorfor? Fordi du har indflydelse, og folk, som stoler på dig, går faktisk ud og bruger penge på det lort, du anbefaler. Er du i tvivl om, hvordan en veleksekveret anmeldelse kan se ud, så lad mig genopfriske Miriam, som tester lortemascara.

Du må ikke sælge ud. Og måske endnu vigtigere: Du må ikke virke så overrasket, når læserne påpeger, at du måske har sagt ja til noget i pengekampens hede, du måske skulle have sagt nej til. Læsere er typisk klogere, end du selv er.

Du svarer folk, når de efterlader en kommentar til et indlæg, du har skrevet. Det er ret nemt at lave sådan en samlet “Jeg har læst hver og én af jeres kommentarer, og jeg sætter enorm stor pris på det hele”, men i virkeligheden svarer det lidt til, at du ignorerer mennesker, som taler til dig, fordi det er nemmere og hurtigere at holde sin kæft.

16 kommentarer

  • Hold kææææft, hvor var den mascara ringe! 😀
    Hvad angår at besvare kommentarer, så er jeg lidt mere large med det hos bloggere nu, end jeg var engang. Fordi – kommentarer kommer jo ikke kun på bloggen. De kommer på bloggen, ja. Så kommer de på Facebook (tagging, kommentar på opslag, beskeder i indbakke – både privat og i bloggens indbakke). Så kommer de på mail. Og så kommer de på instagram (kommentarer til billeder, tagging i andres posts, svar på stories, og PB’er om alt mellem himmel og jord). Og kommentarer er – med undtagelse af selve skriveriet – det absolut bedste ved at blogge. Men shiiit, det kan også være svært at holde styr på, hvad der er kommet hvornår, og hvem man har svaret. Og skulle man besvare hver og en af hele bunken, så ville det for mit vedkommende være måske fire-fem timers arbejde om dagen. Og så er der ikke meget tid til alt det andet.
    Jeg har lagt en regel for mig selv, der hedder, at blogkommentarer altid skal besvares (selvom der nogle gange går noget tid, inden jeg finder tiden til det), emails og private beskeder bliver også altid besvaret. Og så er det lidt en vurderingssag med resten. Jeg mener, når nogen kommenterer “haha!”, så vurderer jeg ikke, at de nødvendigvis sidder på nåle og venter mit svar. 😀 Ideelt set ville jeg gerne svare alle – realistisk set er det svært helt lavpraktisk. Og der er med garanti folk, der får maaaange flere kommentarer end mig. Så jeg er noget mere overbærende med, når folk ikke får svaret alle. Men jeg bliver også pissed, når alt bare bliver ignoreret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, det sørgede du så også for at illustrere. Og tak for det. 😀
      Og ja, selvfølgelig. Jeg tror egentlig også, at vi er ret enige; selvfølgelig kan/skal man ikke svare på alt. Blogkommentarer – som jeg skrev om – må være det primære, og der synes jeg faktisk ikke, at et indlæg er “færdigt”, før man har rundet kommentarerne.
      Alt det andet – mails, private beskeder, you name it – kommer jo udover. Selvfølgelig skal de direkte beskeder svares (ad hoc aKa engang, når man liiiiige har tid), mens sådan noget som facebookkommentarer måske bare kan få lov at leve sit eget liv. Det har jeg intet problem med.
      Som jeg læste din kommentar, gik det op for mig, at det er fandme NO WONDER, at folk går ned med stress på stribevis. Overvej lige, hvor mange steder, vi forventes at være – og være AKTIVE. Det er jo fuldstændig sindssygt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kom i tanke om en ting

    Hvis jeg skal vende (ofte) tilbage til en blog så skal det være muligt at få en email når der kommer nye kommentare på de indlæg man har kommenteret på…. uden man behøver følge bloggen og få email om nye indlæg (for det vil jeg sjovt nok ikke have) der bare mange steder hvor den funktion ikke virker (og når jeg har sagt det er det blevet ignoreret af blogger) eller hvor teksten om at få besked er Bloggers egen emailadresse… det tog mig noget tid at regne ud at det var følg muligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode råd… har dog ikke spor styr på sætnings struktur… så den med nexus… ville ikke hjælpe mig. Jeg kræver mere hjælp på det punkt, håber folk kan leve med det.

    Den sidste, jeg elsker når blogger svare personligt på kommentare, så det også mit mål. For jeg bliver lidt skuffet når blogger ikke svare på kommentare, jeg vil helst ikke skuffe min læser.

