Måske er det her, cirklen ender.

13 dage. Plus det løse.

På grund af min bulldozerlignende kropsbygning havde jeg to primære opgaver, dengang jeg spillede fodbold. Den ene var at fælde modstanderen rent, og den anden var at tage alle frispark, fordi min højre vrist altid kunne få bolden fra vores egen banehalvdel op i modstanderens målfelt. Med andre ord: min evne til at sparke hårdt har aldrig fejlet noget.

Således skulle der også gå 13 dage efter mødet med lygtepælen, før jeg kunne falde i søvn om aftenen uden en dunkende fod. Jeg håbede lidt, at min trang til at ligge i fosterstilling ville fortage sammen med hævelsen, for som jeg sagde til min veninde: Det ligger ikke til mig at være så ked af det i så lang tid ad gangen.

Sådan gik det bare ikke. I det hele taget gik ikke ret meget, som jeg havde håbet på, og jeg har været meget i tvivl om, om jeg overhovedet skulle skrive det her. For noget af det, jeg altid har kunnet lide ved mig selv (og en af de primære årsager til, at I er så søde i min evindelige kummerlighed, forestiller jeg mig) er, at selv om mange ting har været træls, har jeg altid været gennemsyret af en eller anden uransagelig optimisme, lattermildhed og evne til at grine lidt af det. Problemet er bare, at den har jeg ikke længere.

Jeg leder febrilsk efter en mening, og jeg leder febrilsk efter, at jeg ikke bare er meningsløs. Sagen er … det her år har været det værste i mit liv. Det her efterår og den her forpulede vinter har været helvede. Lige nu går jeg rundt og er irriteret på nogle sting, fordi jeg fik fjernet en cyste lige før jul. Jeg mistede mine bedste kollegaer. Så var der keglesnittet, og at jeg kan se på mine prøvesvar, at den formentlig ikke er fjernet i rask væv (anden gang er lykkens gang, ikk’?). Fordi jeg har haft anoreksi, har jeg lige fået en livsvarig afvisning fra Sprogofficersuddannelse, som jeg ellers troede skulle få mig væk og løse det hele. Jeg har lige sagt farvel til håbet om ham, jeg troede, jeg skulle være sammen med, og jeg har stadig ikke rejst mig. Og mens jeg stadig lå og rallede i går, fik jeg beskeden om, at jeg skulle flytte ud af min lejlighed.

Når jeg dissekerer enkeltdelene, kan jeg se, at de hver for sig er overskuelige. Træls, men ikke desto mindre til at klare. Men lige nu er det som en lavine af lort, der bare bliver ved med at flyde, og jeg kan simpelthen ikke længere se enden på den. Og jeg er slet ikke i stand til at grine af den.

Fuck, hvor jeg savner en mening. Fuck, hvor jeg savner en hverdag, hvor noget er jævnt, og fuck, hvor jeg savner at tro på, at nogle ting nok skal blive bedre.

Jeg tror stadig, at jeg tror på Universet, men jeg tror også, at Universet er fløjtende ligeglad med den konstruktion, vi kalder for nytår. Det ville ellers være dejligt, hvis det hele kunne blive parkeret i 2019. Men jeg tør ikke håbe på, at det er tilfældet.

Godt nytår til alle jer, der stadig er her. Det mener jeg virkelig. Og af alt, der er godt i mig: tak – tak for hjælpen. <3

37 kommentarer

  • Sødeste Karoline,
    Hvor er jeg dog ked af at høre, at du skal kæmpe sådan. Der er så meget i dit indlæg, der virkelig rammer plet, og selvom det måske er en mærkelig ting at rose, er du virkelig god til at sætte ord på præcis, hvor svært det hele kan føles. Jeg kender desværre godt følelsen af at have mistet den der sidste optimisme – lige nu er jeg ikke helt så hårdt ramt som dengang, men jeg glemmer det aldrig. Det ER også urimelig meget, du bliver udsat for lige nu. Som du siger er enkeltdelene til at overskue, men tilsammen er det for stor en mundfuld for enhver! Jeg har heller ikke andet at sige, end at tiden går – og selvom det virker usandsynligt lige nu, vil tingene løse sig.

