Lorten, der bliver ved med at give

---

… men kunne ligeså vel være navngivet: det sure, de søde, og noget om lort. 

De sidste par uger har jeg leget lidt med tanken om at blive AmagerAktivist, for det er sådan med Amager, eller i hvert fald Sundby, hvor jeg bor, at en stor del af befolkningen er en flok inkompetente mennesker, som har besluttet sig for at holde hund. Jeg forstår dem godt. Hunde er mega nice. Men når de skider, hundene altså, skal man samle lorten op. Ellers er man ikke kvalificeret til at være hundeejer. Der er så absurd mange hundelorte og hundelorteposer på fortovene, at det er lidt som at lege Jorden er Giftig – bare i lorte-edition. Det ville jeg gøre noget ved, hvormed AmagerAktivist kommer ind i billedet. Da jeg i aftes kom hjem og stillede min taske fra mig, havde jeg noget brunt på fingrene. Først kunne jeg ikke lige huske, at jeg havde spist chokolade. Det havde jeg så heller ikke, det var bare lort; sikkert fra en sød hund ejet af et elendigt menneske.

Efter mange års problemer med at tage selfies, har ViUnge-redaktionen lært mig, at der findes en “Selfieknap” på min iPhone. Det er bare den knap, man bruger til at skrue op for lyden med; den kan man åbenbart også tage billeder med. Var I klar over det, eller er jeg bare endnu mere teknisk inkompetent, end jeg gik og troede?

I sidste uge fik jeg en venneanmodning af Nils Pinborg på Facebook. 2 minutter efter var den væk igen. Man (=jeg) ville ellers mene, at en mand som ham nødvendigvis måtte have superjordiske stalking-skills. Åbenbart ikke.

For efterhånden længe siden var jeg i biografen og se en virkelig dårlig film. Ved I hvem, der også var i biografen? Lisa Lents og hele hendes Miss Danmark-entourage. Som jeg ser det, kan man opsummere et passende biograf-outfit med ordene ‘alt i jogging’, og jeg kan nu konstatere, at Lisa Lents-jam ikke har det på samme måde. Faktisk troppede de alle op i enten lårkort eller balkjole, stiletter og det dersens diskrete Miss Danmark-silkebånd, man har hængende over halsen. Da filmen var slut, og de fleste øvrige filmtilskuere var taget fra Palads, stod de på balkonen, nægtede at flytte sig, hvilket stort set umuliggjorde, at menigmænd kunne passere noget som helst. Det gjaldt også en biografmedarbejder, som vist egentlig bare prøvede at passe sit arbejde, og da vedkommende uheldigvis kom til at skubbe til Lisa Lents, lavede hun et move, som var en fodboldspiller værdigt; hun kastede sig dramatisk bagud og vendte sig forarget mod en af de andre Miss Danmark-ansatte, mens hendes mund formede ordet ‘KÆLLING’, hvorefter de stod og trash talkede den pågældende biografmedarbejder. Sååå… hvis I skulle være i tvivl, så er det der ‘hvis man er Miss Danmark, er man et sødt og godt menneske’-mantra, de konstant blabber om, givetvis noget bullshit. Men.. det var I nok ikke i tvivl om.

Mit mest nærværende problem de sidste par uger har været, at jeg konstant har haft lidt dårlig mave. Faktisk har jeg på flere gåture været totalt tæt på at lave i bukserne, og jeg har (nærmest bogstaveligt) været helt ude og skide over, hvad fanden det var, der pinte min stakkels mave i så foruroligende grad. Nu har jeg så erfaret, at de lækre havregrynscookies, jeg har gået og snacket hjerteligt af, foruden havregryn primært indeholder kostfiberen oligofruktose, og dét, mine venner, svarer for min mave cirka til et shot bestående af Magnesia og hørfrø.

—-

Jeg har taget mig en forlænget weekend i Aarhus, og den er desværre ved at være slut nu. I går aftes var jeg inviteret hjem til min ekskæreste, som stadig bor i den lejlighed, han lige var flyttet ind, da vi slog op. På cirka samme tidpunkt gav jeg ham min elskede sofa, og den står der sgu stadigvæk! Faktisk fik jeg forsikring om, at hvis jeg ender som hjemløs til sommer, er jeg velkommen til at rykke ind på den igen. Se, det hele skal nok løse sig.

hilsen hende, der stadig ikke ved, hvor i landet hun skal bo, når praktikken er slut

ps. de våde pletter er bare vand og Ajax. Påstod han.