Irritationsbarometeret

Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tam

– Hvem er du? spurgte den lille prins, du ser så pæn ud?.

– Jeg er en ræv, sagde ræven. 

– Vil du ikke lege med mig? Spurgte den lille prins. Jeg er så ked af det.

– Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven, jeg er ikke gjort tam.

– Åh, så må du undskylde, sagde den lille prins.

Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: Hvad er det at blive gjort tam?

– Du stammer nok ikke herfra, sagde ræven. Hvad søger du egentlig?

– Jeg søger mennesker, svarede den lille prins. Men hvad betyder ?gøre tam??

– Noget man i alt for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.

Det er ved at være tre år siden, jeg tog til Sydafrika med en veninde for at arbejde med små unger i et township tæt ved Cape Town. Måske er det fire år siden. Jeg kan ikke helt huske det. Turen har jeg vist aldrig skrevet så meget om (hvis noget overhovedet), selvom jeg meget ofte tænker på den. Faktisk næsten dagligt.

Mens jeg var dernede, gik det op for mig, at børn kan være ret herlige. Og da de tre måneder var gået, var det ikke rart at skulle hjem, for mest af alt havde man lyst til at pakke alle poderne ned i min rygsæk og fragte dem med til Danmark.

Vi kom hjem uden frygt for anklager om menneskesmugling, og tidspunktet var nok også meget godt. Den sidste måned i Afrika havde været præget af uro. Nelson Mandela lå på hospitalet og var ved at dø, og man frygtede for, at det ville skabe oprør mellem sorte og hvide. Det nabolag vi boede i, var også blevet lidt utrygt, og flere af vores frivillige venner blev overfaldet få meter fra vores hoveddør.

Derfor blev den sidste tid også lidt ambivalent. For det var hårdt og farligt at være der, men vores arbejde hos børnene var også nødvendigt, og det kunne vi ikke bare forlade. Derfor blev vi. Vi blev sammen, og det var godt, at min veninde og jeg havde hinanden.

Jeg har ikke set min veninde i et år. Sidste november gjorde hun mig meget ked af det. Og det var i en tid, hvor min familie sejlede mere, end jeg nogensinde tidligere havde oplevet. Min far havde lige opdaget min mors affære, min storesøster gik psykisk ned, og hun gjorde alt hvad hun kunne for at få resten med. Faktisk er det en tid, jeg nærmest har fortrængt den dag i dag, og jeg tror egentlig, at resten af Rasmussen-klanen har det på samme måde.

Veninden skrev til mig for to uger siden. Hun ville gerne drikke kaffe med mig. Det havde jeg ikke lyst til, men jeg havde heller ikke lyst til at afvise hendes forespørgsel. For jeg var kommet til at tænke på min veninde (som efterhånden er blevet danmarksberømt), der på 1. semester lagde mærke til min tatovering på overarmen, hvorefter hun reciterede Den Lille Prins. “Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tam,” som ræven til sidst fortæller.

Nok er jeg stædig, men jeg er også ret opmærksom på ikke at blive bidt af et princip. Jeg tror heller ikke på, at man skal holde på mennesker for enhver pris, ligesom venindeforhold også kan have en udløbsdato. Alt andet ville være unaturligt. Men når jeg tænker på rævens, så tror jeg, at den ville fortælle mig det samme, som han fortalte til Prinsen. Derfor skal vi selvfølgelig drikke en kop kaffe sammen.

Til sidst har jeg et spørgsmål. Jeg kan vældig godt lide tatoveringer, og jeg har en ide om, at jeg endnu mangler to, før min samling er komplet.

De, jeg har nu, er alle placeret ud fra devisen om, at de skal kunne ses uden at blive set. Og den slags hud er jeg efterhånden ved at løbe tør for.

Mit baghoved, mine fingre, ribben, højre arm og achillessene er optaget. Og jeg har det med mave, ryg og lår, som jeg har det med Harry Potter; det er perfekt, som det er, og der skal ikke pilles ved det.

Derfor tilspørger jeg jer: hvor et det perfekte sted til en tatovering, som cirka måler 3 x 10 centimeter? Hvad har min fantasi overset?

19 kommentarer

  • En valgfri-efter-eget-dyreønske-Patronus på ballen! Med tryllestavs glitter og eventyrlig blå/hvid tryllestavståge, sgu.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Motiv: GO! Placering: sender jeg videre til branderten i Sunny Beach.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved albuen på bagsiden af armen (håber det giver mening). Synes det er et rart fint sted – lidt skjult, men stadig synligt.
    Ellers har jeg selv på underarmen, der hvor man bukker armen, og det er totalt min yndlingsplacering!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er en god ide! MEN! Jeg tænker bare.. hvad med når jeg bliver 80 og har vinkeskinke over det hele? Så er det måske ikke så flatterende.
      Underarmen er jeg til gengæld ret hooked på. Størrelse og form passer ret godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lenette