    Hvor er det dog latterligt med sprogofficeruddannelsen! Den har jeg i øvrigt også haft kig på – for ti år siden – og jeg kan godt forstå, at det er et slag i ansigtet med den afvisning. Helt uberettiget, i øvrigt, og som du selv siger, et tegn på den stigmatisering, der er i samfundet omkring psykisk sygdom. Jeg var nok heller ikke kommet ind, så!

    KÆMPE krammer til dig, Karoline. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må det nye år være med dig!<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Virkelig tak, Laura <3 Og i lige måde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Tak fordi du deler, Karoline. Selvom du lige nu har allermest brug for at hjælpe dig selv med at komme ovenpå igen (for det kommer du!), skal du vide, at du hjælper alle os ude bag skærmene. Kram og al muligt godt i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Din besked betyder simpelthen så meget, A. For når jeg ikke kan finde meningen hos mig selv, er det ALT, at den er hos nogle af jer. <3 Tak, fordi du skrev og kæmpekram tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Caroline 😊
    Først og fremmest får du en stor krammer fra mig med håbet om, at alt det negative fra dit 2019 bliver vendt til noget positivt. Du virker til at være et rart og omgængeligt menneske!
    Jeg er uforstående og overrasket over, at du blev afvist på Sprogofficeruddannelsen grundet anoreksi. Hvordan hænger det sammen? (Det er naturligvis helt okay, hvis du gerne vil holde detaljer herom for dig selv).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hej du – og tusind tak for de meget søde ord. ❤️ Jeg håber alt det, jeg kan.
      Og selvfølgelig – desværre er jeg ikke selv specielt overrasket, faktisk havde jeg forventet, at det kunne blive en udfordring. Dog ikke i sådan en grad, at jeg blev nægtet adgang for altid. Deres ræsonnement er, at fordi jeg har haft en spiseforstyrrelselse, er jeg mere skrøbelig – og selv om jeg måske kan fungere i mit civile liv uden mén, er det ikke sikkert, jeg kan det ifm. den uddannelse og efterfølgende udsendelse. I min verden er det et retarderet ræsonnement, netop fordi jeg er langt mindre skrøbelig nu, end jeg var, før jeg var syg. Det er desværre en del af den omfattende strukturelle stigmatisering, vi har af psykisk sygdom, og jeg HADER det. Anyhow. Når jeg engang får overskuddet, har jeg tænkt mig at banke på nogle døre, for den her sag er ikke afsluttet. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Al held og lykke herfra, og jeg hepper på din videre kamp! Det vækker gru i mig, at psykisk sygdom stadig betragtes som noget et menneske ER, selvom det er noget, et menneske HAR. Selvom den har udgjort – og nok stadig udgør – en stor del af dit liv og identitet, så er du meget mere end dét ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er simpelthen så håbløst forældet og dybt respektløst over for den enkelte borger. Jeg véd, at jeg aldrig kommer ind, men forhåbentligvis kan vi ændre nogle ting, så personer, der tidligere har haft en psykisk sygdom, får andre muligheder, end de har lige nu. Det vil være fantastisk.
      Og tusind tak, Anne. <3 Jeg prøver!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Jeg er så ked af at høre du også er blevet afvist af forsvaret (og alt det andet. Shit manner, varme tankerctil dig). Jeg har oplevet samme, desværre. Og jeg gik videre med det for jeg synes på ingen måde det var okay. For fanden da, jeg kender jo mig selv og min formåen så meget bedre efter jeg er blevet rask, men de er ikke til at hygge eller stikke i. Havde en jurist med på sidelinjen som hjalp mig, men nix nul nada. Følte mig som det vildeste andenrangs menneske, så mistede faktisk også lysten til at skulle i forsvaret, når deres menneskesyn er sådan. Det blev lidt sort det her, sorry. Jeg synes, at du skal kæmpe, hvis du kan rumme det. Jo flere vi er jo bedre, tænker jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det ER sort, men det er bestemt ikke din skyld. Jeg sætter virkelig pris på, at du skriver om din oplevelse! Men hvor bliver jeg sur over, at det er sådan over hele linjen, og at de nægter at følge med … og at du heller ikke fik lov til at prøve kræfter med det. 🙁 Jeg tager virkelig alle mine hatte af for, at du tog kampen op med dem. Det kræver virkelig mod og overskud. Fucking godt gået og pissesejt! Forhåbentlig kan jeg følge trop, for jeg tror, at du har helt ret. Jo flere jo bedre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil ikke komme her og sige at det hele nok skal gå, for det er så pokkers irriterende at være bedrevidende. Men vid, at der er nogen bad skærmen som hører dine ord og føler med dig <3 Mange kys herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hehe, det er nemlig rigtigt. Og det kommer altid fra det bedste sted, men lige nu har jeg det bare sådan lidt: HVAD NU, HVIS DET IKK GØR? eller SÅ FIKS DOG MIT LIV, HVIS DET ER SÅ NEMT. Og så chiller jeg lidt på mig selv og er taknemmelig for mennesker i stedet for. Tusind tak og gigantiske kram herfra. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er nogle svære tanker. Håber for dig, at tingene lysner i det nye år, uanset om universet anerkender nytår eller ej❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det håber jeg virkelig, virkelig også. Åh, jeg trænger til det. Tak. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er de værste tanker. Men tusind tak, Anne. Det lysner en del, når jeg læser kommentarer som din. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kæmpe krammer herfra!! Jeg krydser fingre for at det kun bliver bedre fra nu af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Det lyder som lort med lort på.
    På et tidspunkt når du ER flyttet, når det med kærligheden er kommet på afstand, når keglesnittet er overstået, og du har fundet på en anden plan end sprogofficer og evt flere lorteting (hvorfor skal den slags altid komme i bunker) er kommet på afstand, så BLIVER det bedre. Det er så uendeligt svært at tro på når man står i det, men jeg har læst med længe, og du er sådan en der rejser dig, og det gør du også denne gang. Nok ikke med det samme, men det gør du 🤗❤️
    Kh, Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hehe, det er bare sådan en pokkers lang lorteliste, er det ikk’? 😀
      Jeg håber virkelig, at du har ret – fordi der er lidt sort inde i mit hoved, og fordi jeg vitterligt er bange for at bryde komplet sammen, prøver jeg virkelig meget at lytte til andre – især når du siger, at jeg rejser mig. Så tror jeg lidt på det, når jeg ikke selv kan. <3 Tusind tak for det Christine.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Kære Karoline. Jeg vil først og fremmest bare sende dig en krammer. Hæng i, hold ud, det bliver bedre – det lover jeg dig. En fortærsket kliché, ja, men det passer. Og kæmpe respekt for din generelle åbenhed – og dermed opgøret med det perfekte lykkeliv, man ser fremhævet all over på de sociale medier. Livet kan være en stor, stinkende lort, og så er det vigtigt at vide, at man ikke er alene. Hvis du vil have en kop kaffe og et irl kram, næste gang du er i den jyske hovedstad, siger du bare til <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hej du <3 Tak, fordi du altid er så sød, opmærksom og omsorgsfuld. Det er jo kun derfor, jeg kan finde ud af at være så åben; fordi I altid tror på, at det nok skal blive bedre, og at det nok skal gå til sidst. Det er så fandens uvurderligt <3 Jeg vil huske dig, når jeg drager mod de jyske aner (forhåbentligvis meget snart). Det kunne være rigtig hyggeligt. Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Kære Karoline

