Hvad blev der egentlig af...

Blogger-bullshit


Brokke-blog-fjæset. 

Mit absolutte yndlingstidspunkt i løbet af min dag må helt afgjort være, når jeg om morgenen sidder med min filterkaffe og en skål græsk yoghurt og scroller ned over min Bloglovin’-feed.

Jeg elsker at læse blogs, og jeg læser en del af dem. Både mode-, mommy- og Miriam-blogs. Derfor kan det måske også virke en smule paradoksalt, at jeg nu dedikerer et helt indlæg til brok over selvsamme. Men der er altså nogle ting, som irriterer mig ufatteligt meget ved bloggerverdenen, og hvor er et bedre sted at komme af med bloggerbrok end sin egen blog?

Ellostæppet: Jeg gider ikke engang uddybe.

Bloggerepedimier: laktoseintolerance, glutenallergi, særlig sensitivitet og ‘plantebaseret kost’. Med et ukvalificeret slag på tasken vurderer jeg, at 80 procent af bloggerstanden bloater af hvidt brød og pasta, undgår komælk og hønsemenstruation (æg, red.) og er ‘selvdiagnosticeret’ med særlig sensitivitet. Statistisk og logisk set giver det jo ingen mening. Siden hvornår blev det fash at fejle et eller andet?

Tvivlsomme sponsorsamarbejder: først og fremmest vil jeg understrege, at jeg tager hatten af for bloggere, som tjener penge på deres blog, og jeg kan på ingen måde blive harm over, at flere efterhånden er i stand til at leve af det. Men jeg synes sgu, at det er dårlig stil, når bloggere – tilsyneladende ukritisk – laver spons eller indgår samarbejde med firmaer, som på ingen måde passer ind på bloggens profil (alkohol på sundhedsblogs) eller har en Trustpilotscore på 0,3. Det er, i min optik, at sælge ud.

Clickbaits: læsertal ER bare vigtigere end substans, ikk’?

Fængende fremmedord: amazeballs, sweeties, babies, honey. Why?

Dobbeltmoral: Blogger: jeg har set lyset! Det er ikke materialistiske ting, som giver livet mening Verden er blevet et forbrugerhelvede uden blik for sande værdier. Samme blogger: se lige mit nye outfit og shiny diamantring #moneyindabank

Ligegyldige lister: personligt er jeg meget tilbøjelig til at klikke på overskrifter, som har en form for liste-lyd; 10 ting jeg hader, det vidste du ikke om mig, osv. Og jeg tror, at mange læsere har det på samme måde. Det lader imidlertid til, at mange bloggere har fanget det, hvilket betyder, at der sommetider går lidt inflation i diverse lister. Listerne, ligesom alle andre blogindlæg, er übersmarte og spændende, hvis man rent faktisk har noget på hjerte eller at bidrage med. Men når indholdet primært går på jeg spiser leverpostej til frokost og jeg har altid hestehale hihi, så bliver det sgu lidt for tamt.

Bloggerbrok: hele indlæg dedikeret til brok er sgu så ukonstruktive, synes I ikke? (Begynd allerede nu at glæd jer til mine kommende indlæg, hvor jeg postulerer, at veganere er de nye Jehovaer, og at mommyblogs svarer til Ekstra Bladets Nationen)

Næste indlæg

Hvad blev der egentlig af...