Den overbegejstrede fitnessblogger i mig, som ikke kan få lov til at shine.

Tegn & Snit.

kat

Jeg følte mig ret skarp og sjov, da der forleden var en, der belærende og ret unødvendigt bemærkede over for mig, at “Nietzche altså var død”. Mit svar var: “Det véd jeg. Han ligger begravet ved siden af Gud” (I er velkomne til at låne vittigheden ved passende anledning). Den kommentar faldt for længe siden, og det er omtrent lige så lang tid siden, jeg både følte mig skarp og munter.

Som jeg er blevet ældre og klogere, er jeg også begyndt at tro mere og mere på Universet. Nogle gange kalder jeg også universet for Gud. Jeg er sikker på, at det har en bevidsthed og en vilje (i virkeligheden meget nietzschesk), og med det følger også, at der er ting, jeg ikke har indflydelse på, og der er ting, som skal ske, selv om jeg helst var fri for dem. På samme måde tror jeg også på tegn, og det måtte nødvendigvis være et tegn, at en meget flink kvinde, jeg passerede ved Voldene i dag, bedyrede, at hun elskede min blog. Det er meget lang tid siden, jeg har været ude for det, og jeg havde glemt, hvordan det føltes. Kun meget kort tid efter skrev en anden kvinde til mig, at hun var glad for at se, at jeg stadig var her (jeg havde givet livstegn på Instagram for første gang i meget lang tid). Det kunne ikke være tilfældigt, tænkte jeg.

De sidste par måneder har jeg slet ikke skrevet. Overhovedet ikke. Hverken på børnebogen, bloggen, bachelorprojektet eller novellesamlingen. Det er ikke engang den dårlige samvittighed, der fylder mest. Det er den nagende følelse af, at jeg, forsømmer noget, der er fuldstændig vitalt for mig. Sagen er bare, at det er så forbandet hårdt at skrive, når jeg er ked af det.

Den her weekend har jeg klaret i tungsind. For en måneds tid siden skrev jeg under på en kontrakt med Vi Unge som skrivende journalist på bladet. Kontrakten gælder til oktober 2020. Jeg begyndte på redaktionen allerede dagen efter, jeg blev færdiguddannet, og selv om det er relativt kort tid siden, begyndte jeg meget hurtigt at holde af de andre piger, jeg delte kontor og arbejdsplads med. Jeg begyndte også meget hurtigt at forstå, hvor vigtigt arbejdet er. Men i torsdags skete der det, vi med mavepine og søvnløse nætter havde ventet på alt for længe: Aller eksekverede den fyringsrunde, de varslede for en evighed siden. Resultatet blev en halveret redaktion og en hel masse andet, jeg desværre ikke kan sige så meget om lige nu. Jeg har fået lov til at blive, men jeg har svært ved at glæde mig over det faktum lige nu, fordi jeg er så ked af, at det ikke blev sådan for alle. De sidste par dage har været helt surrealistiske. Jeg har skræmt mig selv, fordi jeg ikke vidste, at jeg kunne græde så meget, for jeg har aldrig nogensinde prøvet at græde så meget før.

På onsdag skal jeg have et keglesnit, så tingene er måske også lidt svære at skille ad. Jeg er jo sådan en skovl, der har undgået de rutinemæssige celleskrab, vi allervenligst bliver indkaldt til, når vi fylder 23. Så jeg tænkte, at nu hvor jeg var blevet 27, kunne jeg nok ikke negligere mit helbred på den måde længere. Nu skulle jeg være voksen og ansvarsfuld, véd I nok. Så jeg bestilte en tid hos min læge, og jeg tænkte, at alt selvfølgelig var fint, men så gik der 10 dage, og en onsdag eftermiddag fik jeg beskeden over Lægeintranettet, hvor der stod, at de havde fundet noget i min prøve, de lige blev nødt til at snakke med mig om. Beklageligvis var lægehuset lukket det tidspunkt på dagen, så jeg kunne ikke ringe til dem og få svar, hvilket efterlod mig i en instant fatalistisk overbevisning om, at jeg nok skulle dø snart. (Det er vist i øvrigt ikke en unormal tanke, når man får den besked, vel?). Jeg græd, drak rødvin og fik fat på min læge næste dag. Dagen derefter fik jeg en tid hos verdens sødeste gynækolog på Amager, og hun scannede mig og tog biopsier, og hun fortalte mig, at jeg ikke skulle dø. Bortset fra nogle formodede celleforandringer så alting fint ud. (Det var faktisk lidt nogle hårde dage. Jeg fik også hevet noget af min kæbeknogle ud, jeg skulle til Krakow, holde fødselsdag og fik influenza). Nå, men … svarene på prøverne fik jeg i forrige uge, og de var desværre, som hun havde forberedt mig på. Jeg er rolig, nogle andre har styr på mig, og jeg véd, at der er mange kvinder, som hver dag får et keglesnit. Så hvis I er nogle, der læser med, som har prøvet det samme, vil jeg rigtig gerne høre, hvordan I havde det bagefter. Hvordan havde I det dagene efter, hvor meget kunne I lave? Var I kede af det?