    Det giver så god mening, at alt det, du nævner, simpelthen bare er FOR meget oven i hinanden. Det er godt du skriver! Bliv ved med det. Og det skal nok vende. Det bliver ikke ved med at være sådan her. Jeg ved godt, det kan være svært at tro på, men det bliver bedre! Det kan være du bliver liggende lidt og slikker dine sår, indtil du igen føler dig klar til at møde verden. Det kan også være, du holder dig i gang for bare at gøre ét eller andet. Uanset, så vil der komme et tidspunkt, hvor du ser tilbage på den her periode af dit liv – og måske har du lært noget af det, eller føler dig stærkere på den anden side, eller også er du bare taknemmelig for, at det gik over igen <3

    Jeg ønsker dig alt godt, og jeg bliver ved med at læse de ting, du skriver! Varme tanker fra Ninna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Din besked minder mig om sådan et lidt ostet meme, der alligevel var ret nice, som jeg stødte på for et par dage siden. Det ramte mig ret meget, ligesom dine ord også gør. Der stod noget a la: “Sometimes when you’re in a dark place you think you’ve been buried, but you’ve actually been planted.”
      Kæft, hvor jeg håber, at du har ret, og hvor jeg håber, at jeg lærer noget af det (selv om jeg ikke kan se nogen som helst konstruktiv lære lige nu. Aldrig bliv forelsket? lol), men jeg tror faktisk på, at du har ret. Anyway: jeg smilte og blev meget rørt af din besked, og tusind tak for det.
      Alt godt, varme tanker og stort kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LP

