Daddy-o, jeg troede sgu, vi var done.

IRL-FAQ: Når håret sympatistresser med ejermanden

Velvidende at tonen herinde har været lidt manisk i et stykke tid, tillader jeg mig at dedikere et par ord til noget, jeg flere gange i løbet af en dag bliver tvunget til at forholde mig til. Nemlig mit hår.

“Gud, er du blevet klippet?” vil folket vide, og jeg forstår egentlig godt hvorfor.

Jeg er ikke blevet klippet. (Til gengæld er jeg gået fra at være platinblond til at have en gylden, beigefarvet manke, og ironisk nok er det, som om ingen andre end undertegnede har bemærket denne diskrete forandring). Når spørgsmålet falder så højfrekvent, som tilfældet er, skyldes det, at jeg i øjeblikket har 4-5 forskellige frisurer, og de skifter lidt afhængigt af dagsform, behov og hvornår jeg sidst var i bad.

For at blive klogere på sagen, og hvor det gik galt, må vi hellere spole tiden 14 år tilbage. Som 12-årig – hvis ikke lang tid før – begyndte jeg at plage min mor om at få farvet mit hår, og hun var ikke begejstret for ideen, men hun sagde, at så længe jeg selv kunne betale for mine frisørregninger, måtte jeg gøre, hvad jeg ville. Så langt så godt. Jeg fik et job som frugtpakker i SundSnack, og pludselig rullede der 2000 kroner ind på min bankkonto hver måned, og siden den dag har jeg ikke set skyggen af min naturlige hårfarve.

Fordi jeg er en idiot med ringe konsekvensberegning – altså når jeg selv er eneste offer – fik jeg for vane at skifte hårfarve en gang i kvartalet. Helst fra ultrablond til mørkebrunt eller sort. Det har betydet mange tårevædede frisørstolssituationer, hvor jeg er blevet sendt hjem med vådt hår, fordi de ikke har turdet at frisere endsige føntørre det, så elastisk og ødelagt har det været. Min damage control har imidlertid aldrig været at gå tilbage til naturella-looket. I stedet har jeg bare klippet mit hår af og har ligesom startet dekonstruktionsprocessen på ny.

Ingen er nok længere i tvivl, men jeg kan snakke i lang tid om hår. Dette var blot forhistorien. Lad os nu spole frem til mit 21-årige jeg, der bestilt en tid hos en tatovør i Berlin. Dengang havde jeg nemlig fået den fikse ide, at det kunne være herresmart, hvis jeg fik lidt blæk i mit baghoved, og det var fine and dandy, hvis jeg også blev lidt skaldet på den bekostning. I al beskedenhed endte det faktisk med at se ganske sejt ud, men ikke desto mindre var det også ret svært at vedligeholde, ligesom mit baghoved lidt ligner noget, der har ligget for meget på ryggen som spæd. Derfor besluttede jeg mig i efteråret for, at jeg nu skulle have fuld manke igen. På gensyn, dødsregalier!

 

På papiret lyder det meget simpelt: Gro dit hår ud. Men projektet har vist sig at ride mig som en mare. Den standhaftige, analytiske type har givetvis bemærket, at jeg har været en lidt presset tøs store dele af 2018, og udover mavegener og uren hud* har det også medført, at jeg endnu engang er begyndt at tabe håret.

Dette trælse fænomen kommer tydeligst til udtryk på de to øverste billeder, som jeg har valgt at kalde hhv. Pagen og Pandehåret.

Endvidere er mine lokker, hvad vi kan kalde for kemisk mishandlede, hvilket man især kan se på billedet herunder, hvor Pagen og Pandehåret på nærmest mirakuløs vis er forsvundet. På det sidste billede har jeg været ude i regnvejr og har pludselig fået noget, der grangiveligt ligner krøller.

 

M.a.o: Mit hår er komisk (grimt), og det bliver jeg selvsagt nødt til snart at gøre noget ved. I har tidligere været leveringsdygtige, hvad angår kompetente frisører, så hvis én eller anden har en gudsbenådet ide til en toptjekket frits, tager jeg imod med varme hænder.

* Også på jeres opfordring droppede jeg den der tea tree oil, mens jeg i afmagt betragtede min hud, der bare blev værre og værre. For et par uger siden så jeg et opslag på Facebook; det var skrevet af en pige, der pludselig havde fået acneudbrud, som til forveksling lignede mit eget. I kommentarsporet var der flere, som på anekdotisk vis berettede, at hun skulle sørge for at spise nikkelfattig mad, og så ville al hendes pest og plage forsvinde igen.

På listen over ting, jeg virkelig foragter, findes pseudovidenskab og bro/girl-science, men i desperation googlede jeg hurtigt fødevarer med højt indhold af nikkel, og det viser sig, at grundstof nummer 28 forekommer i rige mængder i blandt andet havregryn og bælgfrugter, som undertegnede – tadaaaa – mere eller mindre har levet af, siden jeg blev ekstrafattig og plantebaseret for et halvt års tid siden. Korrelation, mine venner.

