Hvad blev der egentlig af...

Blogger-bullshit


Brokke-blog-fjæset. 

Mit absolutte yndlingstidspunkt i løbet af min dag må helt afgjort være, når jeg om morgenen sidder med min filterkaffe og en skål græsk yoghurt og scroller ned over min Bloglovin’-feed. 

Jeg elsker at læse blogs, og jeg læser en del af dem. Både mode-, mommy- og Miriam-blogs. Derfor kan det måske også virke en smule paradoksalt, at jeg nu dedikerer et helt indlæg til brok over selvsamme. Men der er altså nogle ting, som irriterer mig ufatteligt meget ved bloggerverdenen, og hvor er et bedre sted at komme af med bloggerbrok end sin egen blog?

Ellostæppet: Jeg gider ikke engang uddybe. 

Bloggerepedimier: laktoseintolerance, glutenallergi, særlig sensitivitet og ‘plantebaseret kost’. Med et ukvalificeret slag på tasken vurderer jeg, at 80 procent af bloggerstanden bloater af hvidt brød og pasta, undgår komælk og hønsemenstruation (æg, red.) og er ’selvdiagnosticeret’ med særlig sensitivitet. Statistisk og logisk set giver det jo ingen mening. Siden hvornår blev det fash at fejle et eller andet?

Tvivlsomme sponsorsamarbejder: først og fremmest vil jeg understrege, at jeg tager hatten af for bloggere, som tjener penge på deres blog, og jeg kan på ingen måde blive harm over, at flere efterhånden er i stand til at leve af det. Men jeg synes sgu, at det er dårlig stil, når bloggere – tilsyneladende ukritisk – laver spons eller indgår samarbejde med firmaer, som på ingen måde passer ind på bloggens profil (alkohol på sundhedsblogs) eller har en Trustpilotscore på 0,3. Det er, i min optik, at sælge ud. 

Clickbaits: læsertal ER bare vigtigere end substans, ikk’?

Fængende fremmedord: amazeballs, sweeties, babies, honey. Why?

Dobbeltmoral: Blogger: jeg har set lyset! Det er ikke materialistiske ting, som giver livet mening Verden er blevet et forbrugerhelvede uden blik for sande værdier. Samme blogger: se lige mit nye outfit og shiny diamantring #moneyindabank

Ligegyldige lister: personligt er jeg meget tilbøjelig til at klikke på overskrifter, som har en form for liste-lyd; 10 ting jeg hader, det vidste du ikke om mig, osv. Og jeg tror, at mange læsere har det på samme måde. Det lader imidlertid til, at mange bloggere har fanget det, hvilket betyder, at der sommetider går lidt inflation i diverse lister. Listerne, ligesom alle andre blogindlæg, er übersmarte og spændende, hvis man rent faktisk har noget på hjerte eller at bidrage med. Men når indholdet primært går på jeg spiser leverpostej til frokost og jeg har altid hestehale hihi, så bliver det sgu lidt for tamt. 

Bloggerbrok: hele indlæg dedikeret til brok er sgu så ukonstruktive, synes I ikke? (Begynd allerede nu at glæd jer til mine kommende indlæg, hvor jeg postulerer, at veganere er de nye Jehovaer, og at mommyblogs svarer til Ekstra Bladets Nationen)

8 kommentarer

  • […] I kan læse første, og mindre bitre, runde bloggerbrok her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Blogger-bullshit. Jeg brokkede mig over bloggere, fordi jeg mistænkte dem for at vægte kliks over substans. I mit hoved gav det slet ikke mening. Heldigvis kunne den inkarnerede Miriam fortælle mig, at der åbenbart er $$$ i kliks, hvorfor det faktisk giver meget god mening at lave lækre rubrikker med skodindhold. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg mig allerede halvberuset og som en Snooki på et dansegulv. Gulvet var desuden prydet med det notoriske Ellos-tæppe, som – indrømmet – er meget pænt og helt ufatteligt rart at ligge på. Det blev […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Blogger-bullshit. Jeg brokkede mig over bloggere, fordi jeg mistænkte dem for at vægte kliks over substans. I mit hoved gav det slet ikke mening. Heldigvis kunne den inkarnerede Miriam fortælle mig, at der åbenbart er $$$ i kliks, hvorfor det faktisk giver meet god mening at lave lækre rubrikker med skodindhold.  […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] I kan læse første, og mindre bitre, runde bloggerbrok her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PS: Der er intet galt med hele indlæg dedikeret til brok! INTET! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vent, Miriam-blogs, er de opkaldt efter mig? Altså, jeg er med på, at du er gået efter noget alliteration som sprogligt værktøj, men alligevel sejt at være så vigtig. (Hvis de altså ER opkaldt efter mig. Ellers er det her en lidt pinlig kommentar.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er lige ved at komme mig over, at du har læst og kommenteret mit indlæg. Det er en ret stor dag for mig.
      Der er ingen grund til at være flov, Miriam-blogs er hundrede procent afledt af dig – det er ret sejt og et kæmpe skulderklap. 😉
      Og jeg er HELT med på din PS. – der kommer nok en del mere fra disse kanter. Du må lige sørge for det samme, ikk’?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad blev der egentlig af...