Undskyld, at det her lidt er noget rod. Jeg er selv lidt et rod. Men forhåbentlig er jeg ved at være tilbage.

51 kommentarer

  • Hold da op, du skriver godt! Virkelig spændende læsning, og sjov intro med Nietzche og Gud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria R

    Karoline, vil du ikke dele navnet på din gynækolog (de gode hænger ikke på træerne)? Evt. på mail.

    Kram fra M

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det kan du tro! Alle fortjener at have en gynækolog som hende. Jeg håber, at det er okay, at jeg skriver hendes navn her; så er der måske flere, der kan gøre brug af det. Hendes navn er Helle Kirkeby, og hun har praksis ude ved Femøren. Jeg skylder hende 90 procent af min sindsro! 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria R

      Tak K 😚
      P.S. Har du set, at Andrea fra Beverly Hills 90210 er med i Bagedysten i år? Hæ.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Altid :-*
      Åh gud, der var den! TAK TAK TAK, jeg kunne simpelthen ikke selv sætte navn på! Det er perfekt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Æv. Stakkels dig! Hvis det kan være til nogen trøst, så var mit keglesnit virkelig ingenting at frygte. Verdens sødeste gynækolog viste mig det instrument han brugte til celleskrabet kontra det han bruger til keglesnittet – de er stort set ens! Kun en lillebitte størrelsesforskel (og jeg mener lille. Vi taler millimeter). Keglesnittet var altså ikke stort værre end selve celleskrabet, og jeg havde kun lidt menstruationslignende smerter samme dag, der kunne tages med Panodil.
    Mht det psykiske var jeg ikke ramt af det overhovedet. Det havde nok igen noget at gøre med verdens sødeste gynækolog: da han sendte mig svar på celleskrabet startede han beskeden med “Gode nyheder! Du har ikke kræft. Men du har lidt forstørrede cellekerner, derfor skal du have foretaget et keglesnit” (citeret frit fra hukommelsen, det er trods alt halvandet år siden). Pøj pøj med det og masser af kærlighed til dig ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh, hvor er jeg glad for at høre, at der findes flere slags af den gynækologer! Nu hvor jeg selv har stiftet bekendtskab med en, er det gået op for mig, at oplevelsen 100 procent afhang af hende. Det er virkelig et stort (måske også urimeligt) ansvar at have på skuldrene, men det er fandme ægte.
      Det er en trøst … også at læse her bagefter, hvor det hele – rigtignok – gik fint og uden komplikationer. Jeg er glad for at høre, at det gik for samme måde med dig. Jeg håber, at det hele ser ud (og føles!) som det skal i dag. Tusind tak – kærlighed tilbage! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er jo et barn, og har derfor ingen erfaringer med keglesnit, og jeg ved godt, at det var i går, men jeg donerer meget gerne alle de “FUCK”-eksklamationer, du overhovedet skal bruge. Donationen virker også retroaktivt. Jeg håber så inderligt, at det er veloverstået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er veloverstået. Ish. 🙂 Det gør mere naller nu, end det gjorde at ligge på briksen og få brændt to centimeter kød ud af skeden. Det kan man så tænke lidt over (eller lade være). Moderne medicin er sgu forunderligt. Og hey, mit kære lille barn: Tusind tak. Det er dejligt at læse fra dig det ene og det andet sted. Og husk at følge de rutinemæssige celleskrab! Kh en Næsten Voksen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg fandeme glad for at høre!