Derfor har jeg skruet ned for gryn, bønner, kikærter og pomfritter, og det er sikkert en ren tilfældighed, men min hud er faktisk blevet pænere over de sidste par uger. Således ingen anbefaling herfra, blot en påmindelse om, at tro kan flytte bjerge, og så flytter Søren Ryge resten. Eller hvordan er det nu, den er?

14 kommentarer

  • Marie

    Fraset hvis det viser sig at du har en allergi, så er det vigtigste kostmæssigt vel at spise varieret? Lidt af det hele og ikke for meget af én ting eller fødevaregruppe?

    Og ja, prøv naturella – sundt, stærkt hår er imo så meget pænere end selv det mest professionelt farvede men slidte og mishandlede hår, uanset farven. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg spiser skam enormt varieret; udfordringen er blot, at størstedelen af vegetariske proteinkilder (medmindre man bare lever af æg) er meget nikkelholdige, så uanset hvor meget man varierer bælgfrugtsriget, er det bare ikke hammergodt. 🙁
      Hehe, true! Har bare tendens til at føle mig lidt grå, jo mere naturlig jeg ser ud, men det er en vigtig pointe! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh jeg kender godt det med at være gået lidt for friskt til afblegningen. Det er uden tvivl den største synder, så mit råd ville være at få klippet en moderigtig page (høhø). Så meget af som muligt – som du kan leve med selvfølgelig – så dit hår ikke fortsætter med at spalte/knække langt op ad strået. Og derefter kun blive farvet hos frisøren med reflekser fremfor helfarve, så du kan styre, hvor slidt dit hår bliver. Det vil selvfølgelig blive et mere ‘naturella’ look 🙂

    Andre tips fra en som selv har kæmpet med slidt/bearbejdet hår: (beklager hvis jeg kommer til at give uopfordret gode råd. Du sorterer selvfølgelig bare).

    1. Hårkur ved hver vask. Jeg bruger en med oliven fra Garnier til 25 kr. i Normal. Det kunne helt sikkert godt være mere luksuriøst, men mit meget kraftige hår kræver næsten en kvart krukke pr. vask.

    2. En god leave-in kur i spidserne f.eks. Treatment 1 fra Purely Professional. Eller kokosolie over natten.

    3. Kosttilskud med f.eks. zink, biotin og B12. Og så tror jeg også, at fiskeolie har en god effekt. Jeg har en fra Nordic Naturals som er af høj kvalitet.

    Jeg sender god hårkarma din vej <3
    Jeg kæmper selv lidt med at gå væk fra det lyse, da jeg klart føler mig mest 'lækker' med lyse lokker. Desværre knækker mit hår helt vildt, selvom jeg altid får farven lagt som reflekser hos frisøren. Nu har jeg dog ikke farvet hår i over et år, da jeg er gravid, og min naturlige farve er egentlig fin (who knew). Så nu overvejer jeg et lidt mørkere karamel-look. A la Mathilde Gøhler hvis man må få hendes slangekrøller og lange stænger med i købet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Moderigtig og supersmart er bare to begreber, der går hånd i hånd, haha. <3
      Men ja, det er jo sandt nok. Afblegning er desværre en kælling på cirka alle parametre. Hvor ville jeg ønske, at jeg ikke diggede det hvide look så meget. Mange ting ville være så meget simplere (og billigere og mindre besværligt!)

      1. TAAAAK for alle dine råd, de lyder så fornuftige. Jeg har i øvrigt sjældent noget imod gode råd, så du skyder altid bare løs. De kommer jo fra et godt sted. 🙂

      2. ER DU GRAVID? Kæmpe kæmpe kæmpe tillykke, hvor gør det mig glad at høre!

      Karamellooket er også for lækkert, og det er jeg sikker på, du også er – slangekrøller og lange stænger eller ej. Kæmpe god (hår)karma herfra også. <3 Og tak!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja Hou Alberdi

    Hej,
    Kort info: Man kan med en forholdsvis simpel priktest få tjekket om man har nikkelallergi af fødevarevarianten. Jeg havde den ondeste akne i årevis, indtil jeg fik nikkelallergi konstateret, og det gik væk på en uge, da jeg fik at vide hvad jeg ikke skulle spise. Men der findes nikkel i utroligt mange ting, og nogen gange er det nærmest hemmeligt. F.eks. er soya en bælgfrugt, og der bruges soyaelicitin i vildt mange ting som konserveringsmiddel. Så hvis du har mistanke om nikkel, kan det kun betale sig at blive tjekket. Hvis du har det, lærer du nok at leve uden f.eks. chokolade (som er smækfyldt med nikkel) – til gengæld får du din fine hud tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Megagod info til gengæld! Tak for det! 🙂
      Jeg får bestilt sådan en priktest/lægetid, og så krydser jeg fingre for det bedste (whatever that is). Har godt læst lidt op på chokoladeaspektet, men så har jeg fortrængt det igen. Seriøst. Som jeg har det lige nu, kan jeg ikke klare mig uden chokolade. Du må give et godt fif til at komme igennem det, hvis det nu er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Naja Hou Alberdi

