Søjlerne

Måske er det her, cirklen ender.

Da jeg startede bloggen, vidste jeg ikke ret meget. Det gør jeg stadig ikke, men nogle ting er faldet på plads. Dog var jeg klar over, at den fyr, jeg havde set de sidste mange måneder, var forbi. Det var der, det hele startede… på den her blog, altså.

Jeg vidste også, at det var okay. For følelserne havde aldrig været der fra min side, og det var bare endnu en af de gange, jeg igen blev bange for, om jeg overhovedet kunne føle, eller om noget mon havde gjort, at jeg havde tabt den evne.

Måske husker nogle af jer det. Sidste sommer skrev jeg noget af det sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Ikke fordi ordene i sig selv sagde så meget, men fordi den lille pige bag tasterne for første gang i sit liv havde åbnet op for sluserne. Hun var begyndt at græde. Hun havde mødt en mand.

Jeg ved ikke, om det giver nogen mening at prøve at fortælle, hvordan det sidste halvandet år har været. For set har været det bedste, mest forbandede og det allerhårdeste, jeg nogensinde har været igennem. Af en eller anden grund stoppede jeg med at skrive; jeg kunne ikke mere, for hvad stiller man op, når det, du tænker allermest på, også er det eneste, du ikke kan skrive om?

Det her er endnu sværere at skrive. Den lille pige græder stadig. Hun har grædt hele dagen, hun har overvejet at ringe til en akutklinik for hjælp, hun har overvejet at gå ud i det kolde vand ved Helgoland og blive der. Bare for at mærke noget, der er værre end alt det, der er galt inde i mit hoved.

Vi nåede lige at blive kærester her for nyligt. Med alle de indlejrede ejendommeligheder, der hører sig til, når to vrag finder sammen. Redder hinanden ud af ensomheden (i hvert fald for en stund), forstår alle tankerne om at dø, om at leve, om hvor godt det hele kunne være. Vi nåede lige at kalde os for kærester, for helvede.

Det stoppede i nat. Alting stoppede i nat. Og jeg ved ikke, om det nogensinde sætter i gang igen. Så måske er det her, cirklen også ender, hvor tingene er tilbage ved begyndelsen, og hvor jeg bliver nødt til at stoppe.

“Jeg har mistet noget i nat,” fik jeg vist sagt, mens tårerne løb ned over mit våde, vindbidte ansigt. Måske faktisk alt.

Som om det ikke skulle være nok, sparkede jeg så hårdt til en lygtepæl, at jeg vågnede i morges ude af stand til at gå. Og det er – når alt kommer til alt – det eneste i denne verden, jeg er god til.

Tak, Cecilie <3

38 kommentarer

  • Maria R

    Bedste Karoline 🌟Det er sådan et sårbart sted at være💔 Knus i massevis til dig. Kærlighed kan være sådan en porcelænsfin ting. Håber du heler i Århus 🌱❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria R

    Bedste Karoline 🌟 Det er sådan et sårbart sted at være. Knus en masse til dig. Kærlighed kan være sådan en porcelænsfin ting. Håber du heler i Århus 🌱❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det gør ondt, og det vil gøre ondt, og måske om nogle dage ville det gøre lidt mindre ondt. Måske ikke. Men det gør altid ondt når noget vi havde lukket ind i vores liv, forsvinder. Varme tanker til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline Mathilde

    Kære fantastiske og dejlige mennesker. Jeg har læst hver evig eneste kommentar flere gange, og det har været så dejligt, at mine tårer pludselig bestod af en komplet overvældethed over den omsorg og kærlighed, I har vist. Jeg er rigtig ked af, at jeg måske har formuleret mig på en måde, der har gjort flere bekymrede. Virkelig. Jeg lover, at jeg ikke gør noget dumt. At læse jeres beskeder, der tikkede ind, var det, der overbeviste mig om, at jeg blev nødt til at droppe følelsen af pligt for en stund. Derfor er jeg taget til Århus, hvor der er familie og en hund, der sørger for, jeg ikke er alene. For det har jeg ikke godt af nu. Men det er ene og alene jeres fortjeneste, at jeg tog den beslutning, og det er jeg evigt taknemmelig for. Jeg håber at vende tilbage til hver enkelt af jer, når jeg kan lidt igen. Tak af alt, jeg har. Mange kram fra Karo

