Den der menstruationskop… er den noget ved?

Det er med bævrende underlæbe og sitrende krop, at jeg skriver det her, for venner… enten har jeg sparket mit indre skridt til blods, eller også HAR JEG LIGE FÅET MIN MENSTRUATION IGEN!

Tankerækken fra toilettet gik nogenlunde således:

1. Hvad pokker… hvad foregår der… det kan ikke være rigtigt… *tørrer en ekstra gang*.
2. Den er sgu god nok.
3. For helvede. Jeg er allerede træt af det.
4. Har jeg nogen tamponer? Nej, det har jeg ikke. Jeg brugte den sidste til at proppe i munden og tage billeder af det.
5. Skal jeg virkelig ned og købe tamponer nu? Jeg har lige handlet. Jeg gider ikke at købe tamponer som det ENESTE. Skal jeg camouflere dem med et par poser gulerødder og noget sodavand? Jeg håber, at det er en kvindelig ekspedient.
6. Jeg har heller ingen smertestillende piller. Det skal jeg også have. Menstruation er for viderekommende, og jeg gider det ikke mere.
7. NOooOOoO. Jeg skal til Barcelona i overmorgen… sut…
8. Hvad nu hvis jeg havde tænkt mig at sove ude i nat? HVA’?
9. Gad vide, om den der menstruationskop er noget ved. *Forlader badeværelset og går ind i seng for at researche på menstruationskop. Ligger her stadig. Stadig uden tampax.*

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Mit hoved er ved at flyde over af uforløst fejringspotentiale, mens jeg også bare har lyst til at gå i fosterstilling med en plade Marabou for først at rejse mig om 5 dage igen. Eller hvor lang tid den slags nu tager. Jeg mangler virkelig en form for guide til, hvad man gør, når ens krop lige pludselig takker for god opførsel, og Tante Rød genopstår fra de døde. For det her føles vitterligt som første gang og som en indkørsel til noget helt, helt nyt.

Hvis det er den her effekt, Amager har på mig, så skal vi sgu nok få et fremragende forhold, os to.