Sære huslige glæder

Om at have en (stram) røv og have det (røv)stramt med det. 


Jeg vil lige lægge ud med at sige, at min røv ikke er specielt stram, det lød bare ret catchy. Den er heller ikke specielt stor, men den er der trods alt. Når jeg siger, at det er på trods, er det fordi, at det er en relativt ny ting. For bare et år siden begrænsede mine baller sig til et par livløse hudflapper, som ikke engang kunne fylde en buks i størrelse 32 ud. Min manglende ballemuskulatur (og fedtdepoter for den sags skyld) var daglig kilde til flovhed. Vi lever i en tid, hvor kvinder med store, veltrænede numser bliver hyldet i medierne, og små cardio-knoglede bagpartier bliver shamet. 

Og kønt var det faktisk heller ikke. I løbet af de sidste 12 måneder har jeg imidlertid taget svimlende 15 kg på. Hvert enkelt gram jeg har vægtøget med, har været en kamp – også selvom mit klare mål hele tiden var, at jeg skulle tage på. 

15 kilo går jo ikke ubemærket hen. Jeg har fået kæmpe babykinder, dobbelthage, bildæk, hofter, lår og en røv. Ikke verdens største, men den er der sgu. Og ved I hvad? Det er pisse, fucking svært at håndtere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det nuværende er langt at foretrække frem for my skinny, bony white ass sidste sommer, men alligevel bliver jeg nogle dage ramt af tvivl. Tvivl om, om jeg overhovedet kan holde mig selv ud, som jeg er lige nu. Om jeg bare burde stoppe med at spise og vende tilbage til en udsultet krop, som var meget nemmere at være i. 

Det er pinagtigt, at mit hoved seriøst kan være i tvivl. For lige nu er jeg glad. Meget gladere end jeg har været i lang tid. Og fuck, det ville være op ad bakke at smide det hele på jorden. Så selvom jeg er i tvivl, er jeg i bund og grund ikke i tvivl om, at dellerne er det hele værd.

Derfor fortsætter jeg med min daglige mayo- og smørration, og jeg opfordrer jer til at gøre det samme. Man bliver sgu bare lidt mere glad i låget af det. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sære huslige glæder