De danske mememagere + spørgerunde.

Nu er jeg beklageligvis ikke forsker, men hvis jeg var, er jeg ret sikker på, at jeg blev nødt til at afdække en lille del af memekulturen. Jeg kan desværre ikke blive mere konkret for nuværende. Memes er både vigtige (tror jeg), og i hvert fald er det hysterisk sjove og en af de eneste gode grunde til, at vi bør bevæge os rundt på medier som Instagram (synes jeg).

Ind til for et års tid siden var det meget sparsomt med danske memes og mememagere, og jeg blev fuldstændig lykkelig, da Radio24syv annoncerede, at de ville berige radiosendefladen med et helt program kun dedikeret til memes. Det Lille Mememageri. Det er blot én af mange grunde til (jeg orker ikke lige at diskutere armslængdeprincippet nu), at det er grænsende til absurd, at den fine radiokanal ikke får lov til at fortsætte. RIP.

Jeg giver derfor også Det Lille Mememageri på 24syv den fulde ære for, at jeg finder nye danske meme-sider nærmest hver dag, og det er et faktum, jeg er meget taknemmelig for. Nu har jeg tænkt mig at anbefale en god håndfuld profiler, jeg synes, I skal slå vejen forbi. De er alle (i varierende grad) intelligente, kloge, provokerende og sjove på hver deres måde. Der kommer nok en del II inden længe.

@detlillemememageri24syv

View this post on Instagram

Tag noget, du ikke vil gå ind i en diskussion af (@klimavenligememes)

A post shared by mememageriet (@detlillemememageri24syv) on

@fugtigt

@urtefaderen

@organiskedanskememes

View this post on Instagram

Mums siger jeg bare

A post shared by ODM (@organiskedanskememes) on

View this post on Instagram

En samling til at starte ugen godt ud med gg

A post shared by ODM (@organiskedanskememes) on

@fantastiskeforaeldre

View this post on Instagram

Kaj og Andrea var bare savage

A post shared by Fantastiske Forældre (@fantastiskeforaeldre) on

@bloggersvinet

Før I smutter …

Jeg véd ikke, om konceptet er dødt, og det kan ret hurtigt blive pinligt, hvorfor det også er lidt svært for mig at spørge, men altså: Skal vi ikke tage en lille spørgerunde?

Første og eneste gang var for et par år siden, det var superhyggeligt, og det var en enormt god anledning for mig til at lære lidt om jer, måske også mig selv, og hvad der overhovedet er interessant at læse om. Så … stil spørgsmål om alt. 🙂

 

 

 

6 semi-irriterende ting ved mig, jeg meget gerne så forbedret

Punkt 7: Det her billede af mig. Men jeg opdagede lige, at min telefon har sådan en funktion, der hedder ‘Scenelys’, og så kunne jeg ikke lade være.

 

Den kendsgerning, at jeg simpelthen bruger for meget krudt på at hade og svovle over mennesker, der ikke følger den række af skrevne såvel som uskrevne regler, jeg selv sætter en dyd i at efterleve på daglig basis. Jeg orker ikke lige at rante over folk, som cykler og sms’er, kører over for rødt eller fræser over fodgængerfeltet på deres tohjulede. I stedet vil jeg nævne dem, der stiller deres cykler op ad mit soveværelsesvindue alle døgnets timer. Det efterlader ikke blot et højt og enormt irriterende dunk i hele min lejlighed – det gør mig også så sur, at mange mennesker helt seriøst mener, at det er okay, at de må banke deres styr ind i min privatsfære. Have some fucking decency.

Min manglende overbærenhed over for mennesker, der kan sige lort som “Jeg havde ikke lige tid til at sætte mig ind i det, så jeg stemte ikke til valget.” Jeg kan komme på enkle acceptable grunde til ikke at stemme, og førnævnte er ikke en af dem.

At jeg tager berettiget kritik uforholdsmæssigt tungt. Spol tilbage til dengang, jeg skulle skrive mit første åbningsinterview for Femsen, og jeg vil være helt ærlig: Min førsteudgave var virkelig ikke særligt god. Da jeg fik feedback af mine to praktikantvejledere, gjorde de mig opmærksomme på en række ting i artiklen, som slet ikke fungerede. Ting, jeg i øvrigt var fuldstændig enig i, men jeg hørte dem nærmest ikke, fordi jeg bare sad og tænkte, at de måtte have fortrudt at ansætte mig, fordi jeg kunne skrive noget, der var så elendigt.

Mit default ansigtsudtryk, det værende nærmest fjendtligt. Og det er altså ikke, fordi jeg er blevet påvirket af de utallige white cis males 50+, som gennem årene har bedt mig om at smile (faktisk gav jeg den sidste fuckfingeren i et lyskryds på Amagerbrogade, og jeg ville ønske, at jeg altid har det mod. Det har jeg bare virkelig, virkelig ikke).

Mit neurotiske forhold til overfladisk køkkenrengøring. Jeg er hende, der ikke kan koncentrere mig om en igangværende samtale, hvis jeg har registreret brødkrummer på bordet. Jeg er også hende, som sagde til min søster og mor, sidst de besøgte mig, at de seriøst blev nødt til at tørre deres vandplask op efter sig, fordi vandet på Amager er meget hårdt og danner modbydelige kalkaflejringer med det samme (tonen var svært anklagende, fordi jeg havde sagt præcis det samme tid dem dagen forinden. Uden held).

Det faktum, at jeg giver helt eminent gode råd, som jeg på ingen måde selv er i stand til at følge. Hvad angår folks følelsesliv véd jeg altid bedst (jeg er jomfru, så jeg kan ikke gøre for det), og mens jeg prædiker, at min homegirl skal gå fra ham manden, hun er sammen med, véd jeg også, at jeg aldrig i livet ville fremmane samme mod, havde jeg været dem.

 

**** POST KEGLE-UPDATE ****

 

Jeg ville have tjekket ind noget tidligere, men jeg har desværre brugt det meste af tiden siden onsdag på at sove 16 timer i døgnet. Hold nu kaje, hvor er jeg træt! Operationen gik uden komplikationer, men foruden udmattetheden har jeg haft ret ondt og … øh … blødt lidt. Jeg er okay, og så krydser jeg fingre for, at alle de dumme celler er blevet fjernet, så jeg ikke skal igennem samme procedure en gang til. Slutteligt og allervigtigst vil jeg sige tak til jer alle for jeres søde, opmuntrende og kærlige ord. De gjorde mig både rolig og glad, og det var lige præcis, hvad jeg havde brug for.