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Ret så forsinket, men lige ægte ment: Stort kram til dig. ❤️ Pas godt på dig selv. Og tak for update.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Aj Hvis Kaffe – Jeg håber VIRKELIG du er ok. Sådan et indlæg her gør mig godt nok bekymret. Krydser fingre for du ligger i en varm seng og drikker varm kakao! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Pas på dig selv, og ræk ud efter hjælp❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åhr nej, det er jeg virkelig ked af at høre. Mest det med din forliste kærlighed, men også at du måske ikke vil skrive herinde mere. Jeg har selv oplevet noget lignende. 1,5 år med en mand, men det sluttede, før vi kaldte os kærester, fordi jeg ikke kunne fortsætte det uden mere struktur på vores forhold. Det gør så pokkers ondt! Det er halvandet år siden nu, og der gik et år, før jeg turde føle noget for nogen igen. Det varede et halvt år, og er lige afsluttet på hans initiativ. Det gør stadig pokkers ondt, og det virker ikke særligt opløftende at skrive her, men i det mindste turde jeg igen. Det håber jeg også, du gør <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg forstår dig, og du er ikke alene — heller ikke om en dag at få det bedre<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Øv altså søde Karoline, det lyder bare ikke spor sjovt – faktisk nærmere bare hårdt og ægte jysk træls. Men ikke, som noget, der er værd at hoppe i det kolde vand for. Slet ikke, med det ben der! Det løser ingenting, men det er jeg sikker på du også ved, og er derfor du stadig er på land.

    Så hey – vær nu rigtig god ved (og pas nu lige ekstra godt på(!)) dig selv, ikke? <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har bare at holde dig fra det vand! Det er en ordre!

    Jeg stemmer i med koret, der synger, at du skal behandle dig selv bedre. Nogle gange er egenomsorg den eneste omsorg, man kan få, og så skal den være fra øverste skuffe.

    Selv om det kan virke uhyggeligt svært, når det stormer allermest, synes jeg også, du skal noget omsorg fra andre op. Man skal have en del intelligens og selvindsigt for at kunne drage nytte af samtaleterapi, og jeg er sikker på, at du hører til den gruppe, der kan det. Så det synes jeg afgjort, du skal gå videre med. Jeg ved ikke præcis, hvad det bedste udgangspunkt er, hovedsagen er, at du tager det første skridt i den rigtige retning. Det kan udmærket være en snak med din praktiserende læge, som kan give dig et overblik over, hvilke muligheder, der ligger i “systemet”.

    Det kan også være, at du skal gå en helt anden vej, men så længe den går væk fra det der ækle, kolde vand, så er det også OK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cece

    Åhr lille du ❤ Du fortjener et langt varmt kram. Jeg håber du er ved bedre mod i dag. Du KAN elske, du KAN føle og du SKAL elske og føle gode følelser igen. Han er derude, ham der er din og som bliver ved din side.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Dét er i hvert fald ikke det eneste, du er god til !! Jeg håber alt det bedste for dig og jeg håber allermest, at der er nogle gode stærke kræfter omkring dig i denne tid. Du trænger til omsorg, selvom det er noget andet, du længes efter. Og du kommer også igennem det her. Tænk hvor meget du allerede har klaret i dit liv. Du er stærkere, dygtigere og MEGET vigtigere end du aner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh, Karoline. Der lyder så forfærdelig hårdt. Pas godt på dig selv♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Træk vejret og lad tiden gå. Træk vejret og lad tiden gå. Træk vejret og lad tiden gå… Du er skarp og smuk og sjov og dygtig og stærk og sårbar og ærlig og værd at elske. Og det falder på plads. Det gør det. Træk vejret og lad tiden gå. xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MH

