Man bør tale pænt om sig selv, men...

Karoline tog til København: I gætter aldrig, hvad der skete!


I skrivende stund sidder jeg i en lejlighed i Vanløse. Jeg har fået lov til at flytte ind hos min gamle samleverinde, Anne, som jeg har boet sammen med i Aarhus i 5 år.
Desværre for mig, men fedt for hende, flyttede hun til Hovedstaden i foråret, og siden da har jeg været en eremit i mere end én forstand.

Egentlig er jeg kun i byen, fordi langt de fleste danske medier har adresse på Sjælland. Men jeg har taget mig selv den frihed at rydde min weekend for praktik og i stedet få ladet op i selskab med mine gamle veninder, som er herovre.

Mit forhold til København har aldrig været hjertevarmt, hvilket primært skyldes, at jeg altid har besøgt byen, når der har været koldt. Og når ens knogler gror iskrystaller, har man ikke specielt meget lyst til at rende rundt og suge indtryk til sig. Men byen har virkelig vist sig fra sin bedste side. Den planlagte hjemtur til Aarhus midt på ugen er ligeledes droppet, og jeg må indrømme, at jeg faktisk er begyndt at blive en lille smule lun på den sjællandske metropol.

I løbet af de sidste par dage har jeg…

… set Sillewho ude på RUC, og mit kluns og jeg blev ramt af akut fashion-mindreværd. Men jeg lever med mit middelmådige stiludtryk, og sort tøj og nylonstrømper har aldrig gjort nogen fortræd.

… været sammen med tre af mine bedste veninder.

… drukket to kopper kaffe på Christiania og konstateret, at den der Pusher Street altså stadig ryger videre i bedste velgående.

… været på Papirøen og spise duck fat fries, Fat Burger og æggewraps (som de selvfølgelig havde spicet op med en omgang koriander, bare fordi alle jo elsker den slags krydderurt.)

… undret mig over, at man skal trykke på en knap i S-togene for at få dørene til at åbne. Ikke fordi jeg har et problem med manuel betjening, men det virker en kende uhygiejnisk.

…  oplevet en positiv overraskelse over det generelle serviceniveau, som København ellers altid bliver hugget ned over. Medarbejderne i Netto hilser og holder nærmest øjenkontakt, og kebabmændene er så elskværdige, at jeg har lyst til at donere et ekstra overtræk til dem i drikkepenge.

… spist kebab og pommes hver dag.

… gået ture omkring en sø i Vanløse, som jeg ikke husker navnet på, men den er vanvittigt smuk – især omkring solnedgang. Desuden ligger der et lille cafeteria, som serverer guddommelige belgiske vafler og varm chokolade med flødeskum.

… haft min jomfruoplevelse med Rejsekortet (og gjort mere brug af offentlig transport på tre dage end de sidste tre år tilsammen.)

… leget turist, taget billeder af Lars Løkkes dørtelefon, cyklet i den københavnske trafik, fejlet i at udtale FarisMAGSgade, håbet på at støde ind i SKAM-William og mistet min orienteringssans mindst hver tredje time.

I morgen begynder en lang uge med Åbent Hus og forsamtaler hos de forskellige medier. (På et mere forklarende niveau svarer det lidt til Go Sees i ANTM, hvor man render rundt som en forvirret bi, føler sig lidt som bæ, mens man egentlig skal være bee.) Jeg håber, at jeg snart kan tjekke ind igen.

Københavnerkram KARO.

 

Næste indlæg

Man bør tale pænt om sig selv, men...