Hvad mødet med Bloggers Delight i VIRKELIGHEDEN handlede om.

Kort lunte-typen.

Smadrede min højre hånd i morges, fordi en pige cyklede ind i mig på Nørrebrogade. (Hun vil helt klart hævde, det var omvendt, hvortil jeg bliver nødt til at sige, at man skal orientere sig bagud, før man igangsætter en overhaling). 

Kaldte en anden pige for ‘idiot’ i eftermiddags, fordi hun cyklede ind i mig på Amagerbrogade (“Jamen jeg skulle dreje”, jamen for helvede ikke ind i mig………….) 

På fredag har jeg fødselsdag. På fredag tager jeg til Aarhus, fordi jeg skal til begravelse. På fredag tager jeg nok hjem igen.

Intet gør mig mere sur end død og dårlige trafikanter, så I kan nok forstå, at mit humør er ret elendigt lige nu. I går havde jeg første skoledag i næsten to år, og jeg havde forberedt mig. Ikke sådan ved at læse eller noget, men jeg havde pumpet min cykel, så den var lækker og køreklar. 

Det var den i hvert fald i et par timer. Sidste gang, jeg pumpede den, endte det med at koste mig 1200 kroner hos en cykelsmed. Egentlig har jeg ikke lyst til at sige, at det samme scenarie gentog sig i weekenden, men det samme scenarie gentog sig i weekenden. Måske der er en ganske rationel grund til min frygt for offentlige cykelpumper.

Fordi dramaet udspillede sig søndag, havde jeg mentalt allerede aflyst første skoledag i mit hoved, fordi jeg er så godt som statisk og ubrugelig uden mit hvide lyn. Jeg gik ynkeligt rundt og magtede none, da jeg stødte på min nyeste ven (det må han nødvendigvis være): Verdens sødeste cykelmand, som egentlig holdt fri, men indvilgede i at fikse min cykel, da han godt kunne se, hvor sølle jeg var. Mine næver brød ud i sejrsdans over mit hoved, mens jeg udbrød, at han lige havde reddet min dag. Tror måske ikke, han forstod det (sprogbarriere), men i det mindste så han også glad ud. 

Efter to skoledage kan jeg således konstatere, at …

… jeg er elendig til at gå i skole (hvorfor vi – når kortene skal på bordet – reelt set kun kan snakke om halvanden skoledag). 

… cirka alle unge københavnske piger ligner Alicia Silverstone mere, end Alicia Silverstone ligner sig selv i Clueless. 

… jeg er blevet gammel. 

… min madpakke resten af semesteret kommer til at bestå af to skiver (for gammelt rugbrød) om dagen, for jeg orker virkelig ikke andet. 

… studieliv måske nok er fleksibelt, men at det til gengæld også virker ret meningsløst.

… jeg nok er evnesvag, når jeg – alt taget i betragtning – ikke bruger den cykelhjelm, der hænger i min gang.

… at det er op, og det er ned. Men sådan er det vist helt generelt. 

22 kommentarer

  • Maiken

    Jeg beder ALTID cykelmanden om at pumpe min cykel, jeg har forlængst opgivet nogensinde at mestre de dér pumper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det lyder som en god vane, selv om den er opstået fra et ærgerligt udgangspunkt 😀 jeg tager den til mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Tillykke med fødselsdagen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, Clueless-kommentaren! Det er spot-on! Og hvis DU føler dig gammel, så forestil dig at være mig.

    Øver mig også dagligt i at være mere zen på cykelstien, men det er virkelig en udfordring, når folk insisterer på at opføre sig som tankeløse idioter. Har også måttet fortælle to piger i denne uge, at man orienterer sig bagud inden overhaling, og at man ikke lige presser mig ud på Langebro foran en lastbil. Suk.

    Ked af at høre, at din fødselsdag bliver noget trist. Og jeg håber, at skolen bliver god, når du lige er kommet i gang – og at det med at pendle bliver tåleligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Man KAN ikke være zen på de københavnske cykelstier. Og hvis man er, skyldes det, man cykler med hovedet under armen og gør livet surt for de andre – fx ved at presse uskyldige kvinder ud på Langebro foran lastbiler. Jøsses, mand … 😀
      Tusind tak, det er simpelthen så pænt af dig. Det skal nok blive — fint nok. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hvor er det dejligt du er tilbage, er vild med din blog og måde at skrive på 🙂
    Og har det på sammen måde er lige startet i praktik her efter ferien, og hvor kan det dog være uoverskueligt at skulle forholde sig til en masse nyt… men satser på at det bliver lidt lettere med tiden- det plejer det 😉

    Også er jeg jo nysgerrig efter at høre hvad du læser? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jaaa, og sikken dejlig kommentar, Linda. TAK <3
      Tro mig, det bliver lettere. Det kan jeg skrive under på. Alle store forandringer virker uoverskuelige i begyndelsen, men heldigvis falder de (nærmest) altid på plads. Og kæmpe held og lykke med det. Håber, du bliver glad for det.
      Jeg læser journalistik på Journalisthøjskolen – har lige arbejdet på femina (i praktik) i 18 måneder, så nu skal jeg tilbage på skolebænken lidt, så jeg kan få færdiggjort den skide bachelor. Det må gerne gå lidt tjept, haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shiiiit, hvor er det sandt med Clueless-kommentaren! Jeg har ikke kunne komme i tanke om, hvad det var, før nu. Altså, Clueless var fantastisk, men de funker ikke rigtigt for mig i gadebilledet, heh.