    Kære du
    Det er ikke fair – jeg hepper på, at du får et fantastisk 2020, ser ihverfald ud til, at der er blevet sparet op på karma-kontoen!
    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg håber virkelig, at en sådan konto findes, og at den snart begynder at reagere lidt på den voldsomme uligevægt, haha. Det vil kun være passende (og efterhånden bydende nødvendigt, om alt skal gå vel). Tak skal du have <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hej Karoline. Jeg læser alt herinde, men har aldrig skrevet en kommentar – det gør jeg så nu. Der er intet jeg kan skrive for at dulme, og ordsprog og evige gode råd fra folk, plejer ikke at virke på mig i hvert fald. Men noget der giver mig mening er tanken om, at det hele netop er en konstruktion.. Og at du nok selv har løsningen på de ting, som du bøvler med- hårdt men sandt. Det hele skal nok gå! Det gør det fucking altid – bare vent og gør noget godt for dig selv i mellemtiden. Jeg sender AL styrke og håb din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hej Nina. Jeg er glad for, at du læser alt (mit hjerte smelter lidt) og lige så glad for, at du besluttede dig for at smide en kommentar. Den ramte sgu virkelig meget plet hos mig, og jeg skal lige passe på ikke at græde lidt nu igen. Jeg responderer altid voldsomt, men godt på tough love. Tusind tak skal du have – virkelig. <3 Alt det bedste i din retning

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fucking a-MEN! Du ved, jeg ved. Og jeg ved, du ved. Jeg hepper på 2020.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg ved, du ved, at jeg ved, at du ved. Og det er jeg så fucking taknemmelig for stadig. Hver dag, flere gange. <3 Jeg hepper også på dig. ALtid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    Kære du ❤️ Det lyder fandme også som en vanvittig omgang, der er væltet ned på samme tid. Ved ikke om uretfærdighed er det rigtige at bruge, men det virker slet ikke fair. Af universet eller hvad man tænker… uagtet håber jeg på, at 2020 bliver bedre. Om et tal ændrer på noget eller ej, synes jeg personligt om, følelsen af at nulstille. Idet er en stor befrielse.
    Sender en masse kærlighed i din retning ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg er selv nået frem til, at uretfærdighed er det rigtige ord, så det må du hellere end gerne bruge 😀
      Lad det være sagt, har jeg virkelig prøvet at bide mig fast i dit ord: Nulstil. Det er jo bare en ny og bedre måde at se det på, og det kan jeg godt lide. Jeg håber, at det her nulstiller, og at det bliver bedre. Tusind tak, du. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Ej, men det lyder jo netop som en lavine af dårligdomme! 🙁 Een ulykke kommer desværre sjældent alene – men husk: På et tidspunkt KAN der nærmest heller ikke gå mere galt, og så vender dit held. Tro på det! Hvis du ikke selv tror på det, så gør jeg: 2020 bliver DIT år. I 2020 kommer alt godt din vej, det ved jeg bare.

    For to år siden til nytår var jeg mutters alene og ensom med et totalt knust hjerte, men jeg hankede på en eller anden måde op i mig selv og sagde ved midnat højt hvad jeg ønskede mig, lige ud i luften, – selvom jeg var helt alene. Næste nytårsaften tilbragte jeg med min skønne kæreste og en voksende lille spire i maven, og denne aften tilbringes i fred og ro med den samme mand, som jeg nu rigtigt kan kalde min mand og ikke ‘kun’ min kæreste, og vores skønne lille datter! Jeg fik min ‘fairytale ending’ fordi jeg mistede alt andet end netop håbet. Det holdt jeg stædigt fast i. Du får også alt du ønsker dig ud af livet, du må bare ALDRIG opgive håbet om at det kan blive bedre, lov mig det! Alt godt din vej, for hvor er det bare velfortjent……

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Godt nytår kære Karoline! Tak fordi du deler, også når det hele er sort og regnfuldt! Jeg håber, du er omringet af dejlige mennesker, der kan give dig er kærligt klem <3 1000 tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måske er det her, cirklen ender.