      Jeg har faktisk for nøjagtigt tre uger siden fået foretaget det første, så på den måde er der styr på et eller andet.
      Kommer med garanti til at tænke over det med hvorfor det gør mere ondt bagefter. Er meget fascineret over det med gazen også.
      Det var oprigtigt lærerigt at læse både din tekst og kommentarerne, faktisk. Ønsker dig noget med en masse liggen ned og laven ingenting på den restituerende måde!
      Er så uendeligt glad for, at du læser med. Vi (og vores kroppe) kan altså noget.
      Vh en, der endnu ikke er voksen nok til at skrive en kommentar, der hænger sammen hele vejen igennem <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Den gav megagod mening, og jeg har tænkt på dig hele dagen. <3 Du gav mig seriøse kuldegysninger, og jeg kan ikke slippe dig igen. Jeg dropper nok med nogle flere ord i din retning lige om snart. Alt godt, du. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det betyder helt umanerligt meget. Virkelig tak. Jeg håber ikke, at jeg holder dig vågen om natten, men at sidde lidt i dig kan jeg ikke sige nej til (ad). Vil altid tage imod flere ord fra dig med tusinde kyshænder (og flere cheesy ting).
      Alt godt til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg kan ikke skrive noget, der ikke er blevet skrevet før. Jeg synes, du bliver sendt ud i ret mange maveknusere, flere end de fleste. Jeg synes det er dødhamrende uretfærdigt på dine vegne. Jeg synes, til gengæld, at det er en gave, at du trods alt stadigvæk kan mærke dig selv i den grad og udtrykke dig selv i det omfang, du gør. Nogen lever af at skrive, andre lever med det. Jeg synes på ingen måde, det du skriver er noget rod. Jeg synes det er meget beskrivende for den situation, du er i. Og forfanden hvor kræver det skriftligt snilde at kunne det, du kan med ord. <3 Jeg sender dig verdens største kram, varmeste tanker og krydsede finger. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal klare denne her. Også selvom jeg ville ønske for dig, at der ikke altid var noget nyt der skulle klares. Mærk dig selv. Også når det gør ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh, S <3 Hej med dig. <3
      Jeg læste din kommentar første gang for et par dage siden, og så har jeg læst den en del gange siden da. Den har virkelig fået mig til at tænke – især over det der med maveknusere, og hvor mange af den slags, der egentlig skal til, før man kan snakke om 'flere end de fleste'. For det er en følelse, jeg ret ofte har haft, især her i det voksne liv, men det virker også bare lidt stenet at være den, der lægger ud. Jeg er så glad for, at du ikke synes, at det er noget rod (det er jeg nemlig indvendigt, så det er altid noget, at det ikke skinner for meget igennem). Er så glad for, at du skrev, og jeg er så glad for de ting, du skriver. Tænker ofte på dig. Tusind tak. Kun kærlighed og gigantiske kram herfra <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pilla

    Jeg fik et keglesnit i 2012. Følte ikke at det var specielt slemt, andet end at det blødte. Psykisk vsr jeg heldigvis ikke så påvirket.
    Og mht graviditet og fødsel osv, så er det vist først når man har fået 2 at der er nogle hensyn der skal tages. Jeg har siden fået 3 unger og ingen af gangene har der været hverken problemer, fokus på eller spørgsmål om mit keglesnit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er jeg fandme glad for at høre – med børnene, that is. <3 Det gør mig glad at høre. Tak for det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LP