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ja, ikk’å? Alle de logoer, tern og udgroninger. Det er jo for sindssygt! 😀 Hehe, jeg véd sgu ikke. Nogle af dem bærer det nu meget godt, bare jeg kan få lov til at lufte mit eget basic tøj i fred og ro, er vi alle vel glade.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Siden jeg fik min cykelhjelm har jeg været den vildeste dengse med den! Selvom jeg skulle 500 meter til netto kom den sgu på. Jeg plejede at sige til mig selv, at en ulykke kan ske hvor som helst, på både korte og lange ture og højst sandsynligt pga. andre (bilister/cyklister/fodgængere)… og tænk hvis den skete den ene gang jeg ikke tog cykelhjelm på ned i netto. Udover det fortalte jeg mig selv de histories min søster har berettet fra hun var i praktik på et center for erhvervet hjerneskade (rigtig triste skæbner med folk, hvis hjerner aldrig kommer til at virke som de plejede). MEN så kom helvedes- sommeren og jeg svedte så meget i håret at jeg ikke kunne holde det ud (følte jeg….) og så droppede jeg hjelmen en dag og så en dag til og nu har jeg ligesom ikke fået den på igen selvom sommeren er slut. Men nu må det være nok: det er sgu for dumt ikke at køre med den. Så jeg prøver lige at genfortælle mig selv de der historier og så tager jeg den på i dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, helvedessommeren! Det er i grunden imponerende, hvordan meget små faktorer kan få én til at skrotte gode vaner.
      Du har jo fat i den helt lange ende, og jeg håber, du har hjelmen på igen (sommeren er i hvert fald ovre…….) jeg tænker, jeg vil prøve at gøre det samme som dig. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Sikke en øvdag, altså.

    Men pas på dig selv i trafikken og brug hjelm. Især når de andre cyklister tydeligvis kører med hovedet under armen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ja, det var sgu lidt træls, det indrømmer jeg blankt.
      Og jeg lover at passe på; jeg tænker, at jeg hellere må få den hjelm på. Andet kan jeg ikke retfærdiggøre over for mig selv længere. (Vær den forandring, du gerne vil se og det der. 😀 ) Go’ aften, Vicki!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Årh hvor kan jeg bare godt li’ dig Karoline ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Oh boy <3 Jeg kan egentlig også ret godt lide dig, Marie!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Easy madpakker er faktisk de allerbedste. Jeg levede i mange år af risteboller med leverpostej, det er faktisk lidt af et under, at jeg ikke kreperede af vitaminmangel for længe siden. Og altså… Jeg får sgu’ heller ikke luftet min cykelhjelm. Det er temmelig sølle. Den fungerer mest som sådan en slags støv-barometer hjemme i entréen (= hvornår har vi så meget støv i hjemmet at det bliver dødbringende?).
    Pas på dig selv i trafikken, Karo. Eller flyt til Frederiksberg (her kører folk mest af alt langsomt).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, ja. Efter at have hørt lidt om dine madvaner (helt generelt) kan jeg faktisk også være i tvivl om, hvordan du stadig er her i dag. Men shit, det er jeg sgu glad for, du er. Skal vi ikke begynde at bruge den hjelm? Måske fra på mandag eller sårn noget?
      Og ja, selvfølgelig. Jeg passer altid på. <3 Inspireret af dig tog jeg en omvej hjem fra skole i dag – krydsede dejlige Frederiksberg (som egentlig også var et helvede). Flytningen venter jeg lidt med. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    FaktiSk har jeg ,mest lyst til at skrive, at du skal tage dig sammen din skide seje tøs. Men normalt sender jeg et hjerte. Har nok drukket for meget rødvin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      hahaha, rødvin er altså også bare på listen over ting, ‘man’ nemt får for meget af. Jeg tager mig sammen, skide Eva. <3 Du har ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine F.

    Må jeg spørge, hvordan du går i skole, nu du bor i København?

    Er rigtig glad for at have dig tilbage, forresten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Om du må spørge! (Jeg kunne passende stoppe med at være sådan en tumpe, der skriver om mig selv, som om alle selvfølgelig véd, hvordan alt hænger sammen). Jeg er lige begyndt på 7. semester på Journlisthøjskolen. Det første kursus, vi har, har jeg haft mulighed for at tage i Emdrup (hvilket så er Nørrebrohallen, hehe) så her skal jeg være de næste tre uger. Når det er veloverstået skal jeg pendle til Aarhus. Lidt skod, men sådan må det jo være. 🙂
      Og taaak, virkelig så dejligt at høre, Katrine!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad mødet med Bloggers Delight i VIRKELIGHEDEN handlede om.