Jeg venter nok lige med at gentage at….

 

smøre hele min krop ind i selvbruner, før jeg går til køjs i nyvasket, hvidt sengetøj.

prøve gammelt tøj, jeg flittigt brugte for to år siden. Hvis jeg var tvivl om, om de ekstra kg havde sat sig et sted, så.. ja.. 

indvie mine Birkenstocks med en 10 kilometer lang gåtur.

hoste slim op, mens jeg står med hovedet under vandhanen og vasker mit ansigt (medmindre selvfølgelig nogle kan fremlægge dokumentation for, at ikke kun snegleslim er godt for huden.)

(forsøge på) at barbere mit baghoved selv.

Bruge toilettet på Amagercentret, fordi nogen enten 1) har røget en pind derinde, 2) har haft diarré ud over det hele eller 3) knalder højlydt i nabobåsen. 

tjekke ledige værelser på Amager ud med en forhåbning om, at prislejet er retfærdigt.

se et afsnit af Divaer i Junglen. 

matche med fyre fra min lokale cwossfitbox på Tinder, fordi akavet.

være for doven til at aktivere min menstruationskop, når jeg om aftenen kan konstatere på mine mavekramper, at det burde jeg nok.

blod

Lorten, der bliver ved med at give


… men kunne ligeså vel være navngivet: det sure, de søde, og noget om lort. 

De sidste par uger har jeg leget lidt med tanken om at blive AmagerAktivist, for det er sådan med Amager, eller i hvert fald Sundby, hvor jeg bor, at en stor del af befolkningen er en flok inkompetente mennesker, som har besluttet sig for at holde hund. Jeg forstår dem godt. Hunde er mega nice. Men når de skider, hundene altså, skal man samle lorten op. Ellers er man ikke kvalificeret til at være hundeejer. Der er så absurd mange hundelorte og hundelorteposer på fortovene, at det er lidt som at lege Jorden er Giftig – bare i lorte-edition. Det ville jeg gøre noget ved, hvormed AmagerAktivist kommer ind i billedet. Da jeg i aftes kom hjem og stillede min taske fra mig, havde jeg noget brunt på fingrene. Først kunne jeg ikke lige huske, at jeg havde spist chokolade. Det havde jeg så heller ikke, det var bare lort; sikkert fra en sød hund ejet af et elendigt menneske.

Efter mange års problemer med at tage selfies, har ViUnge-redaktionen lært mig, at der findes en “Selfieknap” på min iPhone. Det er bare den knap, man bruger til at skrue op for lyden med; den kan man åbenbart også tage billeder med. Var I klar over det, eller er jeg bare endnu mere teknisk inkompetent, end jeg gik og troede?

I sidste uge fik jeg en venneanmodning af Nils Pinborg på Facebook. 2 minutter efter var den væk igen. Man (=jeg) ville ellers mene, at en mand som ham nødvendigvis måtte have superjordiske stalking-skills. Åbenbart ikke.

For efterhånden længe siden var jeg i biografen og se en virkelig dårlig film. Ved I hvem, der også var i biografen? Lisa Lents og hele hendes Miss Danmark-entourage. Som jeg ser det, kan man opsummere et passende biograf-outfit med ordene ‘alt i jogging’, og jeg kan nu konstatere, at Lisa Lents-jam ikke har det på samme måde. Faktisk troppede de alle op i enten lårkort eller balkjole, stiletter og det dersens diskrete Miss Danmark-silkebånd, man har hængende over halsen. Da filmen var slut, og de fleste øvrige filmtilskuere var taget fra Palads, stod de på balkonen, nægtede at flytte sig, hvilket stort set umuliggjorde, at menigmænd kunne passere noget som helst. Det gjaldt også en biografmedarbejder, som vist egentlig bare prøvede at passe sit arbejde, og da vedkommende uheldigvis kom til at skubbe til Lisa Lents, lavede hun et move, som var en fodboldspiller værdigt; hun kastede sig dramatisk bagud og vendte sig forarget mod en af de andre Miss Danmark-ansatte, mens hendes mund formede ordet ‘KÆLLING’, hvorefter de stod og trash talkede den pågældende biografmedarbejder. Sååå… hvis I skulle være i tvivl, så er det der ‘hvis man er Miss Danmark, er man et sødt og godt menneske’-mantra, de konstant blabber om, givetvis noget bullshit. Men.. det var I nok ikke i tvivl om.

Mit mest nærværende problem de sidste par uger har været, at jeg konstant har haft lidt dårlig mave. Faktisk har jeg på flere gåture været totalt tæt på at lave i bukserne, og jeg har (nærmest bogstaveligt) været helt ude og skide over, hvad fanden det var, der pinte min stakkels mave i så foruroligende grad. Nu har jeg så erfaret, at de lækre havregrynscookies, jeg har gået og snacket hjerteligt af, foruden havregryn primært indeholder kostfiberen oligofruktose, og dét, mine venner, svarer for min mave cirka til et shot bestående af Magnesia og hørfrø.