    Åh altså – alt alt alt det bedste til dig ❤️Jeg tror der er MANGE ting du er god til. Jeg synes du er modig og du skriver så helt fantastisk og ægte, at du inspirerer, hjælper og udfordrer. Du er empatisk, retfærdig og ordentlig, og favner på en meget omsorgsfuld måde alle dem, hvis liv heller ikke altid er helt ligeud. Jeg kan slet ikke skrive dette så elegant, som du ville kunne, men din blog her er helt speciel, og rører noget i mange – jeg tror det er fordi du er noget helt specielt!
    Mange kram og tanker til dig igennem dette – this too shall pass ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Åh, det lyder godt nok hårdt. Jeg er forfærdelig ked af at læse, at min yndlingsblogger kæmper så hårdt. Jeg kender godt kampen.Vi er mange, der har prøvet at ramme bunden og måske kan forstå dig og i hvert fald være sammen med dig her. Jeg håber sådan, at du rækker ud til nogen, der kan være hos dig fysisk, og at du skriver til os. Vi venter med kærlighed, omsorg og forståelse <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh for Søren, hvor bliver jeg ked af at læse at du ikke har det godt. Jeg håber at du har nogen der kan hjælpe dig, og at du formår at opsøge hjælpen. Hvis det kan gøre nogen som helst forskel, er jeg vild med dine skriverier og jeg synes du virker som et dejligt menneske! Du gør en forskel for mig.
    Jeg ved godt det ikke kan sammenlignes, men får alligevel lyst til at slutte af med at fortælle at jeg har haft en årelang depression og en rigtig grim barndom i bagagen, men det lykkedes mig at komme godt ud på den anden side.
    Jeg håber og tror at du også bliver glad igen.
    Mange kram ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    ❤️❤️❤️❤️❤️
    Jeg er stadigvæk klar på en gåtur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh nej Karoline ❤️ Det gør så ondt, når kærligheden rives væk. Jeg håber dine nærmeste læser dette og kommer løbende for at passe på dig. Husk på alt det du kan og indeholder. Han har måske trykket på en helt særlig knap i dig. Men det er din knap. Din evne til at føle så dybt og så intenst. Det er en gave – sammen med dit helt åbenlyse, rå skrivetalent. Bed om hjælp, skriv, græd og gå når foden igen er helet. Men kun på Amager og ikke ud i det kolde vand. Jeg går også rundt på Amager (med en upraktisk klapvogn), så hvis du en dag føler dig alene og har brug for en snak så sig til ❤️ Selv om jeg er ret introvert og akavet in real life. Kærlighed til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Kæreste du. Du skriver så smukt og hjerteskærende!

    Engang havde jeg også mistet lysten til at gå videre. Men så mødte jeg ud af det blå jordens fineste menneske, og hun blev min første ven, og jeg er så glad for, at jeg ikke er gået glip af alt det fine i mit liv, som er sket siden.
    Alligevel synes jeg også, at smerten stadig kan sidde dybt i mig, og noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, er at søge professionel hjælp.

    Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her. Men du må ikke gå ud i det kolde vand. Du er så mange fine ting, som skal have lov at blomstre, og der er ingen skam i at bede om hjælp til at få det til at ske – og da slet ikke hvis man ikke er blevet passet ordentligt på, da man skulle gro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, den smerte… Jeg kan kun sende tanker din vej ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh, nej Karoline – det må du bare ikke!
    Jeg håber så meget, virkelig meget du vil bede om noget hjælp lige nu.

    Jeg er selv “gået ud i det kolde vand” to gange, da jeg var på din alder – er en del ældre nu, og det er bare så meget noget bøvl.
    Ja, nogen hev mig jo ind/op.