    Uh jeg elsker tatoveringer <3 Selv har jeg på højre fod, indersiden på venstre fod, på siden af knæet, på indersiden af overarmen, lige over hvor man bøjer i albuen 🙂 Men min yndlings har jeg fra albuen og mod handlede:) Jeg kan klart anbefale Miks Tattoo hvis du skal tusset i Kbh!
    Jeg vil også lige benytte lejligheden til at sige tak for en fantast sikkert og virkelig blog! Og glædelig jul 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg elsker den lille prins. Jeg havde egentlig købt den til min veninde, der venter barn, men endte med at blive nødt til at købe et ekstra eksemplar fordi jeg ikke havde lyst til at gå af med den igen… Hvordan gik kaffedaten? Og hvad skal du have lavet? Var det noget med en amagerplade, måske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg var havnet i samme situation. God beslutning.
      Altså, jeg skal jo til København, så måske det er på tide at reclaime lændehuden. Godt bud.
      Kaffedaten er udskudt til juleferien. Skal nok opdatere. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hehe. Vi har fire eksemplarer. Jeg fik en af min mor som en symbolsk “på vej mod voksen”-gave. Da jeg mødte min kæreste læste jeg dwn højt for ham over telefonen. Så det var den første gave han fik af mig. 5 år efter bor jeg i Frankrig og skal selvfølgelig have den på orginal-sproget.
      Min bror forærer så popup versionen (MEGA fin i øvrigt) til vores datter i dåbsgave.

      Min bror har naturligvis også en udgave af den lille pris og han overvejer faktisk meget dwn lukkede slange som tatovering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Flot indlæg, du.
    Og tatoveringer. Jeg sparer selv sammen til min(e) første og sandsynligvis eneste. Midt på oversiden af foden/fødderne (starter lige med den højre men tanken er at have én på hver). Mine fødder er lige så grimme som de fleste andres, men jeg synes det er så fint et sted til en tatovering – både æstetisk og symbolsk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Mange, mange tak, Anja. For begge dele. Mest det første.
      Åh! Det er så flot, synes jeg. Altså en tatovering på hver fod. Ved du, hvad motivet skal være?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Isbjørn! På højre. Ulven på venstre fod er til stadig overvejelse – begge giver så god mening for mig, men ulven er liiige tæt nok på grænsen til kliché til at jeg er 100p. Men så igen, de er jo for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er jo det, de er. Jeg er ret vild med motiverne. Og med en dygtig tatovør tænker jeg næsten ikke, at det kan gå galt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Foden? Jeg har selv en på foden og lige præcis den placering er jeg helt vild med.
    Det er første gang jeg kommenterer herinde, så jeg vil lige benytte lejligheden; Så rigtig mange tak for en fremragende blog. Du er en af mine favoritter herinde i blogland<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Foden er også flot, men mine tæer er simpelthen grimme. Så skulle tatoveringen dække for dem.
      Tak for forslaget, men ENDNU mere tak for resten. Jeg bliver så glad og varm om hjertet. Tusind, tusind tak, Maria!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Elsker den tatovering. Jeg går også overvejer ganske meget at få netop den samme. Eller fåret i kassen.

    Har en på anklen.
    Hvad med venstre arm. Evt underarmen?

    Jeg vil i øvrigt gerne have en på maven. Det er vildt corny jeg ved det godt. Men når jeg engang er færdig med at få børn (har nu et barn) så vil jeg gerne have noget som symboliserer at vokse som eks et træ eller en blomst og så mine børns navne på bladende eller noget i den retning. Og nej, der bliber ikke nødvendigvis pænt. Men det er heller ikke en som skal vises frem for andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det kan jeg kun anbefale. Min lille prins er nok en af mine yndlings, og jeg bliver kun gladere for den med årene.
      Underarmen er måske et godt bud… sådan så den flugter med albuen? Ja, den overvejer jeg lige.
      På maven? Sejt (og smertefuldt. Har jeg hørt!) kan godt lide ideen om at have et symbol for sine børn, som sidder netop hvor de kommer fra. hvor på maven tænker du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Om det er smertefuldt kommer vel også an på hvor meget polstring man har 🙂 Min svigerinde som har virkelig mange tatoveringer og selves siger der gør mere ondt jo flere mand får. Så der er jo egentlig dumt t gemme de mere smertefulde.

      Jeg ved ikke hvor på mave, men vel tilpas høj oppe til at den ikke slasker alt for meget når huden bliver løs. Men nu får vi se. Det er jo ikke sikker jeg vedbliver at synes det wr en god idé.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det gør muligvis en forskel. Har bare hørt fra flere tatovører, at organområdet er forfærdeligt smertefuldt. Så held og lykke med det!
      Når det så er sagt, så lyder det som en god ide, for det kan uden tvivl blive virkelig flot.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Irritationsbarometeret