    Sikke et sammensurium – øv! Har ikke selv prøvet et sådan snit, men har hørt om en del, og det lyder som om det er no big deal. Knus og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det håber jeg, at det er. No big deal, altså. Hvad der sker i hovedet er måske en anden sag, men uanset hvad så går det. <3 Ægte samsurium, indeed! Pissegodt ord i øvrigt. Tak for det og knus igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh du <3 Tak fordi du deler det svære også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Kære Karoline
    Du skal ikke være nervøs for keglesnittet – jeg har fået et for 8 år siden, og på selv dagen var jeg lidt øm og lå på sofaen, men næste dag var jeg på arbejde igen, uden at have nogle gener. Pøj pøj med det- det skal nok gå så fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Tak, fordi du giver dig tid til at skrive, Nana. Det sætter jeg stor pris på. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Næææ hvor blev jeg glad, da jeg så der var nyt fra dig og bagefter helt trist, shit en hård tid du er midt i, jeg ville ønske jeg kunne hjælp dig på nogen måde <3 Jeg sender dig mine bedste tanker, et mentalt kæmpe knus og håber det bliver bedre.
    Du skriver med en fantastisk oprigtighed,og jeg er glad for at have fundet din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Du skulle bare vide, hvor meget det i virkeligheden hjælper at læse sådan en besked, Louise. Det gør mig virkelig glad, smigret og rolig. Og du må ikke være trist på mine vegne – det hele skal nok løse sig. <3 Tak for det og de søde ord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    Blev så glad, da jeg så dit skriv. Blev ked, da jeg ikke bryder om, du er ked af det. Blev glad igen, da du skrev, du havde været til lægen OG godt, celleforandringerne er blevet opdaget og der kan gøres noget.
    Jeg har ikke selv fået fortaget indgrebet, men kender mange der har, helt problemfrit og uden gener – gode resultater efterfølgende.
    Tanker og knus til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er altid så trygt at høre fra dig. Tusind tak, du. <3 Jeg har lyst til at skrive det samme, som jeg lige svarede Louise: Du skal ikke være ked af det over mig! Det hele løser sig – problemfrit og uden gener. 😉 Jeg håber, at du og hele banden har det dejligt. Store kram retur!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • NH

    Åhh hvor dejligt at høre fra dig! Dog lyder det virkelig også som om du kunne bruge en krammer ❤️ Jeg fik keglesnit I foråret og skal til opfølgning i næste uge. Jeg synes jeg var mere ramt både fysisk og psykisk end jeg lige havde forestillet mig. Jeg havde en sygedag efter snittet: det var rigtig rart at have lidt ro til at fordøje. De følgende tog jeg den virkelig også med ro, da jeg oplevede en stor ‘træthed’ i underlivet og jeg øvede mig meget i at mærke mine behov – absolut ikke en af mine spidskompetencer. Jeg var tilbage til crossfit efter en uge.
    Håber du kan bruge dette til noget. Stort knus, kærlighed og god karma; det skal nok blive godt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg kan bruge det til MEGAMEGET (‘mega’ er sådan et ord, der har sneget sig voldsomt ind i mit ordforråd sammen med Vi Unge, sorry! Det er godt ment!) Især bider jeg mærke i, at du var tilbage i din box efter en uge – jeg har fået at vide, at jeg ikke må træne i TO UGER, og jeg har hele tiden tænkt, at det måske var lidt voldsomt længe … nu er jeg fristet til at følge din fremgangsmåde. 🙂
      Tusind tak for det hele – det er så dejligt, at du og de andre skriver. Virkelig. Og jeg håber, at du selv har fået kram og hjælp i hobevis, mens det hele er stået på. Kæmpe held og lykke med opfølgningen i næste uge – jeg krydser fingre for, at det hele er, som det skal være. <3 Stort knus, karma og kærlighed tilbage til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • NH

      Rundstyk, Karoline: jeg fik skrevet forkert, der gik ganske rigtigt to uger, før jeg løftede tungt/fik pulsen op. Og det var sgu hårdt, når man er vant til et ret højt dagligt aktivitetsniveau. Jeg havde dog en følelse af/kunne mærke, at der er en grund til de siger to uger, hvorfor jeg overholdt det. Så undskyld jeg ikke kan underbygge din hurtigere tilbagevenden til xfit 🤪🤦‍♀️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ååeh 😫😫 jeg havde allerede meldt mig på WOD den 14. oktober – den så bare lidt sjov ud, men det sender jeg en hvid pind efter nu! Tough life! Tak for korrigeringen, jeg retter mig efter den. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg håber snart universet viser sig fra en noget bedre side overfor dig <3
    Jeg har ofte været herinde for at se, om du har skrevet nyt siden sidst, for dine ord er altid så gribende, skarpe, inspirerende og rørende. Så jeg blev lige så glad fordi du har udgivet nyt – men trist over at du har været ked af det. Jeg håber alt det bedste for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hehe, det håber jeg også – og jeg tænker, at det faktisk plejer at komme meget i svingninger … nogle større end andre, men det skal nok blive bedre nu. Måske fordi jeg er lidt sensitiv for tiden, satte din besked gang i noget inde bag mine øjne. Det gør mig så ubeskriveligt glad at læse den slags. Så tusind tak til dig og for det hele. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Kære Karoline.

