Listetøsen - nu med endnu en liste.

“Jeg kan da sagtens skrive bachelor om anoreksi,” sagde hun og græd.

Jeg har lige givet dage som i dag et navn: Tina Dickow. En ægte Tina Dickow-dag. For andre er det måske Lana Del Rey, Billie Eilish eller Andrea Bocelli (har nogen nogensinde lyttet til Con te partiro UDEN at græde?)

Lige nu er det Fugleflugt, på en måde meget passende, fordi jeg beskæftiger mig ret meget med fugle for tiden. Så sent som i formiddags brugte jeg en halv times penge på at betragte to svaner i kamp nede ved Voldene, og jeg forstår stadig ikke, hvordan de kunne blive ved så længe. Jeg forstår heller ikke, hvordan de kan se så classy og majestætiske ud, selv når de kolliderer voldsommere end to japanske sumobrydere i sværvægtsklassen.

Men min generelle fuglebeskæftigelse, den er faktisk også delvist skyld i, at hvid kaffe i folkemunde til evigt tid bare er noget, man drikker, og ikke en blog, man læser. For snart to år siden fik jeg nemlig en idé til en socialrealistisk børnebog (haha slap af), og rent undtagelsesvis – for første og sidste gang – vil jeg gerne takke Kenneth Kristensen Berth for at sige noget så absurd perfidt og umenneskeligt, at jeg ikke kunne gøre andet end at bearbejde hans ubehageligheder med noget illustreret og næstekærlig læsning for børn. Så det arbejder og skriver jeg på, og hovedpersonerne er fugle. Tænk Fuglekrigen i Kanøfleskoven, den slags fugle.

Så skriver jeg faktisk også lidt på en novellesamling, der hedder Snallerværk, og det er ikke, fordi jeg vil være irriterende og hemmelighedsfuld omkring det, jeg er bare pissebange for, at jeg aldrig får det afsluttet, og at alt det, jeg gerne vil, aldrig bliver til noget. Nu er jeg således også gået i gang med min bacheloropgave, og jeg har fået lov til at skrive en bog – eller kun en del af den, fordi jeg skal aflevere skidtet om små to måneder. Det kapitel, jeg vil skrive, handler om, at det sværeste, ved at have anoreksi, var tiden bagefter. Bagefter målvægten, bagefter behandlingen, bagefter vægtøgningen. Alt det, jeg stadig bander og svovler over den dag i dag, og alt det, der stadig kan gøre livet fucking besværligt.

Jeg har også fået lov til at bruge mig selv som fortæller; som den opsøgende og undrende journalist, der rejser tilbage i tiden og snakker med mennesker fra dengang for at finde ud af, hvad der skete, og hvorfor det er så svært at finde et stabilt fodfæste igen.

Så var det, at folk begyndte at sige, at det lød ret hårdt, at jeg skulle passe på mig selv i alt det her, og jeg fægtede demonstrativt med armene, FORDI JEG KAN JO KLARE ALT, JEG ER PANSER, JEG ER UPÅVIRKET, JEG ER AFKLARET MED MIN SKÆBNE BLA BLA BLA.

Big news is, at det er jeg åbenbart ikke. Og nu har jeg lige smidt en eller en forskerfagbog hårdt ind i min væg, fordi den fik mig til at græde, fordi det meget pludseligt gik op for mig, hvorfor jeg blev syg. Og at det overhovedet ikke er et afsluttet kapitel. Altså, hvorfor-delen. Om lige knapt en uge tager jeg til Århus for at snakke med min gamle behandler og to af de piger, jeg var på daghospitalet med. “Af minder og steder, stemninger og nostalgi, jeg kommer med kærlighed, tilbage til der, hvor jeg hev flaget ned”. Hvis det ikke er vaskeægte Tina Dickow, så véd jeg snart ikke.

 

Ikke relateret billede, men: hehe

22 kommentarer

  • JanniChristiane

    Åh, sikke et projekt du har kastet dig ud i. Mega stor respekt herfra, og jeg håber det giver dig noget, selvom det kommer til at være hårdt. Du er kæmpe sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg ville elske at læse en bog, du havde skrevet, børnebog, voksenbog, skønlitteratur eller fag litteratur, bare du vil blive ved med at skrive.
    Dine indlæg er meget så meget kant og følelse, jeg læser grådigt med, og tjekker din blog hver dag for nye indlæg.. Skriv, for søren, skriv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Karoline. Alt godt til dig. Jeg kender det, når det kommer tumlende rasende fra en fortid, som jeg egentlig havde indgået en pagt med om at være lukket. Men næ nej, ikke på alle dage. Men egentlig ville jeg noget helt andet: Nemlig dele min ynglingsfuglesang: ‘Måger (jeg hater måger)’. Giv den et lyt: https://www.youtube.com/watch?v=2YSVJjIPDoA

