Opskrift: Britneys julekugler

I anledning af Britneys fødselsdag og julens komme synes jeg kun, at det er på sin plads at fejre med nogle lækkerier. Jeg kan desværre ikke taget credit for disse geniale konfektkugler, derimod er det min søde lillesøster, som har haft nisseforstykket på.

De smager helt igennem guddommeligt, og du kommer aldrig til at se dig tilbage efter Anthon Berg, Cloetta eller Karen Volf. I promise.


Ingredienser

1/2 æske dadler (dem, fra grøntafdelingen)

2 dl nødder (her er brugt mandler og cashews)

1 spsk kokosolie (eller smør)

1 dl kokosmel

1/2 dl kokosfibre

2 tsk vanillepulver

kakaonibs

+ lidt salt, en hulens masse kanel OG mørk chokolade til overtræk.

Fremgangsmåde

Udsten dadlerne og blend dem sammen med nødderne. Smelt kokosolien og rør det sammen med nødde/dadel-blandingen. Tilæt kokosmel, kokosfibre, vanille, kakaonibs og salt. Smag til med kanel.
Rul blandingen til mundrette størrelser. Smelt den mørke chokolade over vandbad (eller i mikroovn). Dyp kuglerne i chokolade og lad dem størkne på et stykke bagepapir.

EASY.

Falafler på gefühl

Man kan ikke kalde sig for rigtig blogger, før man har disket op med en opskrift. For at give opskriften lidt ekstra streetcredit, skal den helst ledsages af en masse labels som proteinrig, vegansk og glutenfri. For at være helt ærlig giver jeg cirka en fuck for alle de betegnelser, selvom denne opskrift på falafler lever op til alle kriterierne. Man skal lave falafle, fordi de smager guddommeligt.

Let’s face it: Kikærter er i sin rene form ganske kedelige, men med lidt kærlighed, kærtegn og krydderier kan de forvandles til heaven on earth. Og det er cirka, hvad denne opskrift er.

Ingredienser (25 semistore eller 50 nuttede falafler)

300 gram tørrede kikærter

3 rødløg

5 store fed hvidløg

1 spsk spidskommen

1-2 spsk citronsaft (cirka 1/2 citron)

1 tsk bagepulver

1 tsk harissa (eller stødt chili)

1-2 tsk gurkemeje (for farvens skyld)

10 soltørrede tomater

1 potte persille

Mel, HUSK, rasp eller gryn til at binde det hele sammen

1 spsk chiafrø if you are feeling fancy

Salt og peber

Evt. koriander (bvadr.)

Fremgangsmåde

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand i 12 timer.

Blend alle ingredienser på nær persille, soltørrede tomater og chiafrø sammen.

Hak persille og soltørrede tomater groft. Blend det hurtigt sammen med falafelmassen. Rør chiafrøene i. Lad det stå og trække i 10 minutter og smag til med krydderier.

Jeg bagte dem i 20 minutters tid ved 180 grader. Egentlig ville jeg have stegt dem, men da jeg var færdig med formearbejdet, gad jeg ærligt talt ikke mere. Den nemme løsning er derfor at fyre dem i ovnen, men de bliver klart lækrest, når de er stegt i olie på panden.