Kort lunte-typen.

Smadrede min højre hånd i morges, fordi en pige cyklede ind i mig på Nørrebrogade. (Hun vil helt klart hævde, det var omvendt, hvortil jeg bliver nødt til at sige, at man skal orientere sig bagud, før man igangsætter en overhaling). 

Kaldte en anden pige for ‘idiot’ i eftermiddags, fordi hun cyklede ind i mig på Amagerbrogade (“Jamen jeg skulle dreje”, jamen for helvede ikke ind i mig………….) 

På fredag har jeg fødselsdag. På fredag tager jeg til Aarhus, fordi jeg skal til begravelse. På fredag tager jeg nok hjem igen.

Intet gør mig mere sur end død og dårlige trafikanter, så I kan nok forstå, at mit humør er ret elendigt lige nu. I går havde jeg første skoledag i næsten to år, og jeg havde forberedt mig. Ikke sådan ved at læse eller noget, men jeg havde pumpet min cykel, så den var lækker og køreklar. 

Det var den i hvert fald i et par timer. Sidste gang, jeg pumpede den, endte det med at koste mig 1200 kroner hos en cykelsmed. Egentlig har jeg ikke lyst til at sige, at det samme scenarie gentog sig i weekenden, men det samme scenarie gentog sig i weekenden. Måske der er en ganske rationel grund til min frygt for offentlige cykelpumper.

Fordi dramaet udspillede sig søndag, havde jeg mentalt allerede aflyst første skoledag i mit hoved, fordi jeg er så godt som statisk og ubrugelig uden mit hvide lyn. Jeg gik ynkeligt rundt og magtede none, da jeg stødte på min nyeste ven (det må han nødvendigvis være): Verdens sødeste cykelmand, som egentlig holdt fri, men indvilgede i at fikse min cykel, da han godt kunne se, hvor sølle jeg var. Mine næver brød ud i sejrsdans over mit hoved, mens jeg udbrød, at han lige havde reddet min dag. Tror måske ikke, han forstod det (sprogbarriere), men i det mindste så han også glad ud. 

Efter to skoledage kan jeg således konstatere, at …

… jeg er elendig til at gå i skole (hvorfor vi – når kortene skal på bordet – reelt set kun kan snakke om halvanden skoledag). 

… cirka alle unge københavnske piger ligner Alicia Silverstone mere, end Alicia Silverstone ligner sig selv i Clueless. 

… jeg er blevet gammel. 

… min madpakke resten af semesteret kommer til at bestå af to skiver (for gammelt rugbrød) om dagen, for jeg orker virkelig ikke andet. 

… studieliv måske nok er fleksibelt, men at det til gengæld også virker ret meningsløst.

… jeg nok er evnesvag, når jeg – alt taget i betragtning – ikke bruger den cykelhjelm, der hænger i min gang.

… at det er op, og det er ned. Men sådan er det vist helt generelt.