—-

Jeg har taget mig en forlænget weekend i Aarhus, og den er desværre ved at være slut nu. I går aftes var jeg inviteret hjem til min ekskæreste, som stadig bor i den lejlighed, han lige var flyttet ind, da vi slog op. På cirka samme tidpunkt gav jeg ham min elskede sofa, og den står der sgu stadigvæk! Faktisk fik jeg forsikring om, at hvis jeg ender som hjemløs til sommer, er jeg velkommen til at rykke ind på den igen. Se, det hele skal nok løse sig.

hilsen hende, der stadig ikke ved, hvor i landet hun skal bo, når praktikken er slut

ps. de våde pletter er bare vand og Ajax. Påstod han.

ebdfab96-3352-4e2c-8cdb-4f4587011078

Kærestevold

img_4507

Lige som jeg gik og troede, at ingen mand kunne få mit hjerte til at slå hurtigere eller fylde min krop op med adrenalin, mødte jeg Allan. 

Fucking Allan. 

Det er ikke mere end et par timer siden nu. Jeg kom gående på Amagerbrogade, da jeg så ham komme løbende på det modsatte fortov. Han var meget målrettet og slingrende på én gang, og hand mål var Maria, som gik et par meter foran ham. Da han nåede frem til hende, kastede han sig over hende, rykkede i hendes hår, hev fast i hendes baghoved, trak hende ned mod jorden og slog hende. 

Jeg tog mit headset ud af ørerne, gik over vejen, skubbede ham væk og sagde, at han skulle lade Maria være i fred. 

Så blev han også irriteret på mig, bad mig om at fucke af. To fyre standser på deres cykler, spørger, om de skal ringe til politiet. Den ene fortsætter, mens den anden kigger på mig. 

“Kender du dem?” Siger han, og jeg ryster på hovedet, mens jeg prøver at holde Allan væk fra Maria. Jeg spørger hende, om jeg skal følge hende hjem, men hun siger, at hun bare skal op til bussen, og så siger jeg, at jeg nok skal få hende sendt afsted, og at jeg nok skal sikre mig, at Allan ikke kommer med. 

Jeg tager armen rundt om hende, og vi begynder at gå op ad Amagerbrogade, men Allan kommer efter os, skubber mig væk, beder mig om at skride, han holder om hende, og spørger, om hun har tænkt sig at være så fatsvag og dum, som hun altid er. Om hun har tænkt sig at gå fra ham nu. 

Hun siger, at det har hun, og hun beder ham om at gå, mens han klynger sig endnu mere til hende. Så siger hun igen, at han skal lade hende være i fred, og Allan bliver mere sur, og jeg skubber ham igen væk og siger til ham, at han skal lytte til, hvad Maria siger. Gå. 

Han stinker af øl, og hans øjne flakker. Jeg holder fast i Maria, og jeg gentager, at jeg nok skal få hende på bussen. Hun ligner en, der er ved at græde. Da vi når til busstoppestedet, går det op for Allan, at Maria har tænkt sig at smutte fra ham nu, og han kaster sig mod hende igen, slår hende i hovedet og råber.

Jeg hopper ind mellem dem, og jeg planter min højre arm hårdt i brystkassen af ham, så han vælter bagover og falder sammen i et butiksvindue, han kommer på benene, og han ligner én, der ikke fatter, hvad der sker. Han ryster på hovedet, hopper hen mod mig og løfter sin knytnæve foran mit ansigt, mens han råber: “Nu skal du fucking passe på, ellers smadrer jeg dig!” ———

Ved siden af os står en gruppe af mænd, og under andre omstændigheder havde jeg nok kaldt dem for Syko-banden, for de lignede nogle, der kom fra (eller var på vej til) Christiania for at “arbejde”. Nogle af dem var to meter høje, deres sorte hætter var trukket ned over deres ansigter, og de arbejdede som myrer; som én hjerne. Det var fucking vildt.

På to sekunder havde de lavet en mur mellem Allan og Maria, og jeg sværger, at hvis jeg havde været Allan i det øjeblik, havde jeg nok tænkt, at det var der, mit liv ville ende. 

En fyr fra den lokale shawarmabiks kom ud og sagde, at Maria og jeg kunne komme ind til ham, så ville han sørge for, at der ikke skete nogen af os noget. Men den vilde bande havde fået Allan væk; han stod ved gadehjørnet og gestikulerede mod os. Råbte, og sagde, at vi alle sammen ville fortryde det her.

Få minutter efter kom bussen. Maria ville tage hjem til sin søster, så hun ikke skulle være alene. 

Jeg spurgte, om Allan var hendes kæreste.

