Hilsen fra Influenzahulen

Du ved, du går på Journalisthøjskolen, når… 


du er bange for at blive slagtet af medstuderende, så længe du bare drister sig til at overveje at lave frivilligt arbejde (til cv?et forståes).

dine venner hvert halve år skifter til meget seriøse, fotograf-knipsede billeder på facebook.

(og under samme ombæring untagger sig på samtlige druk- og Alanyabilleder. Man skal vel i praktik.)

du ikke længere forbinder ordet bunker med 2. Verdenskrig.

du tager dig selv i at udbryde: hvorfor er der ikke flere problemer her i Danmark? Hvorfor er der styr på det hele?

(eller overhører ting som: du har fundet en kilde? Han er chauvinist? Og han har lige fået fjernet testiklerne? fuck, en fed vinkel!)

du efterhånden synes, at det er lidt hyggeligt at ringe til fremmede mennesker.

dine venner dukker op i bylines på politiken, JyllandsPosten og Information.

du synes, at Esben Kjær er grineren.

behovet for et studierelevant job på dit CV vitterligt ikke matcher din ledige tid i kalenderen.

du kan bruge en hel dag i pøllehelvede, fordi du nægter at lave nummer 2 i skolens åbne toiletbåse.

en tidlig dag for dig er en dag, der slutter kl. 17.00, og oplever en ubehagelig ekstistentiel tomhed, hvis du en dag har fri klokken 12.

du bliver lidt fisefornem i forhold til gå i byen-steder, og dropper Heidis, Kuhstall og Guldhornene. Kun Paradis er fin nok til dig. Der findes ikke andet end Paradis. Gud forbyde, at du skulle mænge dig med proletariatet.

dit mundvand er altid salt. Især hvis du er daglig kunde i kantinen.
    
du zapper på tv?et om aftenen, og beslutter hvad du skal se ud fra kriteriet om, hvad der er mest i offentlighedens (og din hjernes)  interesse.

universitetet virker som noget af det mest mærkelige, samfundet nogensinde har fundet på. Fem timer på en uge. Lad os læse en masse teeeeori? Teori? Hvad er det?

ikke nok fløde i verden kan redde smagen af din kantinekaffe.

du tror, at alle selvfølgelig er interesserede i at høre om #journalisthøjskolelife.

13 kommentarer

  • Laura

    I fucking love Esben Kjær

    Knus fra søs

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahaha 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Elsker de her indlæg. Er muligvis lidt biased.

    Hilsner fra en jour-ruc’er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jamen det var virkeligt sådan noget ‘du banker på døren!’ hvis man skulle have fat i en lærer. Og så har de bare et bord og et køkken på størrelse med hvad du finder i et kollegieværelse, en kaffemaskine og en skod sofa 😮 #ondtiryggen #jegkanikkelidekaffe #takfortippet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • stinehojgaard

    Frivilligt arbejde i det hele taget eller frivilligt journalistisk arbejde?

    Og kommer det ikke også an på om man arbejder frivilligt for en lille ngo eller et sted det betaler løn til folk (og derfor også burde il journalisten).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Åbne toiletbåse??? Aj ærligt? Tag lige et billede som dokumentation…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det gør du ikke – jeg knuselsker hver kommentar!
    Vi tager da bare en kop kaff’ en dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du ved, du læser lidt for meget her, når du googler ‘Esben Kjær’ bare for at være in med de seje. Til gengæld kan jeg fortælle dig, at du ved du er lærerstuderende, når du ikke længere ser lærerværelset som helligt – men faktisk finder ud af der er skod stole, en ussel sofa, noget kaffe og måske cola hvis du er heldig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, guuud hvor jeg husker mange af tingene! Fra SDU forstås, ikke DMJX. Første gang jeg dristede mig til at sige, at jeg yndede at se Go’ morgen DK, vidste jeg, at min journalistiske skæbne var forseglet. Dead and gone, bitches…
    Her 3+ år senere og et Beauty (okay jour) School Drop Out senere lider jeg dog stadig under CV vs. tid problematikken samt det evige pøllehelvede. Just keepin’ it real, right? 😛

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahahaha, Go’ Morgen Danmark… det er så vildt, at det er confession-værdigt (for det er det!) Men jeg beundrer dig for at have sagt det højt. Det må have krævet stort mod.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eller bare ufatteligt stor uvidenhed om, hvad der var og ikke var okay at sige på studiet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hilsen fra Influenzahulen