Blogger-bullshit - ROUND TWO!

Hvornår er man sådan en rigtig blogger?


Min morgenmad i dag blev ledsaget af en real life BloggersDelight fitnessblogger på min elskede kirketrappe. 

Forleden sad jeg og snakkede med en fyr, og så kom det helt tilfældigt på banen, at jeg har en blog. Han udbrød i begejstring/forundring: nååårh, du er simpelthen blogger?
Før jeg nåede at tænke mig om, nærmest skreg jeg i hovedet på ham nej, jeg er sgu ikke blogger, jeg har bare en blog! Oppe i mit hoved føler jeg mig ikke som en blogger, jeg har bare en blog, som jeg er meget glad for.

Nogle vil nok hævde, at det at have en blog definitorisk gør dig til blogger, mens andre – ligesom undertegnede – er af den overbevisning, at det at være blogger er et subjektivt begreb, som afhænger af ens selvopfattelse.

Jeg har prøvet at opstille nogle punkter, som kan fungere som indikator for, hvornår man nærmer sig det famøse bloggerstadie. I øjeblikket kan jeg ikke sætte flueben ved nogen af punkterne, men jeg tænker, at hvis 4-5 af dem kommer til at ske, så er jeg godt på vej.

Jeg føler mig (måske) som ægte blogger, når…

1/ jeg har tjent den første krone på bloggen (hvilket pt. ikke er en ambition.)

2/ jeg er blevet genkendt at en fremmed.

3/ jeg har fået en bloggerveninde til at tage et vaskeægte bloggerbillede af mig – enten ved DOKK1 eller Lucaskirken foran min lejlighed (hvilket pt. heller ikke er en ambition, og jeg har desuden heller ingen bloggerveninder at trække på.)

4/ jeg har lavet enten et Q&A-indlæg, en anmeldelse af en aarhusiansk kaffebar dokumenteret med spejlrefleksbilleder eller givet jer en rabatkode til Daniel Wellington-ure (hvilket lidt hænger sammen med punkt 1.)

5/ jeg har fået min første hater.

6/ jeg har fået mit eget domæne.

Bum. Det var min liste. Hvad tænker I? Er vi alle bloggere, eller er det noget, vi skal kvalificere os til at være?

25 kommentarer

  • […] Hvornår er man sådan en rigtig blogger?: Jeg er blevet genkendt af fremmede (som jo egentlig ikke er fremmede, I er søde og dejlige mennesker, som jeg gerne ville drikke en kop kaffe med.) Men det er vist også det eneste punkt, jeg på nuværende tidpunkt kan krydse af. Stadig intet domæne, ingen bloggerbilleder, spejlreflekskameraer, rabatkoder, hatere, dollars eller Spørgerunde-indlæg. Konklusionen må vist være, at jeg på ingen tænkelig måde er ægte blogger endnu. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Hvornår er man sådan en rigtig blogger?: Jeg er blevet genkendt af fremmede (som jo egentlig ikke er fremmede, I er søde og dejlige mennesker, som jeg gerne ville drikke en kop kaffe med.) Men det er vist også det eneste punkt, jeg på nuværende tidpunkt kan krydse af. Stadig intet domæne, ingen bloggerbilleder, spejlreflekskameraer, rabatkoder, hatere, dollars eller Spørgerunde-indlæg. Konklusionen må vist være, at jeg på ingen tænkelig måde er ægte blogger endnu. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Jeg tror jeg genkendte dig på Ankersgade i sidste uge. Just saying.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • For real? Det lyder meget plausibelt, jeg er der cirka hver dag. 😉 1 point til mig – og lidt præstationsangst for at færdes i offentligheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ninna

      Temmelig sikker. Glimt af folk man “kender” er meget betryggende, synes jeg. Alle har bare en form for hverdag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, du har jo fuldstændig ret. Hvis du ser mig igen, er du mere end velkommen til et vink. 😉 Det er kun hyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er enig. At være blogger er noget man identificerer sig med som person, altså som ens identitet og det man ville præsentere sig for overfor andre agtigt. Kan sagtens følge dig i, at du har en blog men ikke ER blogger. 😉 ENDNU!! Bare vent :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, lidt kreativt fortolket kan jeg faktisk sætte flueben ved 5 ud af 6. #skræmmende!