Det var han nok, ja.

Så spurgte jeg, om han havde gjort det før.

Ja, der var en enkelt anden gang.

Hun gav mig et stort kram og sagde tak. Mange gange. Jeg ville have sagt til hende, at hun skulle væk fra den nar, for hun fortjente meget bedre. Men det turde jeg ikke sige.

Hun hoppede ind og kørte væk. Jeg ringede til min mor, for jeg var ved at kaste op, og jeg forstod slet ikke, hvad i alverden det var, der lige var sket. Den slags sker, og det er ikke bare en Amagerbrogade-ting, det er en ting, der er hele tiden.

Det er meget sjældent, at jeg udpensler mine pointer, når jeg skriver, men denne gang tillader jeg mig at gøre en undtagelse, for jeg synes sgu, at det er vigtigt:

Intet – absolut intet – kan retfærdiggøre, at et menneske, en partner, udover vold mod et andet menneske. Hvis du er i et forhold med en voldsudøver, så skal du vide, at det ikke er din skyld. Og jeg vil bede dig om at fortælle det, søge hjælp, så du kan komme væk. Det er ofte for svært, hvis du er alene med det.

7 skønhedsprodukter, jeg gerne vil anbefale

Ved flere lejligheder har jeg skamrost Basiron og syrepeeling, fordi det er to ting, som kan holde min hud på et nogenlunde pænt niveau. Selv om jeg har rundet de 25 for længst, får jeg stadig bumser en masse, men til trods for det sker det alligevel fra tid til anden, at søde mennesker tager sig tid til at komplimentere min hud. Jeg véd for a fact, at min hud er grim, så det må jo betyde, at nogle af de camouflageprodukter, jeg putter i hovedet, virker en smule.

Og det er der, jeg starter mine anbefalinger; ved ansigtshuden.

Foundations, som dækker bumser, ar og mørke rende

1. MAC Pro Longwear Foundation (cirka 270 kroner)

2. Estée Lauder Double Wear Foundation (cirka 300 kroner)

INDTIL JEG VAR omkring 20 år gammel, troede jeg, at en god foundation til akneramt hud var en tyyyyyyk formular, som bare skulle ligge som en orange maske ovenpå mit ansigt. Retrospektivt har det set ret dumt og usundt ud, og jeg tror også, at min hud var ret træt af, at den cirka aldrig fik lov til at trække vejret en smule. Begge disse foundations er meget dækkende, men de ligger alligevel ret let. Desuden har jeg også – alt for sent – erfaret, at jeg åbenbart har en gul undertone(??), hvilket kan være ret svært at få foundations, der også har. Så render I rundt med det problem, at alle foundations enten får jer til at ligne lyserøde grisebasser eller poletpiger, så er det måske, fordi I også trækker gul op; og så er MAC og Estée Lauder et godt sted at gå hen.

En pudder, som redder mig sidst på dagen

3. Clinique Almost Powder (priser fra 222 kroner og op)

FAKTISK HAR JEG ALTID betragtet pudder som et ret overflødigt produkt, men det har nok bare været, fordi jeg ikke var stødt på en ordentlig en af slagsen. Det er jeg så nu, den er fra Clinique, og den er lidt dyr. Jeg er især glad for den, hvis jeg skal ud om aftenen og ikke magter at lægge ny makeup. Den er ret god til mørke rende og skinnende pander.

Gode mascaraer i to forskellige prisklasser

4. Lancôme Grandiôse Extrême Mascara (260 kroner)

5. Essence Volume Stylist 18h Curl & Hold Mascara (jeg mener, at den kostede cirka 30 kroner i Bilka)

EGENTLIG KUNNE JEG have anbefalet så mange andre (men vi ved jo godt, at Helena Rubinstein laver geniale mascaraer) så nu vil jeg anbefale et par, som jeg med glæde bruger for tiden. Den ene fra Essence er imponerende god, hvis man tager prisen i betragtning. Jeg fik faktisk min første af Miriam (det fortryder hun nok nu), og da den var brugt op, blev jeg nødt til selv at investere i en ny. Den er IKKE lige så god som Lancômes, men det ville nærmest også være for meget at forlange.

4bd43552-3e53-400c-a3a1-f4955071bb14

Den permanente brynfarve, der gør mig så glad og markeret

6. RefectoCil øjenbrynsfarve (Farven koster cirka 30 kroner, og Oxidant-væsken koster omkring de 60)

JEG DYRKER DET SORTE LOOK (undtagen på toppen af hovedet) og har gjort det i mange år. Derfor har jeg også været gennem de fleste permanente brynfarver, og det er altså denne, jeg er gladest for. Prisen er god, og man kan altid købe den på tilbud et eller andet sted på nettet. Developvæsken holder til en milliard farvninger (eller mere), så det er kun farven, der skal holdes øje med. (Dén tube med farve, jeg har nu, er der stadig noget tilbage i, og jeg købte den for snart et år siden.) Jeg bruger forresten farve nummer 3, som er brunsort. Men mest sort.