    Jeg blev også rigtig skræmt da jeg fik beskeden om at der var celleforandringer! Jeg tænker at det er helt normalt 🤗

    Jeg fik efterfølgende lavet keglesnit og det hele gik så fint. Det gjorde hverken ondt under operationen eller efter. Jeg lå på sofaen resten af dagen, men det var også det.

    Det skal nok gå rigtig fint ❤️☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Kære Katja! TAK for det – alt, du beskriver, beroliger mig rigtig meget, og det er så dejligt. <3 Jeg håber, at alt er, som det skal være i dag, og at du er kommet dig helt oven på det. 🙂 Stort kram og tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har fået keglesnit – flere endda. Jeg ved virkelig virkelig meget om det, har studeret alt om dem næsten.

    Vil du skrive mig en mail evt? Kan du se den?

    Det skal nok gå

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh, Louise <3 Tusind tak! Jeg har din mail – og gemmer den!
      Håber, du er okay i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det er jeg 🙂

      Det skal nok gå så fint med keglesnittet. Det er træls at blive stukket, skåret osv, selvom det ikke gør ondt eller noget – kun når man bliver bedøvet. og der er da mange ting jeg hellere ville bruge min tid på. Du skal bare hjem og se serier. Og det er også ok, hvis du ikke har lyst til at tage på arbejde dagen efter:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Godt at høre. 🙂
      Og tak … du havde ret. Det var helt igennem overskueligt, og jeg har aldrig brugt så meget tid i min lejlighed, som jeg har gjort de her dage. Det er faktisk helt okay. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det er jeg 🙂

