10 ting om Karoline – forfattet af hendes mor

 

Eftersom det er Mors Dag, og der ikke rigtigt er noget nyt under mor-solen, og det jo gerne skal handle lidt om mødre, har jeg fået min mor til tasterne. Ikke for at forklare sig, men for at fortælle endnu mere om.. mig! 😀

• Som 17-årig satte hun en seddel op på køleskabet med argumenter for, hvorfor hun skulle have en tatovering: Dygtig i skolen, altid lavede sine afleveringer, passede sit fritidsarbejde og aldrig hjemme – ergo ikke til besvær.
  (Glæden ved at blive myndig.)

• Da familien kom ind for at se deres nyfødte lillesøster (barn nummer 4) udbrød den 5-årige Karoline ”hvornår skal vi have en mere?” Hun må være meget glad for at være storesøster.
  (Sandt. Det er meget værre at være lillesøster.)

• Når Karoline var til børnefødselsdag hos klassekammerater, roste de andre forældre hende altid. Hun blev som den eneste siddende ved bordet og spiste stille og roligt sin mad færdig, og gerne en ekstra portion, mens de andre børn drønede rundt.
  (Det droppede jeg så senere hen.)

• Hun øvede meget grundigt med Hugo, vores engelske bulldog, så han lærte at give high five og åbne døre.
  (Hvor sidstnævnte desværre gav bagslag, eftersom den forbandede køter kom rendende ind på mit værelse i tide og utide.)

• Karoline tager gerne imod en udfordring. Hun gik rundt og sang Santa Lucia-sangen. Jeg spurgte hende, hvordan den var på tysk. Hun forsvandt ind på værelset og kom først ud, da hun havde oversat den og kunne synge den på tysk.
  (Det ér også et forbandet dejligt sprog.)

• Hun kan få de sureste tæer, jeg kender til.
  (Jeg har så fundet ud af sidenhen, at jeg er godt hjulpet ved at bruge strømper.)

• Som baby var Karoline ret tyk – på den gode måde (haha, tak mor). Hun var også ret energibesparende. Når man satte hende ned, legede hun kun med det legetøj, der var inden for rækkevidde. Kunne hun ikke nå det, var det ikke interessant. Hun blev også sat i træning, for når man lagde hende på maven kunne hun ikke løfte hovedet – lidt pinligt i mødregruppen, så der blev dømt træningslejr, og det hjalp ret hurtigt.

• Karoline spillede pigefodbold i Lyseng. Her havde hun det suverænt hårdeste højrebensskud i hele pigeafdelingen. Hun var samtidig en forrygende forsvarsspiller og de andre pigers fædre kom ofte hen og sagde ”Hvor er det godt, Karoline spiller i forsvaret i dag, så er vi meget mere rolige.”
  (Dén her overrasker mig lidt … jeg husker mig selv som værende en kende energibesparende – også på grønsværen.)

• Hun nægter at parkere, når hun en sjælden gang kører bil – siger, hun aldrig har lært det.
  (Og det er sandt. Efter 8 år med kørekort har jeg stadig min første parallelparkering til gode.)

• Hun er pedantisk mht. grammatik, og retter altid, hvis jeg har lavet en fejl – selv i en sms eller messenger-besked.
  (Jeg er også pedantisk i forhold til uberettiget kritik. Min mor sætter seriøst ikke engang spørgsmålstegn efter spørgsmål.)