0108b686-74ad-48f5-a2d7-51227cc33062

Jeg synes, I fortjener at vide, at denne farve godt kan give et look, jeg kalder ‘Hej, jeg har tegnet mig i panden med en stor, fed sprittusch’ det første døgns tid efter farvning. Men tab ej mod! Det går hurtigt væk igen, så kan jeres forfængelighed leve med, at I er lidt halvkiksede for en stund, bør I helt sikkert prøve det af.

 

skaermbillede-2018-04-03-kl-17-10-58

Convenience-produktet, jeg hyper over

7. Vatrondeller med makeuprens, købt i Normal til cirka 9 kroner for en pakke.

DE FLESTE AF OS véd, at det er ret sjovt at gå med makeup – altså lige til vi gerne vil have skidtet af igen. Selvfølgelig er det altid fedest, hvis man magter hele vandbadsrutinen, men HVIS man allerede har lagt sig i seng, kan det være ret svært og irriterende at rejse sig op igen. Og det er her, COTTONPLUS med WATER ACTIVATED CLEANSER kommer ind i billedet (hahahaha, jeg sværger, jeg får ikke penge for det her). Fyr lidt vand på (eventuelt fra det drikkeglas, der allerede står ved siden af sengen) og dab dab dab, rent ansigt. Min erfaring er, at de fungerer væsentligt bedre end renseservietter, som ligesom aldrig formår at fjerne mere end 60-70 procent af éns mascara.

3118513c-8744-408f-84d0-acaa515340cd

 

Jeg er lidt ærgerlig over, at de fleste af produkterne er ret pricey; til gengæld bruger jeg stort set ikke andet i det daglige, så på en måde bilder jeg mig selv ind, at det går op i sidste ende. 🙂

Blogger. Sådan bliver du likeable.

konge

Du synger Nik og Jay for dig selv, mens du skriver et blogindlæg. Jeg kan især anbefale alle de tracks, hvor de synger NEXUUUUUS, så det måske kan være en påmindelse om, at du skal huske også at skrive sætninger med et udsagsnled og et grundled. Du må også gerne eksperimentere lidt med indskudte sætninger og bisætninger; de gør bare dit sprog lidt sjovere. Lidt mindre selvsmagende. Mindre prætentiøst. Mindre. Som. Tavshed. Kun tavshed.

Du kalder ikke din blog for ‘din biks’. Hvis du skal kalde din blog for noget som helst andet end BLOG, så må det være BABY, for så snart ordet ‘biks’ er på banen, er det allerede gået businessgalt for dig, og der findes ikke noget mere ucharmerende end en blog, som mest af alt bare er forretning. Vi kan godt gennemskue det.

Du skriver ikke et indlæg med titlen ‘Min ærlige mening om Fie Laursen’. Det må du KUN gøre, hvis dit mål er at få en hel masse kliks fra læsere, som ikke nødvendigvis kommer tilbage. Følg med i mit næste ‘Blogger. Sådan får du kliks’.

Når en læser stiller et kritisk spørgsmål på Instagram til dit sponsorerede indlæg, svarer du ikke: “Det er LANGT over min arbejdstid nu”, for så har du faktisk lidt givet udtryk for, at #Baby < #Business. For det andet er det nedladende over for en af dine forhenværende læsere (nu= “kunder”), og for det tredje tænker jeg, at du er nødt til at ansætte en kommunikatør i dit bloggerfirma, så I bedre kan håndtere andet end rygklap fremadrettet.

Hvis du har modtaget et gratis produkt, som er lort, så skriver du, at det er lort; du skamroser ikke din nye guddommelige tandbørste/epilator/kaffemaskine/tandblegningspen. Véd du hvorfor? Fordi du har indflydelse, og folk, som stoler på dig, går faktisk ud og bruger penge på det lort, du anbefaler. Er du i tvivl om, hvordan en veleksekveret anmeldelse kan se ud, så lad mig genopfriske Miriam, som tester lortemascara.

Du må ikke sælge ud. Og måske endnu vigtigere: Du må ikke virke så overrasket, når læserne påpeger, at du måske har sagt ja til noget i pengekampens hede, du måske skulle have sagt nej til. Læsere er typisk klogere, end du selv er.

Du svarer folk, når de efterlader en kommentar til et indlæg, du har skrevet. Det er ret nemt at lave sådan en samlet “Jeg har læst hver og én af jeres kommentarer, og jeg sætter enorm stor pris på det hele”, men i virkeligheden svarer det lidt til, at du ignorerer mennesker, som taler til dig, fordi det er nemmere og hurtigere at holde sin kæft.