      Krydser fingre for at du ligger på sofaen i dag og ser serier. Og det er helt ok også at gøre det i morgen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Dejligt at læse noget fra dig igen 🙂
    Jeg fik konstateret celleforandringer for en del år siden. Først forsøgte de at fryse celleforandringerne væk, og det gjorde så pisse ondt. Og det var jo selvfølgelig ikke nok. Så nogle måneder senere havde jeg stadig celleforandringer og blev indkaldt til et keglesnit. Det gik fint, det værste var vist kvalmen bagefter som følge af narkosen. Ingen sex indtil det var helet (nogle uger måske) men det tog jeg som en fordel dengang… Jeg havde en kedelig kæreste jeg ikke gad dyrke sex med 😉 Jeg husker ikke jeg var sengeliggende, måske kun den første dag?
    Der har ikke været noget siden, men man skal lige huske, at sige man har fået keglesnit hvis man en dag bliver gravid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er sødt skrevet – tak, Line. 🙂
      Frosset væk? Argh, sheit. Det lyder bare overhovedet ikke som noget, ens underliv skal udsættes for. WTF! Jeg tror (uden overhovedet at være sikker), at man er gået væk fra den metode i dag. Jeg er heller ikke blevet tilbudt fuld narkose, så den del slipper jeg forhåbentligvis også for.
      Og speaking of universet: Måske prøvede det bare at hjælpe dig lidt dengang! Sådan tænker jeg i hvert fald selv om min situation lige nu … at det må gøre godt for et eller andet. Tak igen, fordi du skrev. Det betyder rigtig meget – og det gør mig glad, at der ikke har været noget siden dengang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh så fine ord ❤️ Og jeg forstår godt tungsindet, det skal der også være plads til (og vejret har ligesom joinet stemningen.) Har du nogle, der kan give dig en krammer? Jeg er stadig glad for, at du er her, selvom temaet er tungt! Tak for dig og dine ord, jeg tænker du negler det keglesnit i en ruf og så skinner solen igen på din vej, før du får set dig om (oktober skulle blive kold, men lad os da håbe det er med frostklare dage både udenfor og i sind/krop!) De kærligste tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg har sgu lyst til at sige det samme om dine <3 Så mange gange tak, Line. Det er pissedejligt at blive mødt med sådan en forståelse … især fordi jeg er ved at slå mig selv over mine tastaturfingre, når jeg gang på gang lukker så meget tungsind ud. Jeg har heldigvis snart nogle, der kan kramme mig, og så håber jeg, at du har hørt rigtigt, hvad vejrudsigten angår (eller at DMI i hvert fald får ret, for en gangs skyld …) for det ville være en væsentlig trøst, hvis himlen snart klarede lidt op, og solen fandt frem igen. Tak igen og kærlige tanker tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil da gerne fortælle dig om mit keglesnit. Jeg var ikke bange for at dø, jo måske kun lidt af skam. Jeg var nemlig allermest bange for at jeg havde en klam kønssygdom, ikke så meget det der med celleforandringer. Virkelig dumt at tænke sådan, men det gjorde nok at mine dommedagstanker ikke rigtigt fik rodfæstet sig. Så jeg fik foretaget mit keglesnit en eftermiddag efter arbejde og brugte det som undskyldning for at tage hjem og lægge mig på sofaen med chokolade resten af aftenen. Dagen efter var jeg på arbejde igen. Jeg husker ikke at jeg var mærket af “operationen” i øvrigt. Men jeg husker fascinationen, da jeg skulle fjerne gazen! Flere meter gaze trukket ud af skrævet! Syret oplevelse.
    Nå men jeg ville egentlig bare sige pøj pøj og det skal nok gå. Jeg fik mit keglesnit for ca 10 år siden, og jeg går til de regelmæssige undersøgelser, og der har ikke været noget siden. Det skal nok gå alt sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HA HA! Åh, den gaze! Den har jeg det også for vildt over – det ligner sådan et gigantisk, blodigt og sterilt monster, der har invaderet éns allerhelligste … og så gror det nærmest ud af dig! Ærligt, den fascination deler jeg.
      I øvrigt håber jeg, at du har fået tjekket op på kønssygdomme siden da, haha. Det er altså en træls og ærgerlig bekymring at rende rundt med. Men hey, hvis den skånede dig for eventuelle dødstanker, så fint! Det skal nok gå, og jeg er glad for, at det også er gået godt for dig. Tak for det, Karen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Haha, det er så sjovt, at du skriver det med gazen, jeg havde nøjagtig samme oplevelse. Jeg har godt nok født 3 børn, men den mængde kunne man isolere et mellemstort hus med 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HAHAHAH OKAY JEG GRINER IRL 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg har ikke prøvet keglesnit, men biopsi i brystet. Det kan være hæsligt at gå og vente på svar. Bare fordi mange prøver det, behøver det ikke være nemt for den enkelte. Mit bedste råd er, at du giver dig selv lov til at have det, som du har det. Også selvom det er svært. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh, det lyder godt nok barskt! Jeg sidder og håber, at det hele var, som det skulle være hos dig, og at du har det rigtig godt i dag. <3 Tusind tak for din besked og store kram igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Jeg har akut behov for at kaste om mig med noget søsterkærlighed! Men jeg er på barsel, og kan mest sådan noget med “ae ae” og “shhh” og nus på ryggen indtil nogle falder i søvn. Kan det noget? Jeg ved det ikke. Når mit eget liv står i flammer, så har jeg bare brug for, at nogle hjælper mig fysisk med at finde ro. Det var bare det, jeg prøvede igennem skærmen. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      I sådan nogle situationer her tror jeg faktisk, at det, man har allermest brug for, er den der slags moderlige kærlighed, hvor man bliver reduceret til et lille barn, der bare skal trøstes og gøres trygt. Så det lyder faktisk slet ikke så ringe endda. <3
      Din besked er forresten indbegrebet af søsterkærlighed, og det bliver jeg så glad for og rørt over. Tusind tak for det, Liv. Jeg finder nogle, der kan være hos mig. Rigtig god barsel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den overbegejstrede fitnessblogger i mig, som ikke kan få lov til at shine.