    Jeg ville ønske flere delte mine indlæg, specielt på de sociale medier, for jeg vil gerne ud til flere, også dem der ikke vidste de godt kunne ruge viden om servicehunde. Men hvordan det lige gøres ud over at jeg har givet mulighed for at dele på facebook m.m.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg tror desværre ikke, at der er nogen nem vej til delinger og sådan på de sociale medier. Det mest oplagte ville jo være, at organisationer, som beskæftiger sig med dit felt, fik øjne op for det, du skriver om – og så dele det. 🙂
      I hvert fald det med servicehunde fortjener mere opmærksomhed – der er faktisk en ung gut i den CF-box, jeg kommer i, som altid har sin servicehund med til træning, og jeg bliver så glad, for hvor er det pragtfuldt, at han kan hente den hjælp; men jeg ved også fra mig selv, at det lige tog lidt tid, før jeg fandt ud af, at det rent faktisk var en servicehund.. så noget mere offentlig information ville være ret nice på den front – især hvis det betød, at det blev mere udbredt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at have hunden med til trænning.
      Ja det ville hjælpe hvis de rette så det og delte et indlæg, men så igen skal den viden spredes så skal det ikke blive inde i hunde eller hjælpemiddel verden, det skal ud til almindelige mennesker, selv hvis det bare er kortvarigt. Så må bare håbe at andre dele indlæg nu og da.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eva

      Måske kunne du, Anette, selv kontakte relevante organisationer, i stedet for at vente på, at de opdager dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det også planen på sigt, men det er ikke orginasation jeg skal have kontakt til, det almindelige mennesker, så på sigt vil det blive til kontakt til div nyheds medier samt enkelte fagorginasiationer.
      Selv der er det dog noget andet når ting deles af læser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Anette, har du egentlig skrevet om processen i at få bevilget en servicehund; eventuelle udfordringer i ansøgningen og den slags?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har ikke fået det udgivet, fordi det skulle rettes til og det ligger på den syge pc…. samt processen er først nu for alvor igang, men jeg skrev om valg af selvtræning eller forening…. så der kommer mere… en af de ting jeg vild have skrevet før jeg slår højt på tromme.
      Håber stadig at rede det dokument fra pc’en

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anette.

      Jeg har læst dine kommentarer her, og jeg sidder og tænker, at det er ret vigtigt, at du vinkler dine ting ift. de mennesker, du gerne vil have fat i?

      Som jeg umiddelbart læser din blog, er det en “hyggeblog” af den type, der fortæller lidt om løst og fast fra det daglige liv, og hvor hunde har en særlig plads. Den slags blogs føles ofte som en kop te med en god veninde, synes jeg – men det er måske ikke lige den første type indlæg, jeg tænker på ift. at dele? Du må ikke misforstå mig – jeg synes, at man skal blogge om lige præcis det, der er hjertet nærmest, men hvis du har et ønske om, at indholdet skal bruges til at gøre mennesker, der ikke ved så meget om et liv på dine vilkår, klogere, så skal der måske vinkles lidt skarpere?

      Umiddelbart kan jeg ikke se, at du har en fb-side tilknyttet din blog. Det kunne også være en god måde at gøre stoffet lettere tilgængeligt – og lettere at dele – for dine følgere. Jeg er selv overrasket over, hvor meget positiv feedback, jeg har fået fra både nye og gamle læsere, over at jeg smed min blog på fb.

      Blot et par overvejelser herfra:)

      Rigtig god aften til dig og dine.

      – og til dig, Karoline Mathilde <3

      Kh

      Linda

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for dine tanker Linda

      Ja der er meget hygge, hvilket er bevidst, fakta er der ude men spredt, og kan nok deles på en enkel side på en hjemmeside, så jeg prøver at gøre det menneskeligt, relaterbart, så ja noget man kunne side over en kop te og snakke om. Måske kunne den være lidt skarpe, det er nogle indlæg, men jeg vil helst heler ikke skubbe folk væk.
      Tror selv at mine indlæg om navneskilt, butiksadgang m.m. er ok delbar… det samme tænker jeg dem om valg af hund og forening kontra selv træn vil være…. men disse indlæg kan naturligvis ikke være de eneste. Og disse mere konkrete kan jeg kun skrive når jeg har det nogle lunde, der skriver jeg så ofte flere og lægger dem i planlagt.
      At jeg ikke har fb skydes at bloggen kun kan få det hvis jeg har det, og det går ikke. Har prøvet fb smed mig af fordi jeg ikke ville dele et billede af mig selv. (Det Hvad de sagde Ingen uddybning) så det er opgivet.
      Jeg må bare fortsætte og når der er nok faglige indlæg kontakte de rette medier m.m.
      Tusind tak for evalueringen, det en stor hjælp.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Her skal du have ros, for du er netop særligt god til at svare på alle kommentarer du får. Det har jeg lagt mærke til, og det synes jeg er nice. Jeg faldt selv over en blogger på instagram, som pludselig reklamerede med de her mobilcovers. Mobilcovers, virkelig? Jeg er ikke stor på instagram, men havde alligevel fået en standard kædebrevsagtig besked, om jeg ville reklamere for noget sportstøj. Der gik ikke længe, før jeg så, at mange i min omgangskreds gik i tøjet. Nemme reklamerotter hele bundtet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Tusind tak, det er jeg sgu glad for, at du synes. Heldigvis synes jeg også, at det er totalt hyggeligt. 😊
      Nemlig! Det ER jo god reklame, jeg hopper selv i meget af det, og det ved virksomhederne udmærket godt efterhånden. Derfor bliver det også bre stadig vigtigere, at bloggere har egen integritet for øje, når de går med på samarbejder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Så rigtigt – hvert eneste punkt! Vi gider ikke over-sponsorerede blogs, og hvis du kun er i det for pengene, er der nemmere måder at skaffe dem på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hahaha! Nemme penge? Det vil jeg gerne høre om. Hvordan? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påske, din bitch