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHA X 100000. LOUISE, jeg kan ikke stoppe med at grine! Hold nu fucking kæft, hvor er den sjov! Og klog! Og genial!
      Har du forresten læst Jonathan Havmåge? Den fik mig virkelig til at holde af de pokkers måger. Bogen kan forresten også godt lidt rykke ved den der fortidspagt, du nævner. Og sommetider er det måske meget godt, selv om det ikke føles spor sjovt. Alt godt til dig også – og tak- <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor meget man end prøver, så er fortiden altid med os. Jeg er bodegabarn og selvom jeg nu er meget fornuftig voksen med 5 børn og et dejligt liv med min mand.. Så kan jeg stadig have det dårligt mere ofte end jeg har lyst til at indrømme.
    Du lyder stærkere end du føler! Og syntes din bachelor opgave lyder som en utrolig interessant bog. Måske det ender som en hel færdig bog en dag.
    Håber det giver mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er en spøjs størrelse; at nogle af os ikke vil vedkende os vores følelser, der er forbundet med fortiden. Selvfølgelig giver det god mening, for det er nok en udmærket overlevelsesstrategi, men efterhånden har man (her mener jeg ‘jeg’, men tænker også, at det måske gør sig gældende for dig) at det faktisk hjælper gevaldigt, når man begynder at stå ved det svære, fordi det er der, man udvikler sig.
      Tusind tak – og jeg tager hatten af for dig, og jeg er glad for, at du har et dejligt liv, selv om det har været rigtig svært.
      Og det giver god mening; mit håb er, at det bliver til en hel bog, som forhåbentligvis kommer videre og ud. *krydser alle kropsdele*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Karoline. Dit BA-projekt lyder som det vigtigste stykke journalistik, jeg nogensinde har hørt produceret på Journalisthøjskolen.

    Hvis du har brug for at sende dit arbejde løbende til sparring eller sproggennemgang eller andet, så tøv ikke. Det kan være helt på dine præmisser.

    De kærligste hep fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Karoline, Karoline … af flere, ikke uvæsentlige grunde, betyder det mere, end du aner at få den besked fra dig.
      Tak, fordi du tror på det (jeg lover dig, at jeg selv har været i tvivl). Det er ikke usandsynligt, at der pludselig popper en mail ind hos dig – om en lille måneds tids skulle jeg gerne i gang med at skrive, og til den tid har jeg med garanti brug for kompetente sparring (fra dig). TAK igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    “This too shall pass…”

    Jeg ved bare, at jeg elsker dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      And it came to pass.
      Fuck, jeg bliver sgu da kongerørt nu, Lisa. Lige tilbage og TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har været der. Hold kæft, hvor har jeg været der. Bortset fra, at jeg kalder dem Eminem dage, og læser til socialrådgiver, så jeg har i allerhøjeste grad selv placeret mig i situationen. At du rent faktisk formår at mærke efter, siger dog, at du er længere end du nogensinde havde været for bare nogle år siden, og det er den proces, du er nødt til at huske på og værne om, nu hvor det måske føles tættere på og mere klaustrofobisk end nogensinde før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Eminem-dage. Selvfølgelig. Det kan næsten ikke være andet. 🙂
      Jeg tror egentlig, at du har ret. Og faktisk – når jeg ser bort fra det, der gør ondt og er klaustrofobisk – føles det befriende og levende at mærke alt det her.. Det har jeg aldrig prøvet før, og det er der ingen tvivl om er en god ting. Alt det bedste herfra. Håber du har det godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K.Stender

    Bedste Karoline! Jeg har ingen visdom om anorexi, men jeg ser, at du kan skrive. Du må suge grundvand én gang til, skrive om det og tage et skridt til. Fordi vi sidder og venter på dine ord, tålmodigt selvom der læses grådigt hver gang. Kærlighed til dig herude fra læsersiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Den bedste indgang til anoreksi er tålmod, empati og forståelse, og jeg kan uden at tøve sige, at du besidder de ting. 🙂 Jeg bliver så glad og motiveret, når jeg læser ord som dine, så jeg vil gerne sige tak (sikkert for tyvende gang), for det betyder mere, end du sikkert er klar over.
      Kærlighed tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selv sådan lidt underskudsramt, men derfor sender jeg lige lidt hep og god energi alligevel, for det er godt nok også noget af en opgave, du har stillet dig selv. Mit hep gælder forresten også dine andre projekter – især fuglebogen, der lyder helt fantastisk. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er jeg ked af at høre. Jeg håber, at nogle søde dyr og lidt solskin på et tidspunkt kan vende det til overskud.
      Virkelig mange gange tak. Fuglebogen er også lidt blevet et hjertebarn for mig. Du får en kæmpe portion god energi retur – og ønske om lidt god energi og lysere tider. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg håber simpelthen så inderligt, at de bøger bliver færdige en dag. Kæft jeg glæder mig til at læse dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Anne-Sofie, for fa’en. Du ved sgu da også bare, hvad du skal sige! Tak, fordi du lige giver mig lidt blod på tanden; du får et signeret eksemplar, hvis jeg nogensinde når i mål.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker-elsker-ELSKER altid dine skriv, Karo!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg er så glad for at kunne sige, at det er hundrede procent gengældt <3 Stort kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh søde dig, jeg kender dig overhovedet ikke, men jeg ville ønske, at jeg kunne give dig en krammer. Lyder som om du trænger <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er en meget korrekt og empatisk tolkning <3 tusind tak, jeg tager imod den på øverste sal.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Listetøsen - nu med endnu en liste.