En liste: (Flere) ting, jeg hader.

Havareret.

Han sender et link til en højttaler, på tilbud. Han har flere gange nævnt, at han synes, jeg skal have den. Han synes, at den højttaler, jeg har nu, spiller dårligt.

Jeg har lyst til at sige, at jeg ville købe den, hvis ikke jeg havde brugt mine penge på en psykolog, der skal holde mig væk fra gasblusset efter de ting, der er sket med ham. Så jeg siger ikke noget.

Om natten drømmer jeg om det, og om morgenen vågner jeg til det. Hvem han er sammen med, hvorfor han var sammen med hende, og hvorfor det ikke kunne være mig. Birgit spørger, hvornår det skete, og jeg svarer december. Så siger hun, at det heller ikke er specielt lang tid. Jeg udbryder højt og med løftede øjenbryn, at jeg synes, det er herrelænge siden. Det føles som evigheder. Det føles som en evighed at være så sur, så aggressiv, så modløs, så ked af det, så skuffet, så såret.

Jeg er ikke vant til at snakke med psykologer. Samtaleformen føles uhøflig. Jeg føler mig dum, fordi jeg tænker om mig selv, at jeg burde være længere. Jeg burde ikke sørge mere nu. Folk er trætte af at høre på det, jeg er selv træt af at høre på det, og jeg skal virkelig tvinge mig selv til at tænke, at Birgit ikke har det på samme måde.

De her dage er det, som om det aldrig bliver bedre.

Jeg mødes over en øl med en gammel ven, eller hvad man nu skal kalde ham, som jeg kender fra et liv, der føles som en andens. Tuborg er kold, vinden er det samme, og han spørger interesseret til mig. Han affejer mig ikke, når jeg fortæller, at jeg har været ked af det i lang tid. Tværtimod vil han høre mere. Han vil også gerne høre, hvordan min dag har været, hvorfor jeg humper på mit venstre ben, om jeg har overvejet at snakke med min far igen, og hvordan det går med anoreksien og sådan.

Det bliver endnu tydeligere for mig, at jeg har glemt, hvordan den slags føles. Jeg bliver mistroisk og overrasket, når de viser oprigtig interesse. Så langt er mit hoved blevet spolet tilbage.

Han fortæller om dengang, jeg ringede til ham i en brandert og bad ham om at hente mig hjem. Han kørte afsted, men kørte galt på vejen. I mellemtiden havde jeg helt uvidende om hans havari sat mig på en bus (eller en taxa eller en cykel eller noget fjerde, jeg husker det ikke) og fundet plads i hans seng. Jeg kigger på ham og tænker, at meget havde været nemmere, hvis jeg bare var blevet der.

14 kommentarer

  • Louise

    Jeg har stadig brandsår i sjælen, fra en mand der knuste mig og mit stakkels naive hjerte for næsten 12 år siden, jeg har ikke kunne elske siden, det er ensomt og frygteligt, så jeg hepper på at du Karoline, kan komme videre, det er ikke nemt, men jeg håber for dig, at du kan ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh for fanden ❤️❤️ Jeg kan næsten ikke fucking rumme den besked, Louise. Det er jeg så forbandet ked af at høre, og hvor håber jeg bare, at det brandsår snart kan hele!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Snakker vi december ‘19? Jeg har personligt præsteret at vente 5 år, inden jeg kom så langt som til at turde bede om professionel hjælp til at begynde at løse den. Nu ville jeg jo aldrig drømme om at anbefale andre at være lige så ubegavede som mig selv, så det ,,, Nej, der er simpelthen ingen facitliste. Der er ingen regler om, hvor længe “sådan noget” skal tage. Hvis det funker med den psykolog, du har fundet nu, så kører du på. Gør det ikke, så finder du en anden. Der kan være mange frøer og få prinser/prinsesser, men den sidste kategori findes, og der skal være noget kemi, for at man kan få noget ud af det. Hvis sådan et foretagende ikke lykkes i første hug, er det sjældent nogens fejl. Husk det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg vil nu hverken kalde dig eller dine fem års “latenstid” for ubegavede. Overhovedet. Der er altid en (eller flere!) gode grunde til den slags – jeg har selv ventet i 10 år for alle mulige andre ting. Det vigtigste er vel, at vi gør det, når vi på et eller andet afgørende punkt føler os klar, eller at det pludselig er blevet bydende nødvendigt. ☺️
      Jeg husker på dine rådog ord – og tak for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Psykologen

    Det bliver bedre. Det gør det!
    Og bare husk at psykologer elsker at høre folk snakke om sig selv og deres sorger. Fordi vi er mega nysgerrige. Og fordi vi gerne vil hjælpe. Og fordi vi får penge for det. Så no worries. Snak du bare løs. Og husk at hvis kemien ikke er der så find en ny. Find en ny indtil du støder på den der kan hjælpe dig. Tilgang er ikke afgørende men relation er. Også når det gælder valg af psykolog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      I er sgu nogle guttermænd så!
      Du skal vide, at det er enormt befriende, beroligende og dejligt at høre, så tak, Psykolog! Så vil jeg læsse af med god samvittighed næste gang – jeg husker på dine ord og kemien. ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk der lytter er guld! Og hey, man kan godt være en god person der (engang imellem) gør dumme ting. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det kan man helt sikkert. Jeg tænker, at det nok er reglen, der gælder for langt de fleste af os. ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Jeg kan ikke finde ud af at kommentere på det reelle indhold, så her et 💚 til den del. Men til måden, indholdet kommer frem på, vil jeg bare gerne sige: !!!! hvor skriver du fantastisk. Er vild med den form!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det behøver du heller ikke (jeg ville ikke selv ane, hvad det skulle være, hehe) Men tak. Virkelig tak. Det er noget af det allerbedste, jeg kan høre. 💛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gid du skrev en bog. En lang en.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Når det kommer fra dig, er det et meget, meget stort kompliment. Den kommer (og ikke kun fordi jeg er villig til at gøre alt, du siger) ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En liste: (Flere) ting, jeg hader.