    – det skal dog siges, at den “fremmede” som genkendte mig altså sad i min stue, da det skete. Hmm, nej. Det gør det ikke mindre skræmmende. Eftersom det ikke var mig der havde inviteret hende, og jeg ikke anede hvem hun var…

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt gået! Så har du jo næsten fuld plade i bloggerbingo! Hvilken en mangler du? (3’eren?)
      Seriøst. Det er jo fucked. Hvordan var hun havnet der?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 4’eren, sgu – vi gør os ikke så meget i Aarhusianske caféer her i O-town haha. Tænker at vaskeægte bloggerbilleder trods alt også kan tages andetsteds end DOKK1 og Lucaskirken? 😀

      Det var så underligt! Hun fandt min blog igennem min veninde, men det var min kammerat (som i øvrigt ikke kan udstå synet af førnævnte veninde og vice versa), som tilfældigt havde hende med forbi en dag. De var mødtes over Jodel, som man jo gør…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Well, of course.. duh! En salat fra Olivia Le Marché kan også gå an.
      Haha, det lyder sygt syret og meget mærkeligt. Især Jodel-delen. Er Jodel blevet Tinder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ah ja, sætter det på min to do-liste asap, så jeg kan få fuld bloggerplade 😉

      Det var alt for sært… Hmm, altså så vidt jeg ved, er pointen med Jodel, at man er anonym, men selvsamme dude fandt en kæreste derinde et par uger senere, så måske?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en fremragende aftale. 😉
    PS. Jeg har tre søskende med ADHD og to styks forældre, som har været gennem alle stadier af frustration og afmagt. Ud med det! må være min opfordring. Og så få talt en hel masse om det. Hele tiden. Så meget du har brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eller. Den ville faktisk ikke helt gå. Vi er jo virtuelle bloggerfriends <'3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hold da op, lyder godt nok hårdt! De må have nået ekspertstadiet inden for børn med den diagnose. Pyh!
      Jeg bliver ved med at tage bladet fra munden – kan ikke andet (og tænk, hvis det kan nå ud til andre som hjælp!)
      Må dertil tilkendegive min respekt for din åbenhed omkring din spiseforstyrrelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var det også – og så kombineret med aspergers, angst og depression. Jeg vil ikke kalde dem eksperter, men de er blevet klogere, og vi kan alle leve med det i dag. Så det er godt.
      Helt sikkert, jeg er overbevist om, at det er den rigtige tilgang, du har. Hvis du bare kan hjælpe én, har du gjort en kæmpe forskel. 🙂
      Og tak, det er jeg sgu egentlig ret glad for, at du siger. Det har eddermaeme også taget lang tid!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Syv år! Det er jo en hel uddannelse!
    Din blog er i hvert fald vældig fin, så måske der en dag er nogle virksomheder, som kan give lidt cash flow? 😉
    Haha, ja! Det er sgu ærgerligt. Så kunne vi være hinandens fremmede fans.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    5/ du omtaler noget, og bliver nød til at understrege at det IKKE er sponsoreret..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • venterpaavinblog

    Ifølge din liste er vi heller ikke bloggere, og hurra for det. For føler mig ærligtalt slet ikke sådan 😀
    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ha, listen er jo også bare lavet ud fra min egen snude, men jeg havde nok skudt kvinderne bag Venter Paa Vin til at være bloggere. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg tænkte faktisk en q&a kunne være ret hyggelig, hahaha og så med video til og det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ja – så kommer mine skills (og dialekt) da først på prøve. Det kan være, at jeg gør det. 😉 Er bare bange for, at det vil falde til jorden og blive pinligt, hvis ingen stiller mig spørgsmål, hahaha

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogger-bullshit - ROUND TWO!