Hvis I synes, at jeres liv er kaos...

Det bedste ved København – DEN RIGTIGE


Jeg har vist været ret god til at give udtryk for de ting, der har irriteret mig meget ved hovedstaden (= cyklisterne, som stadig dagligt ridder mig som en mare) (jeg blev cyklet ind i så sent som i dag) og det har nok helt overskygget alle de gode ting, der er at sige om byen. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg aldrig har haft nogen våde drømme om et stort københavnereventyr, og jeg har også altid troet, at hvis jeg en skønne dag skulle til noget større, så ville det være i udlandet. Nu er jeg så alligevel havnet her, og det er jeg faktisk ret glad for – for de gode ting er her helt sikkert også.

Kendte. Kendte. Kendte. Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke bliver lidt starstruck. Af de større øjeblikke kan jeg nævne, da jeg så: 1) Pilou Asbæk, 2) David Dencik, 3) Nicolas Bro, 4) Lars Bom (på grund af Rejseholdet) og 5) Mads Christensen.

Kjøwenhavnere kommer hinanden ved. Hvor ville jeg bare ønske, at det var en myte uden hold i virkeligheden, men jyder er sgu ret ringe til at tale med mennesker, de ikke kender. Lige nu taler jeg med fremmede hver dag (på deres initiativ, selvfølgelig. Jeg er jo jyde.) I forgårs fx sad jeg på en bænk og snakkede med en fyr om, hvordan det er at arbejde på lungekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, når man er ryger, mens en anden fyr kom forbi og var helt på røven over, at han ikke kunne finde en blomsterhandler, og han havde travlt, fordi han skulle på første date om 5 minutter (han var i øvrigt lige landet fra Barcelona, og alt var kaotisk lige nu, men den historie måtte han give ved anden lejlighed.)

Det er her, ting sker. Og pludselig forstår jeg lidt bedre årsagen til Københavner-alarmen, som fra tid til anden bimler i provinsen.

Jeg er ikke en særling, selvom jeg faktisk opfører mig som en. For uanset hvad jeg gør vil der altid være en anden, der er lidt mere underlig end mig. Og mine faste gåruter og tisserutiner bliver ikke bemærket, fordi her alligevel er så mange mennesker, at ingen lægger mærke til, at jeg gør de samme ting hver dag på stort set samme tidspunkt.

Min far er ikke min underbo.

Der findes ikke en gade, der ikke er udstyret med en Netto. Og langt de fleste af dem har åbent til klokken 22 – eller senere! Desværre er byen ret fattig på Remaer, hvilket vitterligt ikke giver nogen mening – alle elsker jo Rema 1000! Faktisk mener jeg at have hørt, at den ved Forum har den største omsætning i hele landet. Er der ikke et menneske, der kan forklare mig, hvorfor den norske discountkæde endnu ikke har sat sig på det københavnske marked?

Femina. Og jeg har endelig, endelig fået en hverdag, jeg helt oprigtigt er vanvittigt glad for.

Dialekten, som jeg faktisk altid har fundet lidt irriterende, har så småt vundet mit hjerte – omend den stadig ikke slår den nordjyske, der til tid og evighed vil være det fineste sprog i kongeriget.

Den kollektive trafik. Selvom jeg ikke kan påstå at have gjort brug af den, er det stadig meget rart at vide, at hjem aldrig er længere end et S-tog væk. Selvfølgelig er der også busser og lignende i Aarhus, men bor du i Stjær og skal hjem fra en veninde mandag aften,    er du potentielt virkelig meget på røven.

Green spots. Nu har jeg lige haft min lillesøster på besøg i 3 dage, og havde vi været i Aarhus, var det helt sikkert blevet til en masse ture langs vandet og skovene omkring Skåde. Det var af gode grunde ikke muligt herovre – faktisk aner jeg ikke, hvor den nærmeste skov ligger. Heldigvis gjorde Laura-musen mig opmærksom på, at der er et overvældende antal grønne områder overalt i København, som lidt har en oase-stemning over sig. Det har hun helt ret i, og det skal jeg også nok prøve at huske på.

Forstæderne lever deres eget liv. Godt nok har jeg ikke meget mere erfaring end Valby og Vanløse, men jeg er helt vild med, at de har deres egen bymidte, nogenlunde spisesteder, biograf og metrostation.

Fyrene. De er flotte, og der er mange af dem. (Men mange af dem ved også godt, at de er pæne, og så er vi tilbage til, at jeg alligevel ikke helt ved, hvad jeg skal stille op.)

Sort kaffe til nogenlunde anstændige priser. Jeg var lidt blevet varslet om den evige traver  om ‘cafe latte til 50 kroner’, hvilket jeg for nuværende hverken kan be- eller afkræfte, men den sorte kaffe kan faktisk fås til rimelige penge de fleste steder. Irma sælger sort tjære (og jeg mener det, den er sort!) til 15 kroner. ZAGGIs er bedre og til samme pris, og på de fleste gadehjørner kan man slippe med 20 kroner for en kop to go. 

Kebab med stolthed, rødkål og grillet grønt. Selvfølgelig kan man få rrrullekebab i Aarhus – og det er vist noget med, at det heder durum herovre – og flere steder smager de også okay. Men vi kommer aldrig længere end standardvarianten med iceberg, tomat, rødløg og en hvidløgsdressing fra Inco. Til min store fornøjelse er shawarmaoplevelsen en smule mere autentisk i København, og på en god dag slipper du for at betale for den ekstra falafel, du skulle have med.

Næste indlæg

Hvis I synes, at jeres liv er kaos...