For nogle måneder siden blev jeg presset til at lave et CV (mit eget), for den slags er åbenbart en
Se næste indlæg >
Ammestop kan gøre ondt
tak for frisuren, mutterfix
Uden at kunne verificere dets sandhedsværdi husker jeg ikke mig selv som værende et specielt bekymret barn.
Jeg husker dog, at der var én ting, der bekymrede mig en del, nemlig mine brystvorter. Allerede da jeg begyndte at få et kendskab til historien om bien og blomsten – og det var altså ret tidligt – begyndte jeg at undre mig over, hvordan mine spæde spejlægs-agtige bryster nogensinde skulle være i stand til at frembringe mælk af nogen som helst art, og hvordan i alverden en ret hypotetisk fremtidsbaby skulle gribe fast om det ‘noget’, der ikke rigtigt var der.
Det siger jeg helt uden at gøre grin med min 5-årige hjerne, for bekymringen var egentlig en latent del af mig, indtil jeg som 21-årig stod sitrende hos en piercer i Sydafrika og ventede på en dom i retningen af: Beklager. Vi kan ikke spidde din brystvorte … for du har ikke nogen.
Men det gik jo fint, og sådan er der så meget. Efter i torsdags, hvor ingenting gik fint, fik jeg et klarsyn af en art. Amning. Selvfølgelig skulle vi lave en journalistisk fortælling om amning.
Fra min praktiktid kunne jeg huske nogle ammestatistikker, og jeg kom i tanke om alle de kvinder og fagfolk, jeg havde snakket med om netop det. Deres udsagn om, hvor hårdt det kan være for moderen, når hun stopper med at amme sin baby.
Eftersom jeg ikke rigtigt (dvs. slet ikke) har reel kompetence på området, kan det måske virke lidt underligt, at den slags rører mig meget. For det gør det. Derfor har vi nu besluttet os for at undersøge de forskellige grunde til at indstille amningen, og hvilke tanker det sætter i gang hos mor.
Derfor – og kun hvis I har lyst – må I hellere end gerne smutte forbi Mælk fra mor, smide en tommel op, en kommentar, en tanke, en besked, en video. Alt er velkomment, og alt er en kæmpe hjælp.
Go’ mandag derude! 🙂
Lidt sent om at få kommenteret. Jeg er ikke på face, Men håber vi svar alligevel kan hjælpe.
Ammede (desværre) kun til min søn var 6 mdr (er 20 mdr nu). Desværre fordi det var verdens bedste følelse. JEG gav ham mad, fik ham til at vokse, bare at se trygheden det kunne give ham, roen der faldt over ham. Shit det er smukt, sagde kvinden der aldrig havde planlagt at skulle have børn.
MEN jeg havde dælme frygtet tænderne ville komme. Han sugede mig til blods, og hvis ikke det var fordi le boob gav ham ro, en vanvittig følelse af nærhed, så var jeg stoppet længe inden. Kæmpede med det. Han sugede SÅ hårdt.
Så var kæmpe lettelse omend utroligt trist, da han selv valgte det fra, med ønske om mos og lidt grovere mad end mælk <3 Var mit ønske han selv sagde fra, var dog ikke nødvendigvis helt klar haha. Sig hvis du skal bruge mere info.