En liste: (Flere) ting, jeg hader.

At Nina Zamani har fået en kæreste, der ikke er mig.

At krisecentrene er mere end proppede for tiden. Og min nye nabo. Han har en væsentlig brist et sted i hjernen, og så er han antageligvis voldelig over for sin kæreste. For helvede. Jeg er på den.

At jeg ikke har set Tiger King. Fatter ikke en skid af, hvad der sker på Insta halvdelen af tiden.

Mit eget selskab efterhånden. På den anden side er der ingen andres selskab, jeg ville kunne holde ud så længe.

At flytte. Det er præcis en måned siden, jeg flyttede, og jeg er først ved at nå mit normale stressniveau nu. Om to måneder skal jeg flytte igen. Jeg ved bare ikke hvorhen.

Nye Borgerlige. Og det faktum, at de sidder i folketinget. Deres nyeste tagline er, wait for it … “Corona-kriminalitet skal give udvisning.” Ja.
“Corona-kriminalitet” er et elendigt (ikke-)ord, og det er simpelthen et elendigt forslag. Hvis ikke I, der læser med, har set indslag fra Nye Borgerlige i aktion i folketingssalen, så gør det lige. Det er et eminent bevis på, at demokrati i praksis ikke nødvendigvis er den bedste løsning.

Det meste Sørine Godtfredsen siger. For eksempel at danskere opfører sig forkælet under Corona. Ved du hvad, Sørine? Det er også danskere, der har stemt mennesker som Lars Boje og Mette Thiesen ind i Folketinget. Kan du ikke please ramble om den ukristelighed i stedet?

Virksomheder, der ikke kan finde ud af, om de skal være privatpersoner, eller om de bare skal være virksomheder. Især den slags der laver terapeutiske lydfiler til 149 i intropris – lydfiler, der henvender sig til personer med sårbarheder, stress, depression og angst. Det er ikke så meget lydfilerne, der er problemet, det er mere det faktum, at de eksisterer på et grundlag, der er komplet uden fagligt belæg. Det er det faktum, at personen bag nægter at forholde sig til nogen som helst form for kritik og alle spørgsmål, der måtte have en undrende karakter. Det er det faktum, at man nægter at tage ansvar og det faktum, at man forsøger at indfange mennesker og afkræve dem penge på et tidspunkt i deres liv, hvor de måske er allermindst i stand til at stå imod. Jeg er så harm, at jeg nærmest sitrer …………… I véd, den tanke, man får, når man ser et barn, der absolut ikke kan synge, gå ind foran Blachmann kun for at blive ydmyget foran hele Danmarks befolkning? Hvor man virkelig dybt og inderligt ville ønske, at en god ven eller et familiemedlem lige havde taget barnet til side inden for et hurtigt reality check? Det var en bøn, skulle den rette læse med.

Mine fumlefingre eller efterhånden amputerede hjerne, der fik afpubliceret sidste indlæg. Jeg véd ikke, hvordan jeg formåede at gøre det ved et uheld – umiddelbart burde det være umuligt. Det er tilbage nu. Jeg hader også, at min søster ikke var her hver dag – så havde jeg slet ikke brug for Birgit.