      Jeg beklager. Der er kun en vej, og den er kedelig. Jeg brugte et par år på nærmest kun at spise chips (Jeg levede så også af chokolade og rødvin før) (Og rødvin er også no go) men eftersom jeg er virkeligt forfængelig og min hud var virkeligt grim var det faktisk ikke svært at lade være. Det var upraktisk og besværligt at omtænke al sin mad, men jeg var topmotiveret. Nu er jeg rigtig god til cremant og rosé og spiser kun sjældent chokolade. Jeg kan godt spise lidt, men jeg får ret hurtigt store sår i munden af det, og så er det nemt at lade være. Det er ikke en naturlig grundtilstand at leve uden chokolade, rødvin, soya og nødder. Men bedre end så grim en hud, oppustethed og vand i kroppen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      “Det er ikke en naturlig grundtilstand at leve uden chokolade, rødvin, soya og nødder.” Det er virkelig sjovt sagt, og det er så forbandet sandt. Tre af dem er jo mine yndlingsting i denne verden (gæt selv hvilke!)
      Det giver hundrede procent mening, og jeg ville lige nu ønske, at jeg var mere ligesom dig – i hvert fald hvad det angår. Sejt lavet! Og hvor er det fedt, at det har hjulpet så godt. Tak for det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Jeg anede intet om sammenhængen mellem nikkelallergi og akne. Jeg har døjet med dårlig hud i lange perioder af mit liv, og jeg har nikkelallergi. Tak for info – nu vil jeg se nærmere på min kost. Gad vide hvorfor min hudlæge, som fik mig testet for nikkelallergi i sin tid, aldrig fortalte om sammenhængen… Hun sagde bare til mit dengang 14-årige jeg, at jeg skulle gå i solarium og spise p-piller for min akne.. åh yes..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jamen solarium og p-piller KAN jo rent faktisk have en ganske udmærket effekt på uren hud. Det erfarede jeg i hvert fald i mine teenageår … om det er en specielt hensigtmæssig måde at få bugt med bumser, er imidlertid mere tvivlsomt. Det råd, du har fået, vidner lidt om en anden tid, og hvor er det godt, nogle ting har ændret sig siden da. 🙂
      Hvad angår den manglende oplysning om sammenhæng bliver jeg nødt til at antage, at vi ikke véd det med sikkerhed. Jeg har ikke ledt længe, men jeg er stadig ikke stødt på lige den forskning, der stadfæster nikkel/fødevare/bumse-sammenhængen. Håber, du finder ud af det med lægen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ja klart det vidner om en anden tid, jeg er 34. Men solarium gør kun huden mørkere, kamuflerer uren hud så at sige, men afhjælper ingenting. Og med hensyn til p-piller så ville jeg ønske, at læger sommetider så på kroppe som involveret i andre relationer end kun biologiske, for der er immervæk ikke kun én (eller to) effekter af p-piller. Det er dog en anden diskussion. I øvrigt har jeg ikke været hos den hudlæge siden, jeg fandt en bedre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Fornuftigt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er nok ikke bekendt med den afart af Murphy’s lov, der har med hårrelaterede blogindlæg at gøre? Så snart man har præsteret sit første indlæg om hår, vil masser af googlende, hårfortvivlede blive henvist til dit site. For 7-8 år siden begik jeg en sarkastisk klumme om de frisurer, ældre kvinder kommer hjem fra frisøren med, siden da har søgeordet “hår” ligget i toppen af dem, der fører til min blog, der ved den søde grød ikke handler ret meget om det, der gror oven på hovedet.

    Nå, men tilbage til dit problem: Jeg tror simpelthen, du må prøve at overvinde din modvilje mod Naturella, for alt det der blegen og farven er altså ikke _venligt_ og man skal være venlig ved sig selv!

    Skulle det naturlige look være helt umuligt, jamen så man købe en bøllehat. Eller noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HAH HAHAHA det er sjovt. 😀 Jeg tror på Murphys Lov i alle henseender, så selvfølgelig gør den sig også gældende her. Umiddelbart tænker jeg dog, at den i dit tilfælde må være kombineret med en ubevidst optimal CEO-optimering på netop ‘hår’. Men hvad véd jeg.

      Bøllehat. bøllehat! Fandme en fed idé…. det er lige før, jeg hellere vil gå med bøllehat resten af mine dage end at føle mig som en afdanket mus. Fedt tip!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Daddy-o, jeg troede sgu, vi var done.