    Men det er sådan noget skidt, på så mange måder, også på lang sigt, så jeg håber virkelig du vil råbe højt og tydeligt nu.
    Om nødvendigt til professionelle.
    Hold ud.
    Og, du er virkelig god til andet end at gå. Virkelig.
    Kram og alle de bedste tanker til dig <3.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære, kære du. Kærlighed gør os så fandens sårbare, det er verdens største paradoks. Hold nu op hvor ville jeg ønske at du ikke skulle igennem det her. De bedste tanker til dig ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    ❤️❤️❤️❤️ håber alt godt for dig og sender en krammer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Vær blid ved dig selv, selvom det er overvældende lige nu. Ved godt at det føltes som uvejr indeni. Masser af krammere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Al kærlighed din vej. Det gør så ondt. Men det bliver bedre. Lad være med at gå ud i det kolde vand. Det bliver bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Av – det lyder som en god ide med noget hjælp. Det fortjener du og 1,5 år længe at have så ondt i sjælen. Kæmpe virtuelt kram til dig, håber du lader nogen tørre tårerne væk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har læst med på sidelinjen stort set fra start. Derfor føler jeg også, at jeg kender dig, på den der underlige en-vejs-internet-relation-måde. Og derfor ramte det mig dybt at læse din smerte gennem skærmen her – for jeg har også været der, hvor alt er meningsløst og alligevel betyder alting på samme tid. Jeg vil bare sende dig millioner af virtuelle kram, som du helt sikkert ikke kan bruge til noget lige nu, men som du alligevel skal have. Jeg rakte ud efter psykiatrisk hjælp, da jeg var samme sted. Det er det hårdeste, jeg har gjort, men også det mest rigtige, for det hjælper at invitere nogen (veninder, professionelle etc.) ind i smerten. Kram, kram og atter kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kæmpe krammere til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Gå ikke ud i det kolde vand! Jeg håber, du kan bede nogen om hjælp – professionelle eller nogen i dit netværk.
    Er sikker på, noget nok skal gå i gang igen på et tidspunkt – også selvom foden gør ondt lige nu.
    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg får tårer i øjnene af at læse dette. Både dine vegne og fordi, du så brutalt og ægte beskriver den fuldstændig lammende smerte afbrudt kærlighed kan resultere i. Jeg ved, at intet hjælper lige nu, hvor smerten er altædende. Det er kun tid, der hjælper, hvad også er verdens mest frustrerende kliché – for hvad fanden kan man bruge det til. Tak for dine ord – stop aldrig med at skrive. Søg hjælp, hiv fat i venner og veninder, drik vin, kaffe og ryg smøger, hump Amager rundt og husk på, at lige på anden side af den her blog sidder der virkelige fremmede mennesker, som bekymrer sig om dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Jeg har glædet mig til, at du skrev endnu et indlæg. Tak fordi du i hvert fald skrev dette. ❤️ Jeg håber selvfølgelig at du skriver flere, både af egoistiske årsager (jeg kan lide at læse din blog) men også af mere empatiske årsager. Jeg håber at du kommer til et sted, hvor du får lyst til at skrive igen.
    Hvad afholder dig fra at ringe til akutlinjen? Har du erfaring med at det ikke virker? Eller har du erfaring med at det virker? Hvad kunne der ske ved at ringe?
    Jeg sender dig læssevis af søsterkærlighed. Jeg ønsker dig kun gode ting. Og så håber jeg, at der er mennesker, der kender dig, der læser dit indlæg, og kommer løbende med favnen fuld af kærlighed.
    Vi er mange læsere, der hepper på dig. ❤️
    Og som Aibileen siger i The Help
    You is kind
    You is smart
    You is important

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Årh Karoline søde pige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du er alt alt alt for hård ved dig selv, føler jeg. Det lyder som om, du gør alt hvad du kan for at se lysglimt i det hårde. Bliv ved, hæng i, det bliver bedre. Jaja, det er nemt at skrive, men det er sandt. Jeg håber, at morgendagen bringer bedre ting med sig, du gør det godt. Det savner jeg altid at få at vide istedet for at få løsninger eller sympati fra andre. Bare at folk anerkender at man har det hårdt og siger, at de ser at man gør det godt. Så: jeg ser at du har det pisse hårdt og det er noget værre lort. Og du gør det rigtig godt og det skal du blive ved med. Hav en bedre dag i morgen end du havde igår, det tror jeg på kan lykkedes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg føler ikke, at jeg kan forlade dette indlæg uden en kommentar – men samtidig er jeg helt tom for ord. Al kærlighed din vej ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søjlerne