Blogger-bullshit - ROUND TWO!

Hvornår er man sådan en rigtig blogger?


Min morgenmad i dag blev ledsaget af en real life BloggersDelight fitnessblogger på min elskede kirketrappe. 

Forleden sad jeg og snakkede med en fyr, og så kom det helt tilfældigt på banen, at jeg har en blog. Han udbrød i begejstring/forundring: nååårh, du er simpelthen blogger?
Før jeg nåede at tænke mig om, nærmest skreg jeg i hovedet på ham nej, jeg er sgu ikke blogger, jeg har bare en blog! Oppe i mit hoved føler jeg mig ikke som en blogger, jeg har bare en blog, som jeg er meget glad for.

Nogle vil nok hævde, at det at have en blog definitorisk gør dig til blogger, mens andre – ligesom undertegnede – er af den overbevisning, at det at være blogger er et subjektivt begreb, som afhænger af ens selvopfattelse.

Jeg har prøvet at opstille nogle punkter, som kan fungere som indikator for, hvornår man nærmer sig det famøse bloggerstadie. I øjeblikket kan jeg ikke sætte flueben ved nogen af punkterne, men jeg tænker, at hvis 4-5 af dem kommer til at ske, så er jeg godt på vej.

Jeg føler mig (måske) som ægte blogger, når…

1/ jeg har tjent den første krone på bloggen (hvilket pt. ikke er en ambition.)

2/ jeg er blevet genkendt at en fremmed.

3/ jeg har fået en bloggerveninde til at tage et vaskeægte bloggerbillede af mig – enten ved DOKK1 eller Lucaskirken foran min lejlighed (hvilket pt. heller ikke er en ambition, og jeg har desuden heller ingen bloggerveninder at trække på.)

4/ jeg har lavet enten et Q&A-indlæg, en anmeldelse af en aarhusiansk kaffebar dokumenteret med spejlrefleksbilleder eller givet jer en rabatkode til Daniel Wellington-ure (hvilket lidt hænger sammen med punkt 1.)

5/ jeg har fået min første hater.

6/ jeg har fået mit eget domæne.

Bum. Det var min liste. Hvad tænker I? Er vi alle bloggere, eller er det noget, vi skal kvalificere os til at være?

Næste indlæg

Blogger-bullshit - ROUND TWO!